- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
622

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Exner, Johan Julius, dansk Maler, (1825-1910) - Exner, Siegmund, østerrigsk Nervefysiolog, (1846- ) - Exner, Wilhelm Franz, østerrigsk Teknolog, (1840- ) - ex nexu (lat.), ud af Forbindelsen eller Sammenhængen. - ex nihilo nihil fit (lat.), af intet opstaar intet - Exoascus, se Taphrinaceæ. - Exobasidium Woronin, Svampeslægt staaende nær ved Barksvampene - Exocarpus Labill., Slægt af Sandelfamilien, Buske ell. Træer - Exocherda Lindl., Slægt af Rosen-Fam. (Quillaja-Gruppen), løvfældende Buske - Exocoetus, se Makrelgedder. - Exodermis (bot., egl. »Yderhud«) kaldes i Rodens Anatomi det umiddelbart under Huden liggende Barklag - Exodium (lat), Afslutning, Udgang. - Hos Romerne et lystigt Efterspil paa Teatret - Exodus (gr. exodos »Udgang«), den sædvanlige Betegnelse for 2. Moseb. - ex officio (lat.), paa Embedsvegne. - Exofthalmos (gr.) kaldes det, naar Øjeæblet træder længere frem i Øjehulen, end det skal - Exogonium Ghoisy, Slægt af Snerlefam., slyngende, fleraarige Urter ell. Buske - Exomis (gr.), »udskuldret«, et i Reglen ærmeløst Klædningsstykke af solidt Tøj

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Charlottenborg. I mærkelig Grad bevarede han sit Øjes
Skarphed og sin Haands Sikkerhed, og i det
hele adskiller de omhyggelig udarbejdede
Billeder, han i sin høje Alderdom frembragte, sig
næppe i mærkelig Grad fra dem, der stammer
fra hans kraftigste Manddomsalder. (Litt.:
P. V. Ørsted, »Julius E.« [Kbhvn 1903]).
S. M.

Exner, Siegmund, Østerrigsk
Nervefysiolog, f. i Wien 5. Apr. 1846, studerede der og i
Heidelberg under Brücke og Helmholtz. Han
promoveredes 1870, blev 1871 Assistent ved
fysiologisk Institut i Wien og kaldtes 1875 til
et ekstraordinært Professorat ved dette. Det
ordinære Professorat og Direktørstillingen
overtog han 1891 efter Brücke. Bl. hans talrige
Arbejder over Nervefysiologien mærkes »Die
Localisation der Functionen in der
Grosshirnrinde des Menschen«, 1881; »Die Physiologie der
facettirten Augen von Krebsen und Insecten«,
1891; »Entwurf zu einer physiologischen
Erklärung der psychischen Erscheinungen«, 1894.
J. S. J.

Exner, Wilhelm Franz, østerrigsk
Teknolog, f. 9. Apr. 1840. E. tilhører som Teknolog
den yngre Hartig’ske Skole og er baade som
praktiserende Ingeniør og som Forf. Specialist
i Træets Forarbejdelse. E. har udfoldet en stor
Virksomhed for at hæve Husflid og Sløjd i
Østerrig og for at fremme Formaalene for det
østerrigske Museum for Kunst og Industri. 1879
grundlagde han med Banhaus o. a. det
teknologiske Industrimuseum i Wien og har siden
været Direktør derfor. Fra 1882 har han været
Medlem af Rigsraadets Abgeordnetenhaus og
tilhører der det tysk-liberale Parti. Af hans
Værker anføres »Der Aussteller und die
Ausstellungen« (2. Udg. 1873); »Tapeten und
Buntpapierindustrie« (1869); »Das Holz als Rohstoff
für das Kunstgewerbe« (1869); »Die
Kunsttischlerei« (1870); »Studien über das Rotbuchenholz«
(1875); »Das Biegen des Holzes« (3. Udg. 1893);
»Holzhandel und Holzindustrie der Ostseeländer«
(1876); »Die mekanischen Hülfsmittel des
Steinbildhauers« (1877); »Das moderne
Transportwesen im Dienst der Land- und Forstwirthschaft«
(2. Udg. 1880); »Werkzeuge und Maschinen zur
Holzbearbeitung« (1878-83); »Die Hausindustrie
Oesterreichs« (1890). Han har redigeret
»Beiträge zur Geschichte der Gewerbe und
Erfindungen Oesterreichs« (1873); »Mittheilungen des
technologischen Gewerbemuseums« (1880) o. fl. a.
F. W.

ex nexu (lat.), ud af Forbindelsen eller
Sammenhængen.

ex nihilo nihil fit (lat.), af intet opstaar
intet, er en Sætning, som stammer fra den
middelalderlige Filosofi, og i nyere Tid er benyttet
af Robert Mayer og de tyske Materialister; den
indeholder det samme som Aarsagssætningen.
W. N.

