Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Faaborg, Theodor Christian, dansk Officer, (1814-1864) - Faaborg Fjord, paa Sydsiden af Fyn, Farvandet N. f. Bjørnø og de fra denne Ø's Østende udgaaende Grunde, Gryderne - Fåhræus, Olga, født Björkegren, sv. Skuespillerinde, (1857- ) - Fåhræus, - 1) Olof Immanuel, sv. Politiker og Videnskabsmand, (1796-1884) - 2) Johan Fredrik, svensk Minister, (1796-1865) - 3) Fredrik Edvard, sv. Statistiker, (1828-1867)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Major i Generalstaben, 1856 Stabschef hos den
kommanderende General paa Sjælland,
Arveprins Ferdinand; udnævntes til Oberstløjtnant
1858 og til Oberst 1863. Som Chef for 4. Brigade
deltog F. i Dybbøls Forsvar (17. Marts) og 29.
Juni med 4. Regiment i Kampen om Als. Han
kastede sig med stor Uforfærdethed imod
Fjenden og saaredes i Laaret, men vedblev at føre
Kommandoen, indtil han ramtes paa ny 2 Gange
og faldt i Fangenskab.
P. Nw.
Faaborg Fjord, paa Sydsiden af Fyn,
Farvandet N. f. Bjørnø og de fra denne Ø’s
Østende udgaaende Grunde, Gryderne. To smalle
Løb fører til Fjorden, af hvilke det vestlige
mellem Bjørnø og Sidser Odde, har Vand nok
for de største Skibe, medens det østlige, der
hedder Gryde-Løb, kun har 3,7 m Vand.
Dybderne i F. F. er meget uregelmæssige.
Bundarten er langs Kysten Sand med Sten og Tang,
i Dybden derimod blød Bund. Den vestlige Del
af Fjorden er temmelig flak, og i den ligger 2
landløse Grunde, nemlig Højen og Sletrøn. I
den østlige Del, der har større Dybde, ligger
den landløse Sandgrund, Diernisse-Grund, paa
hvilken der er 3 m Vand. Saavel Løbene som
Grundene er afmærkede. Paa Nordsiden af
Fjorden ligger F. Havn, i hvilken der er 6,2
m Vand, og som staar i regelmæssig
Dampskibsforbindelse med København, Flensborg o.
fl. St. Store Skibe, som ikke kan staa op til F.
Havn, kan ankre tæt inden for det vestlige
Indløb til Fjorden i 8 à 11 m Vand. (Litt.:
»Danske Lods«).
G. F. H.
Fåhræus, Olga, født Björkegren, sv.
Skuespillerinde, f. 8. Septbr 1857 i Sthlm,
betraadte meget tidlig Scenen paa Dramatiska
Teatern, hvor hun under Edv. Stjernström’s
Vejledning hurtig arbejdede sig frem til saa
betydelig en Skuespillerinde, at Dramatiska
Teatern fra 1. Oktbr 1879 engagerede hende. I
sine første Roller her - Dronningen i
»Hamlet«, Grevinde Terzky i »Wallensteins Død« -
havde hun ikke rigtig Lejlighed til at
aabenbare sin Ejendommelighed, men snart efter brød
denne sejrrig igennem i en Række moderne
Kvindefigurer som Susanne d’Ange i Le
Demimonde, Sardou’s »Odette«, Tatiana i
»Fürstinnan Gogol«, og den tragiske Kraft, hvormed
hun højnede de ofte melodramatiske
Kraftsteder i disse o. l. Skuespil, kom noget efter til
sin fulde Ret i Sofokles’ ædelbaarne Jomfru,
Antigone. 1887 trak hun sig tilbage fra Scenen,
men optraadte dog 1889 bl. a. som Ellida i
»Fruen fra Havet«.
A. A.
Fåhræus, 1) Olof Immanuel, sv.
