Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Faar (Sl. Ovis. Lin.), en formrig Gruppe af de skedehornede Drøvtyggeres store Familie (Bovidæ)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gennemgaaende kraftigere bygget end Elektoral-F., har
en foldet Hud, som er nogenlunde rigt dækket
af en Uld, der er noget længere end, men knap
saa fin som Elektoral-F.’s. Aarlig Uldmængde
1-1 1/2 kg. Legemsvægt 30-40 kg. Navnlig
Østerrig var i sin Tid kendt for sin
Negretti-Faareavl. - Kamuldsmerinos-F. er
repræsenteret af det fr. og det tyske Kamuldsmerinos-F.;
det fr. er Rambouillet-F., hvis Uld atter
er noget grovere og længere end Negretti-F.’s
(over 6 cm lang); det overgaar ogsaa dette i
Størrelse er kraftigere bygget og egner sig
bedre til Fedning. Aarlig Uldmængde over 2 kg.
Legemsvægt 40-56 kg. Det tyske
Kamuldsmerinos-F. (det mecklenburgske,
Boldebuker) stammer fra Rambouillet-F., men
er dog p. Gr. a. en mindre god Ernæring knap
saa stort som dette. - En særlig, nu ikke mere
eksisterende Varietet af Merinos-F. var det
saakaldte Mauchamp-F. fra Nordfrankrig (Dept
Aisne) (Navn efter Gaarden »Mauchamp« af
mauvais champs, fordi Jordbundsforholdene der
er temmelig usle). Det var forsk. fra de egl.
Merinos-F. ved at have en c. 10 cm lang, glat,
silkeglinsende Uld. Racens Dannelse
paabegyndtes 1828 ved en silkeuldet Væder, der fødtes i
en Mr. Graux’s Hjord; og da Ejeren mente, at
F. med en saadan lang, glat og forholdsvis fin
Uld kunde faa Betydning, og navnlig at
Ulden vilde egne sig særlig godt til
Sjalsfabrikation, arbejdede han paa at faa dannet en
Race med denne særlige Uldkarakter. Det
lykkedes ogsaa i Løbet af en forholdsvis kort
Aarrække; men Mauchamp-F. kom dog aldrig til
at spille nogen fremragende Rolle, fordi man
baade i Frankrig og i andre Lande samtidig
med, at man udviklede F. mere og mere i
Kødretning, opnaaede at faa produceret en Uld,
der med tilstrækkelig Finhed forbandt en saa
god Længde, at den egnede sig udmærket til
Fabrikation af Kamgarn. I det hele taget har
det meget finuldede Merinos-F. og navnlig det,
der avles i Europa, nu saa godt som udspillet
sin Rolle, dels fordi der fra Amerika og navnlig
Australien nu til Europa importeres enorme
Masser tilstrækkelig fin Karteuld, dels fordi man
ved Maskinernes Fuldkommengørelse har
opnaaet at kunne benytte ogsaa den grovere og
længere Uld til Fremstilling af Klæde. - Af
F.-Racerne er der endnu tilbage at omtale de
engelske. En stor Del af disse er af blandet
Herkomst, men fortjener dog at kaldes »Racer«,
dels fordi de er temmelig typiske, dels fordi
de ret sikkert overfører deres Egenskaber til
Afkommet, naar de krydses med andre Racer,
hvilket netop meget hyppig sker. De eng. F.
er omtr. alle udviklede i Kødretning ɔ: man
har i Avlen stadig foretrukket saadanne
Individer, som i Henseende til Størrelse,
Legemsbygning, Trivelighed og tidlig Modenhed
frembyder de bedste Betingelser, naar Dyrene skal
fedes for at slagtes, og man har ved
Ernæringens Rigelighed stadig søgt at udvikle disse
Egenskaber. En gennemgaaende sluttet og
fyldig, bred og dyb Krop med kort Ryg, langt
Bovparti og langt Kryds, fine Lemmer, kort, fin
Hals, lille, fint, sædvanlig hornløst Hoved samt
en blød og løs Hud er i Korthed sagt de
Bygningstræk, som man har lagt særlig Vægt paa.