Exoascus, se Taphrinaceæ.

Exobasidium Woronin, Svampeslægt
staaende nær ved Barksvampene, snylter i
forskellige Planter, hvis angrebne Partier svulmer
op og bliver mere ell. mindre misdannede;
Basidierne anlægges under Overhuden, som de
til sidst gennembryder, og danner et hvidligt
Overtræk paa den angrebne Plantedel. E.
Vaccinii
Fuckel er alm. paa forskellige Planter af
Lyng- og Bøllefamilien, navnlig alm. Tranebær
Tyttebær og Rosmarinlyng.
F. K. R.

Exocarpus Labill., Slægt af Sandelfamilien,
Buske ell. Træer med spredte, let affaldende
ell. skældannede Blade og smaa Blomster. 14
Arter, 10 i Australien. Af disse sidste har E.
cupressiformis
Labill. et brugeligt Ved, og de
opsvulmede Frugtstilke er spiselige.
A. M.

Exochorda [-’kår-] Lindl., Slægt af
Rosen-Fam. (Quillaja-Gruppen), løvfældende Buske
med smukke, hvide Blomster i Klase og 5-vinget
Kapsel, der til sidst skilles i 5 1-2-frøede
Bælgkapsler. 3 Arter i Mellemasien. E. grandiflora
(Hook.) Lindl. er en fra Kina stammende
Prydbusk.
A. M.

E. formeres ved Frø, men de unge Planter
maa da først overvintres frostfrit.
L. H.

Exocoetus [-’kö.-], se Makrelgedder.

Exodermis (bot., egl. »Yderhud«) kaldes i
Rodens Anatomi det umiddelbart under Huden
(og dens Derivater, f. Eks. Velamen) liggende
Barklag, naar det er ejendommelig udviklet,
nemlig ligesom den saakaldte Endodermis; det
er da stærkt forkorket, ofte ejendommelig
fortykket og forsynet med Gennemgangsceller, og
dets radiale Vægge viser paa Tværsnit af
Roden ofte de Caspary’ske Pletter p. Gr. a. deres
bølgeformede Overflade. E. findes især hos
mange enkimbladede Planter.
V. A. P.

Exodium (lat), Afslutning, Udgang. - Hos
Romerne et lystigt Efterspil paa Teatret. Hertil
anvendtes i den ældste Tid de folkelige saturæ,
senere Atellaner og Mimer. Exodiarius,
Skuespiller i en saadan Slutningsfarce.
H. H. R.

Exodus [’æks-] (gr. exodos »Udgang«), den
sædvanlige Betegnelse for 2. Moseb., kaldet
saaledes af den alexandrinske Bibeloversættelse,
fordi den begynder med at fortælle om
Udvandringen af Ægypten.
J. P.

ex officio (lat.), paa Embedsvegne.

Exofthalmos [-’tal-] (gr.) kaldes det, naar
Øjeæblet træder længere frem i Øjehulen, end
det skal, saa at det trænger sig frem mellem
Øjelaagene ell. endogsaa træder helt ud af
Øjehulen. Aarsagen er Svulster ell. Betændelser bag
Øjet. Efter svære Læsioner kan man undertiden
føle det fremdrevne Øje bevæges i Takt med
Pulsen. Hyppigst træffes E. ved Basedow’s
Sygdom. Betingelse for, at Øjet skal komme paa
sin Plads igen, er, at Aarsagen fjernes enten
ved operativ ell. medikamental Behandling, ell.
at en eventuel Betændelse taber sig af sig selv.
G. N.

Exogonium Ghoisy, Slægt af Snerlefam.,
slyngende, fleraarige Urter ell. Buske med hele
ell. lappede Blade og anselige, oftest røde
Blomster i faablomstrede Stande. C. 15 Arter i det
tropiske Amerika. E. Purga (Wender.) Benth.
er dyrket af Hensyn til den af Stængelknoldene
(Jalaparod) vundne Resina Jalapæ; den
hører opr. hjemme i Meksiko.
A. M.

Exomis (gr.), »udskuldret«, et i Reglen
ærmeløst Klædningsstykke af solidt Tøj, der i
Oldtiden anvendtes af ufrie Mænd og Fattigfolk;
det var en Art Skjorte, der lod den ene, oftest
højre Arm fri, med Bælte. Søfolk o. a., t. Eks.
Odysseus, bar denne til Arbejde egnede Dragt;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:52:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/7/0652.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free