Politiker og Videnskabsmand, f. 23. Marts 1796 paa
Gotland, d. i Sthlm 28. Maj 1884. F. blev 1810
Student i Upsala, betraadte 1816 Embedsvejen
og blev 1825 Kamrer ved Revisionskontoret i
Generaltolddirektoratet samt 1826 Chef for
vestre Tolddistrikt. Efter at han som Sekretær i
og som Medlem af forskellige Komiteer havde
vist Prøver paa fremragende Dygtighed og
1837 paa den sv. Regerings Vegne havde
deltaget i Underhandlingerne med de af den
danske Regering tilforordnede Kommissioner for
Vedtagelse af Bestemmelser om begge Rigers
gensidige Handels- og Søfartsforbindelser,
udnævntes han 1840 til Indenrigsminister. Han
var den første, som beklædte denne Stilling, og
helligede sig i Begyndelsen fornemmelig til det
under hans Departement hørende
Undervisningsvæsen, Fremme af de offentlige
Kommunikationsanstalter og Simplificering af
Forvaltningsformerne. De første Landbrugs- og
Navigationsskoler oprettedes, Landbrugsakademiet
omorganiseredes, og Bestyrelsen for det offentlige
Vej- og Vandvæsen organiseredes (1841). Af
Lovgivningsreformer, hvortil F. i højere Grad
medvirkede, skal nævnes de ny Handels-,
Fabriks- og Haandværksbestemmelser, ved hvilke
Lavsvæsenet ophævedes (1846). F.
kontrasignerede endvidere Oktrojen paa det første
Jernbaneanlæg i Sverige (1845). 1847 udnævntes F.
til Amtmand i Göteborg og Bohuslen, fra
hvilket Embede han tog Afsked 1864. 1842 ophøjedes
F. i Adelsstanden og deltog derefter som
Medlem af Ridderskabet og Adelen i de 8 sidste
Stænderrigsdage. 1867-78 var han Medlem af
1. Kammer, under hvilket Tidsrum han paa
Rigsdagene 1868-72 og i Slutn. af Rigsdagen
1875 var Viceformand, 1867 Medlem af
Finansudvalget og 1867-71 Formand for Rigsbankens
Styrelse. Ogsaa som Videnskabsmand var F.
fremragende, og han har udg. adskillige
værdifulde Arbejder i Entomologi samt »Skildringar
ur det offentliga livet« (1880), som indeholder
gode Bidrag til Datidens Historie.
2) Johan Fredrik, svensk Minister,
foregaaendes Tvillingbroder, f. 23. Marts 1796
paa Gotland, d. i Stockholm 6. Febr 1865, blev
1810 Student i Upsala og traadte 1816 ind i
Regeringskontorerne. I Handels- og
Finansekspeditionen blev han 1821 Protokolsekretær,
men tog 1825 sin Afsked, blev s. A. Sekretær i
Generaltoldstyrelsen, 1826 anden
Departementschef og 1836 Kancellidepartementschef. Paa
Rigsdagen 1844-45 gjorde F. Tjeneste som
Sekretær i Konstitutionsudvalget og valgtes 1846
til Medlem af Komiteen for Behandling af
Spørgsmaalet om Folkerepræsentationens
Omdannelse 1847 kaldtes han til sin Broders
Efterfølger som Indenrigsminister; i denne
Egenskab gennemførte han den ny Brændevinslov,
foreslog Statens Medvirken til Jernbaneanlæg,
indførte Decimalsystemet, indrettede et
statistisk Kontor samt foreslog Indførelsen af geol.
Undersøgelser over hele Riget. 1856 blev F.
Generaltolddirektør samt udnævntes s. A. til
Formand i Komiteen for Udarbejdelse af
Forslag til et statistisk Kontor og 1858 til Ordfører
i Komiteen for Drøftelse af Spørgsmaalet om
en forandret Organisation af Regerings- og
Administrationsvæsenet. F. ophøjedes 1857 i
Adelsstanden, hvorefter han deltog paa Riddarhuset
i et Par af Stænderrigsdagene.
3) Fredrik Edvard, ovenn.’s Søn, sv.
Statistiker, f. 1828, d. 1867 som Sekretær i det
statistiske Centralbureau. F. tog 1851
Doktorgraden i Upsala med en fortræffelig Afh. »Om
riksdagen i Upsala 1675«, var derefter et Par
Aar Lærer ved Sthlm’s ny Elementarskole,
indtil han fik Ansættelse i det efter Faderens
Initiativ oprettede Centralbureau for Sveriges
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
