Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Faaborg, Købstad paa Fyens Sydvestkyst, Salling Herred, Svendborg Amt - Faaborg, Hans, Slotsskriver paa Kbhvn's Slot ( -1516) - Faaborg, Rasmus Christian, dansk Operasanger, Tenor, (1811-1857) - Faaborg, Theodor Christian, dansk Officer, (1814-1864)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bomuldsfabrik, Tapetfabrikken »Fiona«, Jernstøberi
og Maskinfabrik, Tobaksfabrik, Skibsbyggeri,
Fiskerøgeri, Lervarefabrik m. m. Handel og
Omsætning støttes ved gode
Samfærdselsmidler; den gode Havn, Dybde c. 6,2 m, er
grundlagt 1723 og flere Gange udvidet, sidst 1905;
Byen er Endestation for Ringe-F.-Banen,
aabnet 1882, og Odense-Nørrebroby-F.-Banen,
aabnet 1906. Af Pengeinstitutter er der F.
Spare- og Laanekasse (oprettet 1846), Arbejderen,
Spare- og Præmiebank (1870), Sydfyns
Diskontobank (1893) og Landbosparekassen for Fyn.
Handelsflaaden bestod 1910 af 39 Skibe med
988 t Drægtighed (deraf 2 Dampskibe med 20 t)
samt 385 mindre Fartøjer og Baade; s. A.
indkom i Havnen 620 Skibe med i alt 19233 og
udgik 598 med 4492 t Gods.
Byens Øvrighed bestaar af en Borgmester,
som tillige er Byfoged og By- og
Raadstueskriver i F. samt Herredsfoged i Salling
Herred, og af et Byraad, som foruden af
Borgmesteren som Formand bestaar af 9 valgte
Medlemmer. Den hører til 4. Landstingskreds
og Amtets 4. Folketingskreds, for hvilken den
er Valgsted (tillige med Ærøskøbing),
Svendborg Amtstue- og F. Lægedistrikt samt 3.
Udskrivningskreds’ 27. Lægd.
Historie. Byen nævnes første Gang 1229
i et Diplom, hvorved Valdemar Sejr skænker
Sydfyn til sin Svigerdatter Eleonore, og baade
her og i Valdemar’s Jordebog kaldes den
Foburgh (paa Latin benævnes den Faviburgum).
Vald. Sejr gav den dens første Privilegier, som
blev bekræftede 1251 af Kong Abel og mange
Gange senere. Den var i Middelalderen en ret
anselig By, som havde et Vor Frue Gilde
(første Gang nævnt 1377) og c. 1477 ogsaa fik et
Helligaandskloster, der tillige var Hospital, og
som ejede stort Jordegods ikke alene i Byen,
men ogsaa rundt om i Landet; ved
Reformationen omdannedes det helt til Hospital, som
dog snart efter nedlagdes, medens Godset
overgik til Odense Hospital, og Klosterkirken 1539
skænkedes Byen til Sognekirke. Byen har
utvivlsomt i Middelalderen været befæstet med
Volde og Grave, en Befæstning, som endnu stod
ved Magt under Grevens Fejde, da Byen blev
indtaget og brændt, og hvis sidste Rester
forsvandt i Slutn. af 17. Aarh.; kun een af dens
Porte, den ovenn. Vesterport, er bevaret.
Ligesom i Grevens Fejde led Byen meget i
Svenskekrigen 1658-60; 1672 havde den kun 841 Indb.,
og vel var den p. Gr. a. sin Handel atter i
Opkomst ved Slutn. af 17. Aarh., men den store
nordiske Krig slog den ned igen. Hvad der
ogsaa havde bidraget til dens Tilbagegang i den
nyere Tid, var de pestagtige Sygdomme,
saaledes 1593-94 og 1681 (den sidste Gang efter en
stor Misvækst, som havde hærget Byen og
Omegn), og de store Ildebrande, saaledes 1612,
1715 og den ovenn. Brand 1728. I hele 18. Aarh.
førte den en hensygnende Tilværelse; medens
den 1769 havde 1136 Indb., var Tallet 1801
sunket til 1061. Først i 19. Aarh. er den atter
begyndt at komme til Kræfter takket være sin
Handel, især med Korn, og de forbedrede
Samfærdselsmidler. (Litt.: Stephan
Jørgensen, »Efterretninger om F. Købstad« [Odense
1816]; A. Schrøder, »Meddelelser om F.
