Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - exemplificatio (nylat.), Forklaring, Bevis ved Eksempler, exemplificatio documenti, bekræftet Afskrift af et Dokument. - exempli gratia, se Eksempel. - exequiæ, hos Romerne den højtidelige Ligbegængelse og overhovedet Begravelsesceremonierne - exercitia spiritualia (lat.: aandelige Øvelser) i den rom.-kat. Kirke - Exergue (fr.) kaldes i Numismatikken et paa Mønter under Møntbilledet afdelt Segment - ex est (lat., ikke klassisk), det er forbi. - Exeter, By og Grevskab i det sydvestlige England, ved den sejlbare Flod Exe, 15 km fra dens Munding i Kanalen - Exeter, Fabrikby i U. S. A., Stat New Hampshire, ligger 15 km SV. f. Portsmouth ved Squamscott River - exeunt (lat.), de gaar; e. omnes, alle gaar; exit, han (ell. hun) gaar. Bruges ved Sceneangivelser i engelske Skuespil. - exhibition, Udstilling, navnlig Verdensudstilling. - ex Hypothesi (lat., af gr.), ifølge en Forudsætning. - Exidia Fr., Slægt af Bævresvampe, med bruskagtige-geléagtige, paa Undersiden haarede Frugtlegemer - ex improviso (lat.), uformodet, uforudset. - existimatio betegner i den rom. Ret den enhver uberygtet civis Romanus tilkommende borgerlige Ære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
exemplificatio (nylat.), Forklaring, Bevis
ved Eksempler, exemplificatio documenti,
bekræftet Afskrift af et Dokument.
exempli gratia, se Eksempel.
exequiæ, hos Romerne den højtidelige
Ligbegængelse og overhovedet
Begravelsesceremonierne; i den rom.-kat. Kirke Messerne
(Exequial-Messerne) for en Afdød, som læses paa
Begravelsesdagen og hyppig fl. Dage efter, ogsaa
paa Aarsdagen for Døden, i Reglen i den
Afdødes Sognekirke.
L. M.
exercitia spiritualia (lat.: aandelige
Øvelser) kaldes i den rom.-kat. Kirke de Øvelser i
Selvfornægtelse og Selvbetragtning, som
Gejstlige og Lægfolk foretager under Ledelse af
deres Sjælesørger. Ignatius Loyola har fremfor
andre sat e. s. i System, og de drives især i
Jesuitterordenen.
L. M.
Exergue [æ’gzærg] (fr.) kaldes i
Numismatikken et paa Mønter under Møntbilledet
afdelt Segment. E. er bestemt til at optage
enkelte Dele af Indskriften, paa rom.
Kejsermønter Prægestedet, ell. der angives
Møntmester, særlige Tegn ell. Aarstal. Paa nyere
Mønter sjælden.
H. A. K.
ex est (lat., ikke klassisk), det er forbi.
Exeter [’eksitə ell. ’ekstə], By og Grevskab
i det sydvestlige England, Hovedstad i
Devonshire, ligger ved den sejlbare Flod Exe, 15 km
fra dens Munding i Kanalen og er et vigtigt
Jernbaneknudepunkt. (1911) 60788 Indb. Den gl.
By har snævre, uregelmæssige Gader med mange
Huse fra 16.-17. Aarh. De store Forstæder
har derimod et moderne Udseende. Omegnen
er frugtbar og overordentlig smuk. Af E.’s
mange historiske Mindesmærker maa
fremhæves Domkirken, en af de skønneste i England
(opført hovedsagelig 1280-1369). Endvidere
Guildhall med en interessant Portrætsamling,
og Ruinerne af en Borg (Rougemont). Albert
Memorial Museum indeholder en Kunstskole,
et offentligt Bibliotek og et naturhist. Museum.
E. er Bispesæde (grundet 1050) og har en
Latinskole (oprettet 1332) og et Præsteseminarium.
E. har Papirfabrikker, Jernstøberier og
Bryggerier og en ret betydelig Handel med
Agerbrugsprodukter. Ved en 4 m dyb Kanal,
anlagt allerede i 16. Aarh., er E.’s Havn
forbundet med Topsham ved Exes Mundingsbugt. E.,
der allerede eksisterede under Romertiden, var
i Middelalderen en vigtig Fæstning. Svend
Tveskæg ødelagde E. 1003, Vilhelm Erobreren
indtog Byen 1068 og byggede her Borgen
Rougemont. Senere udholdt den adskillige
belejringer; men under Borgerkrigen, da den holdt
med Parlamentet, blev den erobret af
Royalisterne 1643. Ved Aar 1700 havde E. næst efter
Leeds den største Uldindustri i England; men
allerede ved Aar 1800 var denne Industri
ophørt i E. E. sender eet Medlem til
Parlamentet.