Uldmængde og navnlig Uldfinhed har man
stillet i 2. Række; men gennemgaaende er dog
Ulden af god Længde, og skønt Kvaliteten ikke er
af den bedste - der gives dog enkelte eng.
F.-Racer med ret fin Uld -, giver den eng.
F.-Uld Landmanden en særdeles god Indtægt.
Man plejer at skelne mellem languldede og
kortuldede. De Languldede er for største
Delen Lavlands- ell. Marskfaar, og som den
mest fremragende Repræsentant for disse maa
Leicester-, New-Leicester- ell.
Dishley-F. nævnes. Racens Dannelse skyldes den
berømte Opdrætter Robert Bakewell fra Dishley
Grange; siden 1755 arbejdede han paa den i
Leicestershire hjemmehørende Races
Forbedring, og de Principper, hvorefter han
arbejdede, er senere optagne af de fleste
fremragende eng. Opdrættere. Dishley-F. er et som
Køddyr betragtet fortrinlig bygget, triveligt og
tidlig modent F., der er overordentlig meget
benyttet til Produktion af Slagtedyr, navnlig ved
Krydsning med F. af Racer, der i Henseende til
Trivelighed, tidlig Modenhed og god Form
indtager et lavere Standpunkt. Desuden leverer det
en ret rigelig Mængde (6 kg og derover) Uld,
der er over 20 cm lang. Levendevægten er c.
100 kg, Slagtevægten 60-65 kg. Ved Siden af
de nævnte gode Egenskaber har Dishley-F. de
mindre gode, at det er meget fordringsfuldt m.
H. t. Fodermængde samt hverken haardført ell.
sæglig frugtbart. - Af andre languldede eng. F.
skal nævnes Cotswold-F., Lincoln-F.
samt Romney-Marsh ell. New-Kent og
Border-Leicester-F. - alle er
paavirkede af og forbedrede ved Krydsning med
Dishley-F. - Den fornemste Plads bl. de
kortuldede eng. F., de saakaldte Downs eller
Højde-F., indtager Southdown-F.; dette har
en Legemsbygning, der i Henseende til
»Kødform« magelig kan maale sig med Leieester-F.’s.
Dets Uld er 8-10 cm lang og kruset; den
aarlige Uldmængde er 1 1/2-3 kg. Racens
Grundlægger er Opdrætteren John Ellman fra
Glynde Farm ved Lewes i Sussex; dens
Dannelse skriver sig fra sidste Trediedel af 18.
Aarh. Efter Ellman’s Død 1828 har bl. a. og
især Jonas Webb fra Babraham ved
Cambridge gjort sig fortjent ved Racens videre
Udvikling. Af de øvrige kortuldede F. er flg.
navnlig kendte: Shropshire-F. (dannet af
det gl. Shropshire-F., Dorset-, Leicester- og
Southdown-F.), Hampshiredown-F., der
sandsynligvis er et Krydsningsprodukt af
Southdown-, Berkshire- og Wiltshire-F., samt
Oxfordshiredown-F. (af Hampshires eller
Southdowns + Cotswolds), Suffolk-F., der
ogsaa er paavirket af og beslægtet med
Southdowns, og Cheviot-F., der er en
selvstændig Race, som dog mange Steder er krydset
med Dishley-F.; hvor det findes ublandet, har
det lgn. gode Egenskaber som det skotske
Blackfaced-F., men er dog knap saa haardført som
dette.
F.’s Avl og Pleje. Naar F. maa regnes som
et af Jordbrugernes »trofasteste« og
værdifuldeste Husdyr, saa er det navnlig, fordi det under
tarvelige Jordbundsforhold med daarlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
