- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
629

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eylau (Eilau), mindre By i Provinsen Østpreussen, c. 36 km SØ. f. Königsberg - Eylime, nord. Sagnkonge, Fader til Kong Sigmund's Hustru Hjørdis; se Volsung-slægten. - Eymundarsaga kaldes en lille Saga, der kun findes som et indskudt Afsnit i Olaf den Hellige's Saga i Flatø-Bogen - Eynard, Jean Gabriel, schweizisk Bankier, (1775-1863) - Eyra (Félis eira), en Katteart, henhørende til en lille Gruppe, udelukkende amer., Katte - Eyrarbakki (Ørebak), en Handelsplads i det sydlige Island Ø. f. Mundingen af Ølfusá - Eyrbyggjasaga kaldes en af de større isl. Slægtssager, opkaldt efter Beboerne af Gaarden Eyrr i Snæfjeldsnes Syssel - Eyre, Edward John, eng. Opdagelsesrejsende i Australien (1815-1901)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Stilling bag E. med Rytteriet paa venstre Fløj.
Paa fr. Side stod i 1. Linie Soult’s Korps,
bagved Garden, Murat’s Rytterdivision samt
Augereau’s Korps. Davout skulde fra en sydligere
Opstilling angribe den russ. venstre Fløj og
kaste den mod Centrum, og Ney skulde søge
den højre Fløj, spærre Russerne Vejen til
Königsberg og afholde det tililende preuss. Korps
under L’Estocq fra at støde til. En heftig
Snestorm hindrede Oversigten, hvorved Augereau’s
Korps, der skulde støtte Davout’s omgaaende
Bevægelse, kom i en uheldig Situation og led
uhyre Tab over for det russ. Centrum. For at
frigøre Augereau lod Napoleon Murat’s
Rytterdivision rykke frem til Angreb. Murat
gennemred med glimrende Tapperhed de russ. Linier,
men Situationen var kritisk, da Davout,
opholdt af Vejret, endnu ikke var naaet frem.
Først Kl. c. 1 naar han Fjendens venstre Fløj,
som under en forbitret Kamp trænges tilbage
mod Centrum, der samtidig angribes af
Napoleon. Russernes Retræte er allerede truet og
Situationen meget kritisk, da det preuss. Korps,
der var undgaaet Ney, c. Kl. 3 naar
Valpladsen med c. 5000 Mand friske Tropper. Herved
standses Davout’s Fremtrængen, og han tvinges
til at opgive en Del af det vundne Terrain. Ney’s
Korps ankommer senere, men ikke tids nok til
at hidføre et afgørende Resultat ved at afskære
Russerne. Udmattelse og Mørket endte den
blodige Kamp. Russerne trak sig tilbage mod
Königsberg, overladende Franskmændene
Valpladsen, og blev ikke forfulgte. Tabene beløb sig
paa hver Side til c. 20000 Mand. Kampen
havde ikke hidført de ønskede Resultater.
Benningsen havde ikke naaet at trænge frem til
Undsætning for de preuss. Byer, og Napoleon
naaede ikke at ødelægge den russ. Hær. 3 Maaneder
senere begyndte Kampen i det samme Terrain.
B. P. B.

Eylime, nord. Sagnkonge, Fader til Kong
Sigmund’s Hustru Hjørdis; se
Volsungslægten.
A. O.

Eymundarsaga [’ø^i-] kaldes en lille Saga,
der kun findes som et indskudt Afsnit i Olaf den
Hellige’s Saga i Flatø-Bogen, om Nordmanden
Eymund Hringsson (fra Oplandene) og hans
Bedrifter i Rusland under Kong Jaroslav (d.
1054), hvis Landeværnsmand han en Tid var.
Sagaen er ikke uvigtig for Ruslands Historie,
selv om ikke alt, hvad den indeholder, er
fuldkommen hist. Den er ikke yngre end fra 13.
Aarh.
F. J.

