Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - exceptio. I Formularprocessen, hvor Prætor, i formula indføjede Ordre til Dommeren om undtagelsesvis ikke at domfælde - exceptis excipiendis (lat.), med Undtagelse af det, der bør undtages; altsaa: med det fornødne Forbehold. - exces de pouvoir (fr.), Overskridelse af Myndighed - exchange (eng.), Veksling, Ombytning; det engelske Navn for Børs. - exchequer (eng.). i England i den ældre Middelalder Betegnelsen for Skatkammeret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Privatret« [Kbhvn 1904], S. 143 ff.; Pauly
Wissowa, »Realencyclopädie der class.
Altertumswiss.« VI [1909], S. 1553 ff.).
C. W. W.
exceptis excipiendis (lat.), med Undtagelse
af det, der bør undtages; altsaa: med det
fornødne Forbehold.
H. H. R.
excès de pouvoir [æ’ksæ-t-pu’vwa.r] (fr.),
Overskridelse af Myndighed. Ligesom i
Danmark i H. t. Grl.’s § 70 kan i Frankrig enhver
administrativ Beslutning, hvorved en Øvrighed
har overskredet Grænserne for sin Myndighed,
faas erklæret ugyldig, men medens det i
Danmark er de alm. Domstole, hvem det
tilkommer at afgøre ethvert Spørgsmaal om
Øvrighedsmyndighedens Grænser, er det i Frankrig
den øverste administrative Ret, Statsraadet.
Statsraadet sætter imidlertid ikke en anden
Beslutning i St f. den, der klages over, men
indskrænker sig til at annulere den ulovlige
Beslutning.
Retsmidlet Klage p. Gr. a. e. d. p. kan
anvendes dels over for Beslutninger tagne af
administrative Embedsmænd, dels over for de af
administrative Retter i sidste Instans fældede
Afgørelser. I sidste Tilfælde kan Klagen støttes
paa, at den paagældende Ret har været
inkompetent ell. har tilsidesat paabudte Former
ell. gjort sig skyldig i détournement de pouvoir,
(s. d.); i første Tilfælde kan den tillige støttes
paa Krænkelse ell. fejlagtig Anvendelse af
Loven. (Litt.: Johs. Ussing, »Om Afgørelsen
af Tvistigheder med Forvaltningen« [1893], S.
152 flg.).
K. B.
exchange [eks’t∫ein(d)з] (eng.), Veksling,
Ombytning; det engelske Navn for Børs.
exchequer [eks’t∫ekə] (eng.). Dette Ord, der
svarer til det fr. échiquier, og ang. hvis
Oprindelse der henvises hertil, blev i England i
den ældre Middelalder Betegnelsen for
Skatkammeret, der efterhaanden havde skilt sig ud
fra curia regis (s. d.). Der sondredes mellem
e. of account, der førte Kontrol med Ind- og
Udbetalinger, reviderede Regnskaber og
afgjorde Tvistigheder, som stod i Forbindelse med
disse Anliggender, og e. of receipt, hvor
Pengene blev indbetalte og udbetalte. I Løbet af 13.
Aarh. udskiltes den dømmende Myndighed fra
e. of account og henlagdes til en særlig
Domstol, court of e., der beklædtes af et Antal
barons of the e., under Forsæde af en chief
baron. Ved Hjælp af forsk. Fiktioner lykkedes det
denne Domstol at komme i Besiddelse af en
Jurisdiktion, der strakte sig langt ud over
Sager vedrørende de kgl. Indtægter, og til sidst
omfattede alle Sager, der ikke specielt
henhørte under de to andre
Common-law-Domstole (court of common pleas og court of kings
bench). Dog udøvede den, bortset fra
Indtægtssagerne, sin Jurisdiktion i Konkurrence med
disse. Ogsaa med den af Lordkansleren i
Chancery udøvede Jurisdiktion traadte court of e.
