Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Faber, Jan eller Johan, alm. kaldet John, Navn paa to Mezzotintokunstnere af holl. Byrd - Den ældre F. (o.1650-1721) - Hans Søn, den yngre J. F., (o.1686-1756) - Faber, Jørgen Christian Theodor, dansk Postembedsmand, (1824-1886) - Faber, Knud Helge, dansk Læge, (1862- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Faber [’fa.bər], Jan eller Johan, alm. kaldet
John, Navn paa to Mezzotintokunstnere af holl.
Byrd, men mest virksomme i England. Den ældre
F. var rimeligvis født i Haag omtr. 1650 og
bosatte sig mellem 1687 og 1695 i London, virkede
der indtil 1717 og døde i Bristol 1721. I sin
Ungdom malede han Miniaturportrætter; i
England var han en af de første, der arbejdede i
Sortkunst, i hvilken Teknik han frembragte 83
Blade med enkelte Undtagelser i ganske lille
Format og meget minutiøst gennemførte; paa en
Plade paa 10 1/2 X 7 1/2 cm (The founders of
Oxford and Cambridge College) har han
portræteret 46 Personer. Flertallet af hans Blade
er for øvrigt Enkeltportrætter, nogle efter
Holbein, v. Dyck, Kneller, West o. a., mest dog efter
egne Tegninger, deriblandt Tycho Brahe’s. Han
var en dygtig Grafiker, men ikke særlig
aandfuld; naar hans Arbejder nu hører til de meget
søgte, skyldes det mest deres Sjældenhed. -
Hans Søn, den yngre J. F., var f. i Holland
omtr. 1686, d. i London 1756, kom med Faderen
til London som Dreng; han uddannede sig under
forsk. Lærere og fuldendte 1712-50 ikke
mindre end 592 Mezzotintostik, næsten alle
Kompositioner og Portrætter efter fremmede
Forbilleder som Vanloo, Ramsay, Vanderbanck og
især Kneller. Han stod i Henseende til
Karakterskildring og tekn. Virtuositet over
Faderen, men ligesom dennes Arbejder hævder
ogsaa hans den store Anseelse, de nyder hos
Samlere, væsentlig ved deres Sjældenhed.
S. M.
Faber, Jørgen Christian Theodor,
dansk Postembedsmand, f. 22. Marts 1824 i
Holstebro, d. 16. Febr 1886 i Kbhvn. Efter at
have været Postfuldmægtig i Odense, blev han
1854 Postekspedient ved den slesvigske
Jernbane, hvorfra han 1856 forflyttedes til den
sjællandske Jernbane. 1883 udnævntes han til
Postkontrolør i Kbhvn og havde som saadan til sin
Død Bestyrelsen af Avispostkontoret smst. F.’s
Navn er særlig blevet kendt ved Udgivelsen
af »Post- og Rejsehaandbogen«, som han
begyndte at udgive 1856 sammen med en Kollega,
N. Wichmann, og fra 1864 var Eneudgiver af.
Fra 1868 blev en Del af Haandbogens Indhold
udskilt og optaget i den ligeledes af F. udgivne
»Rejseliste for Kongeriget Danmark«. Den
Nøjagtighed, hvormed disse Vejledninger var
udarbejdede, skaffede dem en vid Udbredelse og
Autorisation som »Officielle Meddelelser om
Post-, Jernbane- og Dampskibsruter«. Medens
Post- og Rejsehaandbogen fra 1915 udgives af
Generaldirektoratet for Postvæsenet under
Titel »Posthaandbogen«, er Rejselisten, som efter
F.’s Død fører Undertitlen »F.’s Rejseliste«,
fremdeles et privat Foretagende, hvis
Redaktør dog udpeges af Postbestyrelsen. - F. var
den første, der foreslog Anvendelsen af
Sparemærker. I en Artikel i »Tidsskr. f. Postvæsen«
Nr 9, 1877: »Grundideen i Frimærke-Systemet
anvendt i et Post-Sparekasse-System«, hvilken
udkom som Særtryk paa Fransk og Engelsk,
fremsatte han Forslag i den Retning. Han har
desuden udg. en hel Række Smaaskrifter
nærmest af religiøs-filosofisk Indhold.