Eynard [æ’na.r], Jean Gabriel, schweizisk
Bankier, f. 28. Septbr 1775, d. 5. Febr 1863,
var Søn af en Bankier i Lyon og kæmpede her
1793 imod Konventets Tropper, men undkom
ved Byens Indtagelse til Schweiz. Han
grundlagde først et Handelshus i Genua og overtog
1801 et Laan for det ny Kongerige Etrurien,
men bosatte sig 1810 i Genève. Han var 1814
Kantonets Sendemand til Wiener-Kongressen for
at opnaa dets Forening med Schweiz; overtog
siden at ordne Storhertugdømmet Toscanas
Finanser, men vandt især Ry ved sin Iver for
Grækernes Frihedskamp. Han var ledende
Medlem af de Komiteer, som rundt i Europa
indsamlede Penge til dens Fremme, tilskød selv
store Summer (1829 alene 700000 frc.) og
underhandlede med Stormagternes Regeringer om at
skaffe Grækenland Hjælp og Statslaan under
fremmed Garanti. 1832 virkede han for Prins
Otto’s Valg til Konge. Til Løn fik han gr.
Indfødsret og blev Æresborger i Athen. Endvidere
paatog E. sig 1835 og 1838 at mægle i de
Stridigheder, Schweiz havde med Frankrig. I
Genève lod han opføre store Pragtbygninger for
at give Kunstnere Lejlighed til at vise deres
Dygtighed, samt grundlagde fl. Anstalter til
Fremme af Kunst og Videnskab. Af hans
umaadelige Formue gik en stor Del til offentlige
Øjemed. Ogsaa skrev han Vie de la baronne
Krüdener
(1849).
E. E.

Eyra [’aj-] (Felis eira), en Katteart,
henhørende til en lille Gruppe, udelukkende amer., Katte
omfattende Arter med ensfarvet, uplettet Pels,
rund Pupil og altid uden Manke og Halekvast.
I Ydre er denne lille Kat, hvis Kroplængde er
53 cm, Halens 32 cm og Skulderhøjden 22 cm,
en Del mindende om en Maar, idet den i
Legemsform er usædvanlig langstrakt og lavbenet,
meget smidig, hurtig og elegant i sine
Bevægelser. Den bløde Pels er ensfarvet lys,
gulligrød ell. kastaniebrun, kun paa Overlæben en
gullighvid Plet ved Knurhaarenes Rod. E. er
et usædvanligt blodtørstigt lille Rovdyr, der
ogsaa i denne Henseende minder om Maaren;
lever parvis; hjemmehørende i Paraguay,
Brasilien, Guiana helt op i Meksiko.
R. Hg.

Eyrarbakki [’æ^irarbak.e] (Ørebak), en
Handelsplads i det sydlige Island Ø. f.
Mundingen af Ølfusá. E. har en ret betydelig
Handel, da det store Opland er forholdsvis tæt
befolket. P. Gr. a. Sydkystens næsten
fuldstændige Mangel paa Havne har E. faaet en ikke
ringe Bet., skønt Havnen er lille og kun dannet
af smaa Lavaskær ved Kysten; her kan 4 à 5
Smaaskibe ligge paa Svaj i opankrede
Fortøjninger. I Oldtiden var E. allerede en stærkt
besøgt Handelsplads og kaldtes dengang Eyrar,
nu E. E. havde 1911 757 Indb. En anden lille
Havn og Fiskerplads 4 km østligere mellem
Skærene hedder Stokkseyri; den er gaaet
meget frem i de sidste Aar, havde 1904 261 Indb.,
men 1911 678.
Th. Th.

Eyrbyggjasaga [’ø^ir-] kaldes en af de
større isl. Slægtssager, opkaldt efter Beboerne
af Gaarden Eyrr i Snæfjeldsnes Syssel. Sagaen
begynder med Landnamstiden, men dvæler dog
hovedsagelig ved Begivenheder og Personer i
den sidste Halvdel af 10. Aarh. og Beg. af 11.
En af dens Hovedpersoner er den berømte
Snorre gode (d. 1031). Den er fortalt i et
fortrinligt Sprog og forfattet med megen historisk
Sans og er sikkert en af de paalideligste
Sagaer. Herimod strider ikke, at den indeholder
en vidtløftig Spøgelsehistorie (Frodaa-Underne).
Sagaens Forf. viser særlige Interesser for gl
Kultus og hedenske Religionsskikke. I sin nuv.
Form er den ikke yngre end fra c. 1230, men
den er vistnok opr. forfattet endnu i 12. Aarh.
(Udg.: G. Vigfússon [1864]; oversat paa
Dansk af N. M. Petersen i »Hist. Fort.«,
2. Udg. III).
F. J.

Eyre [’æ.ə eller ’a^iə], Edward John,
eng. Opdagelsesrejsende i Australien


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:52:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/7/0659.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free