i Konkurrence, indtil en Lov af 1841 gjorde
Ende herpaa. Ved Omordningen af de centrale
Domstole 1875 indgik den som Led i High Court
of Justice, opr. som en særlig Afdeling af denne,
siden 1881 helt opslugt af Kings Bench
Division. e. chamber var siden 14. Aarh. Navnet
paa en Appeldomstol, der, naar Anledning
gaves, traadte sammen for at prøve court of e.’s
Domme, og som bestod af Lordkansleren og
Skatmesteren, biståaet af Dommere fra de
andre Common-law-Domstole, senere hen af disse
Dommere alene. Under Elisabeth oprettedes en
lgn. Appeldomstol til Prøvelse af court of kings
bench’s Domme, bestaaende af Dommerne fra
court of common pleas og court of e., og ogsaa
denne Domstol kaldtes e. chamber. 1830
forenedes begge disse Domstole til een, hvis
Kompetence udvidedes til Domme, afsagte af court
of common pleas, og det saaledes omdannede
e. chamber gik atter 1875 op i court of appeal,
der blev Appelinstans for hele High court of
justice.
Efter Udskillelsen af den dømmende
Myndighed vedblev e. foreløbig at bestaa med sine
øvrige Funktioner. I Tidens Løb gik dog
Regnskabsrevisionen over til særlige auditors, og
tilbage blev kun Kassererforretningerne og en vis
Kontrol med Udgivelsen af Statens Penge. De
Former, hvorunder denne Kontrol udøvedes, var
meget komplicerede, men ikke meget
betryggende, og hvad Kassevæsenet angaar, var det,
saa længe e. bestod, fuldstændig
middelalderligt. Man benyttede saaledes stadig
Udlevering af Karvestokke som Kvitteringer og
Anvisninger og havde Pengekister, der kun
kunde aabnes af 3 Embedsmænd i Forening.
Det i e. ansatte Personale, deriblandt to
chamberlains of the e., der havde med
Fremstillingen og Opbevaringen af Karvestokkene at gøre,
havde kun lidt Arbejde, som de lod udføre ved
andre, og oppebar herfor Sportler og Procenter,
der p. Gr. a. Statsindtægternes Stigen indbragte
fantastiske Beløb. Stillingerne blev derfor
ogsaa meget benyttede som politiske Belønninger
ell. som Forsørgelse af højtstaaende Politikeres
Slægtninge. Alt i alt var e. ved Beg. af 19.
Aarh. en af de mest kuriøse og forældede
offentlige Institutioner i England, og det var
derfor kun naturligt, at det 1834 maatte give Plads
for andre Embedsmyndigheder (the
comptroller-general og the paymaster-general).
Opr. havde næsten alle Kronens høje
Embedsmænd taget Del i Bestyrelsen af e. og i de
Afgørelser, der blev trufne der. Dette var
saaledes Tilfældet med Skatmesteren (treasurer)
og Kansleren. I 13. Aarh. skilles Kansleren ud,
men faar en Afløser i en særlig chancellor of
the e. (Skatkammerkansleren). Skatmesteren og
Skatkammerkansleren var nu de vigtigste
Personer i e. og bevarede ogsaa i senere Tid
Overledelsen deraf, ligesom de vedblev at høre med
til court of e., hvor de dog ikke plejede at give
Møde. Siden 17. Aarh. skilles Skatmesterens
Forretninger ud fra e. som et særligt
Departement (the treasury), der efterhaanden
udviklede sig til det nuv. Finansministerium, og til
hvilket ogsaa Skatkammerkansleren i sin
Egenskab af under-treasurer blev knyttet. Omtrent
samtidig blev det Skik ikke at besætte
Skatmesterembedet, men at overdrage
Forretningerne til et Kollegium (treasury board),
bestaaende af en First Lord, Skatkammerkansleren
som anden Lord og nogle junior Lords. Til at
begynde med spillede Skatkammerkansleren her
en mindre Rolle, men efter at Kollegiet i det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