G. Ht.
Exeter [’eksitə ell. ’ekstə], Fabrikby i U. S. A.,
Stat New Hampshire, ligger 15 km SV. f.
Portsmouth ved Squamscott River. (1910) 4900 Indb.
E. har Skotøjs- og Bomuldsindustri.
H. P. S.
exeunt [eng. ’eksiənt] (lat.), de gaar; e. ómnes,
alle gaar; éxit, han (ell. hun) gaar. Bruges ved
Sceneangivelser i engelske Skuespil.
H. H. R.
exhibition [eng. eksi’bi∫ən, fr. ægzibi’siå],
Udstilling, navnlig Verdensudstilling.
ex hypothesi [-’te.-] (lat., af gr. ύπóθεσις),
ifølge en Forudsætning.
Exidia Fr., Slægt af Bævresvampe, med
bruskagtige-geléagtige, paa Undersiden haarede
Frugtlegemer; Sporelejet (Hymeniet) kun
udbredt paa den glatte Overside; Basidiesporerne
nyreformede. Paa det unge Mycelium dannes
Knopceller, der er stærkt krummede. De lever
især paa døde Grene o. l.
F. K. R.
ex improviso (lat.), uformodet, uforudset.
existimatio (lat. Agtelse, Anseelse af existimo
agter, anser for) betegner i den rom. Ret den
enhver uberygtet civis Romanus tilkommende
borgerlige Ære, dignitas inlæsæ status. E.
fortabtes (consumptio e.), naar libertas (Friheden)
ell. civitas (Borgerretten) fortabtes ved maxima
og media capitis deminutio, den største og den
mellemste Forandring i en rom. Borgers
Retsstilling (caput). E. kunde endvidere forringes
(minutio e.). I den klassiske Ret indtraadte en
saadan Æresforringelse dels som Følge
af infamia (Æresløshed), der ved Lov ell. ved
det prætoriske Edikt umiddelbart var knyttet
til visse Handlinger, dels som Følge af
turpitudo (Vanære), der i hvert enkelt Tilfælde
fastsattes ved Dommerens fri Skøn paa Grundlag
af den offentlige Menings Dom. Fra gl Tid
kendtes en Æresforringelse ignominia
(Berygtethed), der hvilede paa en censorisk
Misbilligelse (nota censoria), ell. blot paa den
offentlige Menings Dom. I begge Tilfælde skyldtes
den et Forhold, der stred mod god romersk
Skik. Den kunde have visse sociale og politiske
Følger (censorisk Anmærkning [nota] paa
Borgerlisten, Udstødelse af Senatet ell.
Ridderstanden), men den havde ingen privatretlig
Virkning. Allerede fra de 12 Tavlers Tid (tab. VIII 22)
indtraadte endvidere i enkelte Tilfælde en
ignominia (improbitas) i Kraft af en
Lovbestemmelse som en Følge af visse Retskrænkelser.
Men det er først i Tiden henimod Republikkens
Slutn., at Æresforringelse (infamia) kendes som
et teknisk Retsbegreb.
For Udviklingen af infamia som Retsbegreb
blev det prætoriske Edikt af afgørende Bet.
Retten til for Prætor at optræde for en anden
(postulare pro alio etc.) var et Æreshverv, hvortil
kun den uberygtede Borger havde Adgang. I
sin jurisdiktionelle Virksomhed kom Prætor
derfor til indgaaende at beskæftige sig med,
hvem der af den offentlige Mening stempledes
som berygtet. De Personer, som Prætor da p.
Gr. a. deres Berygtethed udelukkede fra den
fulde jus postulandi, erklærede han ikke selv
for infames. Prætor havde formelt ingen
Myndighed til direkte at berøve nogen hans
borgerlige Ære. Men i sit Edikt optegnede han dem,
han udelukkede. Og de Personer, der saaledes
af Prætor blev forkastede, betragtedes - ifølge
Gajus - som infames. Den blot faktiske
Berygtethed blev til et retligt Begreb.
Infamia indtraadte dels som Følge af visse
vanærende Forhold (Bigami, Udstødelse af
Hæren [ignominiosa missio], foragteligt Erhverv
[quæstus illiberalis vel sordidus] som Kobler
[leno], Aagerkarl. Dyrekæmper, Skuespiller), dels
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
