Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Faar (Sl. Ovis. Lin.), en formrig Gruppe af de skedehornede Drøvtyggeres store Familie (Bovidæ)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
6 Underarter, af hvilke O. o. ophion findes paa
Cypern, O. o. gmelini i Lilleasien.
3) Laristan-F. (O. laristanica) er udbredt
i Sydpersien; mørk brungul med sortagtigt
Tværbaand over Skuldrene, bagved og
parallelt med dette et hvidt Baand; Hovedet og
Snuden sorte.
4) Urial-F. (O. vignei) er en mellemstor
Art, Skulderhøjden indtil 90 cm, udbredt fra
Sind over Afghanistan, Belutshistan og Astor
til Ladak og Tibet samt i visse Dele af Russisk
Turkistan, Transcaspia og Persien. Væderen
har en lang Manke af sorte, stive Haar fra
Hagen ned til Brystet; en sort Plet bag
Skulderen, i øvrigt rødgraa om Sommeren,
graabrun om Vinteren, Undersiden hvidlig. 4
Underarter.
5) Argali-F. (O. ammon) er en stor Form,
Skulderhøjden naar 1,2 m, udbredt fra
Buchara, over Altai og Tibet til Gobi-Ørkenen;
findes ogsaa paa Kamschatka. Hornene store og
stærkt ringede og hos de udvoksede Dyr
spiralsnoede ud til Siderne. Sommerpelsen kort og
blegt farvet med meget hvidt indblandet; Halen
hvid; Strubemanken stor, ligeledes hvid. Af de
10 bedst kendte Underarter af denne formrige
og vidtudbredte Art kan særlig nævnes O. poli,
opkaldt efter den venetianske
Opdagelsesrejsende Marco Polo, der paa sine Rejser i 13.
Aarh. traf denne pragtfulde Underart, let
kendelig ved Væderens umaadelig store svære
Horn, der rager langt ud til Siderne fra
Hovedet; smlg. Fig. 1; udbredt i Pamir.
6) Det tykhornede F. ell. Bjerg-F.,
»Bighorn« (O. canadensis ell. montana),
Skulderhøjde 1 m; Hornene er forholdsvis glatte,
Hovedet kort, ingen Mankedannelser; Væderens
Horn store og svære, Hunnens smaa, rettet
bagud og udad. Farven graabrun med mørk
Rygstribe. Denne Art er i talrige Varieteter
(mindst 16) udbredt i Nordamerikas
Klippebjerge fra Meksiko til Jukon og Alaska samt
paa Kamschatka og i det nordøstlige Sibirien;
paa Kamschatka lever den store smukke
Underart O. nivicola.
De flg. to Arter er noget afvigende i
Bygning og nærmer sig i fl. Henseender Gederne;
Hovedet er længere og smallere; de mangler
Taaregruber og Klovkirtler og har længere
Hale med lang Behaaring paa dens yderste
Halvdel.
7) Manke-F. (O. tragelaphus) har ikke alene
opret Manke ned ad Halsens Overside til midt
ned paa Ryggen, men det er særlig kendelig
paa en mægtig Manke ned ad Halsens
Underside ned over Bryst og Forben; store
Haarduske paa Knæene; disse nævnte
Haarprydelser er hos Hannen ofte saa store, at de naar
Jorden. Pelsen bleg rødbrun, Mankens øverste
Del sort. Hornene er ikke særlig store, kun
bøjede seglformet tilbage, næsten lige saa store
hos Hunnen som hos Hannen. Skulderhøjden
over 1 m; denne pragtfulde store Art er
hjemmehørende i Nordafrika ned til Abyssinien, hvor
de, i Modsætning til andre F., lever parvis.
8) Bharal’en ell. Nahur’en (O. nahoor)
i Himalaya er kendelig paa de ret smaa
olivenbrune, næsten jævne Horn, saa godt som uden
Tværfurer og Tværlister. Skulderhøjden 92 cm.
Pelsens Farve brungraa med blaalig Tone;
Ansigtet, Forbrystet, Benenes Forside, en
Sidestribe langs hen ad Kropsiden og Halens Roddel
sorte hos Væderen; hos Hunnen mangler det
sorte paa Panden, Forbrystet og Siderne.
Endelig har Linné opstillet Tam-F. som en
særlig Art (O. aries); men da det ikke kendes
som vildtlevende, maa man nærmest antage,
at Tam-F. stammer fra en ell. fl. af de asiatiske
Arter, der alm. og let tæmmes; mulig er
Muflonen, hvis Hun ligesom Tam-F.’s mangler
Horn, den Art, der med størst Sandsynlighed
kan nævnes som Stamformen. Tam-F. er særlig
ejendommelig ved den stærke Udvikling af
Uldhaarene, der næsten helt fortrænger
Dækhaarene, der kun danner et tiltrykt tæt
Haarlag paa Hoved og Ben. (Litt.: R.
Lydekker, Catalogue of the ungulate Mammals in
the Brit. Mus., Bd 1 [1913]).
R. Hg.
F.-Racer. Hus-F. ell. Tam-F. (Ovis aries
L.) er sandsynligvis et af Menneskets ældste
Husdyr; det vilde F.’s Overgang i
Husdyrstanden har sikkert fundet Sted længe inden den
hist. Tid. Iflg. Rütimeyer’s Undersøgelser
findes Skeletdele af F. i Schweiz’ Pælebygninger,
Levninger, som dog afviger fra de nu
eksisterende Tam-F. Derimod er der Lighed mellem
disse og de Afb., der findes paa nogle af de
yngre ægypt. Mindesmærker, og man mener
derfor, at F. er blevet tæmmet senere end andre
Drøvtyggere. Tam-F. findes nu udbredt over
hele den beboede Verden lige fra Ækvator til
de nordligste Lande; til Amerika og Australien
er F. dog først blevet indført af Europæerne. -
F.-Racerne opstilles i Grupper efter forsk.
Inddelingssystemer. Iflg. et af disse inddeles de i:
I Korthalede F. (med indtil 13
Halehvirvler) og II Langhalede F. (med 14-22
Halehvirvler). Inden for I skelnes atter mellem a)
hornede (hvortil bl. a. det nordeuropæiske
Hede- og Landfaar samt fl. i Centralasien
hjemmehørende F. og det tatariske F. henregnes)
og b) hornløse (bl. hvilke det europ.
Marskfaar er særlig kendt). II inddeles ligeledes i
2 Grupper, nemlig a) langhalede F. med
bred Fedthale (bl. a. det syriske F.) og
b) langhalede F. med smal Hale; til
denne sidste Gruppe hører atter α) forsk. i
Afrika boende F. uden Uldbeklædning,
samt β) en stor Mængde Racer med
Uldbeklædning; til denne sidste Afdeling kan
omtr. alle de europ. F.-Racer og enkelte Racer,
som har hjemme uden for Europa, henføres,
og alle disse Racer sondres atter i
Underafdelinger efter Haarbeklædningens Karakter,
saasom efter Uldens Længde og Finhed,
Uldhaarenes Form (glatte ell. krusede) og Pelsens
Rigdom paa Dækhaar. - Efter et andet System
inddeles F.-Racerne efter Hjemstavnens
naturlige Forhold (Bjerg-F., Hede-F. og
Marsk-F.) ell. efter Hjemstedets geogr.
Beliggenhed. Sidstnævnte Inddeling er saaledes
benyttet af Fitzinger (»Ueber die Rassen
des zahmen Schafs«), og da den er ret
»praktisk«, anvendes den her. Fitzinger omtaler 6
Racer, som har hjemme uden for Europa, og
4 europ. Racer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