Fr. O.
Faber, Knud Helge, dansk Læge, f. 29.
Aug. 1862 i Odense, Student 1879, Cand. med.
1885. Han tjenstgjorde ved fl. Hospitaler og
studerede specielt Bakteriologi og patologisk
Anatomi, blev Dr. med. 1890 med et Arbejde
»om Tetanus« og var Reservemedikus ved
Frederik’s Hospitals Afd. A. 1893-96. Efter
Konkurrence med A. Fløystrup om Professoratet i
klinisk Medicin opnaaede han denne Stilling
og blev Overlæge ved Frederik’s Hospitals
Afdeling B. 1896 og senere ved Rigshospitalet,
1910. Denne Udnævnelse fik ikke ringe Bet. for
Studiet af intern Medicin her i Landet, bl. a.
ved at F. indførte den kliniske Forelæsning i
dette Fag, saaledes som den længe havde
været i Brug i kirurgisk Undervisning. Paa den
med. Kliniks Omraade har F. gjort sit Navn
kendt, ogsaa udenlands, særlig ved sine
Studier over Mave- og Tarmsygdommene. Ved
Undersøgelser over Mavesækkens Funktion i
sund og syg Tilstand sammenholdt med dens
finere anatomiske Forandringer underbyggedes
Mavesygdommenes specielle Nosografi og
Diagnose, og der udskiltes en Række sygelige
Tilstande, baserede paa fysiologiske og
anatomiske Forhold. Paa dette Felt, der betegner en
Videreudvikling af det af fr. og tyske Forskere
fremsatte Grundlag, er F. blevet Fører for saa
talrige Elever, at man med fuld Ret taler om
en »Dansk Skole«. - F.’s betydelige
administrative Evner har i andre Forhold skaffet ham
en Førerstilling, ikke mindst m. H. t.
Bekæmpelsen af Tuberkulosen. Han var saaledes den
Ledende inden for Kommissionen til
Tuberkulosens Bekæmpelse (1902), Medstifter af
Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse
(1901), i hvilken han har været Medlem af
Forretningsudvalget og Formand for
Sanatorieudvalget. Fra 1906 er han denne Forenings
Viceformand, og han har i høj Grad bidraget til,
at Danmark paa Tuberkulosebekæmpelsens
Omraade har naaet en særdeles fremragende
Stilling og været Mønster for andre Lande. Af
meget stor Bet. blev det, at F. 1908 blev Formand
for Kommissionen til Omordning af det civile
Sundhedsvæsen, og det lykkedes ham som
saadan at gennemføre den samlede Reform af det
danske Medicinalvæsen, som havde været
paatænkt i henved 200 Aar. Reformen omfattede
tillige mange andre af Landets sanitære
Forhold, og det kan siges, at Danmarks nuv.
sanitære Ordning for største Delen hviler paa den
nævnte Kommissions Arbejde. - F. er Medlem
af talrige videnskabelige Selskaber i Ind- og
Udland, selv stiftede han »Selskabet for intern
Medicin i Kbhvn«. Han var Medredaktør af
»Hospitalstidende« 1892-98 og har udg. talrige
mindre Afh. og »De anæmiske Tilstande«
(Konkurrenceafhandling 1896), »Klinisk Undersøgelse
af Urin« (1902), »Kliniske Undersøgelser fra
(Frederik’s Hospitals) Rigshospitalets Afdeling
B.«, 7 Bd, indtil 1916, »Beiträge zur Pathologie
der Verdauungsorgane« I, 1905. Endelig har
han skrevet Afsnittet »Akute und chronische
Gastritis« i Kraus og Brugsch: »Spec.
Pathol. u. Therap. inneren Krankheiten« V
(1916) samt taget Initiativet til den »Lærebog i
intern Medicin«, af hvilken han er Medudgiver,
og ved hvilken alle nordiske Universitetslærere
i intern Medicin er Medarbejdere.
J. S. J.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