Købstad fra ældre og nyere Tid« [Faaborg
1866]; S. Jørgensen, »Efterretning om F.
Købstad« [Faaborg 1877]; »Faaborgiana« i Øst’s
Arkiv VIII, IX og XIII; Trap, »Stat.-topogr.
Beskrivelse af Danmark«, 3. Udg. III).
H. W.
Faaborg, Hans, Slotsskriver paa Kbhvn’s
Slot, havde forstaaet at indynde sig hos
Christian II og skal ved sine Angivelser have styrtet
mange i Ulykke. Netop som han var ved at
opnaa et Kanonikat i Roskilde til Løn for sine
Angivelser af Torben Oxe’s Forhold til Dyveke,
blev han anklaget for Underslæb, og da det
kom op, formodentlig paa Anklage fra Dyveke,
at han selv havde stræbt efter hendes Gunst,
og han desuden ikke kunde aflægge ordentligt
Regnskab, blev han hængt 10. Novbr 1516. Efter
Dyveke’s Død og Torben Oxe’s Henrettelse det
flg. Aar udbredte der sig Rygter om, at F.
havde været uskyldig, og da dette efter
Folketroen bekræftedes ved, at der viste sig Lys
over hans i Galgen endnu hængende Lig, blev
dette nedtaget og begravet i kristen Jord. F.
skildres af alle som en overordentlig slet
Karakter, ond, hovmodig, hævngerrig. (Litt.:
»Hist. Tidsskr., III; Allen, »De tre nordiske
Rigers Hist.« II, 315 ff.; Paludan-Müller,
»De første Konger af den oldenborgske Slægt«,
S. 305 ff.).
A. H-e.
Faaborg, Rasmus Christian, dansk
Operasanger, Tenor, f. 5. Oktbr 1811 i
Næsbyhoved Mølle ved Odense, d. 19. Oktbr 1857 som
Klasselotterikollektør i Kbhvn. F. blev Student
1829; men paa Opfordring af Kirstein,
daværende Direktør for det kgl. Teater, der havde
hørt hans smukke Tenorstemme paa Regensen,
lagde han Studierne paa Hylden, tog
Sangundervisning hos Syngemester Siboni og
debuterede 16. Maj 1835 som Rodolphe i »Den lille
Rødhætte«. F. havde en svær og ikke heldig
bygget Figur, der gjorde ham uskikket til at
optræde i de egl. Tenor-Elskerroller; i Beg. bar
man over med Manglerne ved hans Udseende
og Spil, da hans omfangsrige, klangfulde og
fortrinlig uddannede Tenorstemme rev alle med
sig; men da han ikke evnede med Aarene at
tilegne sig mere Frihed og Bevægelighed paa
Scenen, tabte Interessen sig for ham, og efter
15 Aars Forløb, i hvilke hans Repertoire havde
omfattet 40 Roller - hvoraf de betydeligste
var Masaniello i »Den Stumme«, Fra Diavolo,
Arnold i »Wilhelm Tell«, Raoul i
»Hugenotterne« og Narren i »Liden Kirsten« - fik han 1850
sin Afsked. Endnu efter sin Afgang fra Teatret
hørte F. til de faste Støtter bl.
Musikforeningens Solister.
S. L.
Faaborg, Theodor Christian, dansk
Officer, f. 25. Juni 1814 i Odense, d. 1. Juli 1864
paa et preuss. Feltlasaret i Øster Snogbæk. Han
blev 1838 Sekondløjtnant i Artilleriet; 1845
Kaptajn i Generalstaben. 1848 var han først
Adjutant ved Overkommandoen, men blev efter
Slaget ved Slesvig Stabschef ved Kavaleribrigaden
og i Septbr Stabschef hos Oberst Kæsemodel i
Vestindien. Vendt tilbage 1849 blev han
Stabschef ved Generalkommandoen paa Als og det
flg. Aar Souschef ved 2. Armédivision, hvormed
han deltog i Slaget ved Isted. 1853 blev han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
