Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fabricius, Otto, dansk Præst, Zoolog og Sprogmand, (1744-1822) - Fabricius Hildanus (Wilhelm Fabry) er det .alm. benyttede Navn for 16. Aarh.'s berømteste tyske Saarlæge (1560-1634) - Fabrikafdelingen (Søv.), en under Chefen for Orlogsværftet henhørende tekn. Afdeling - Fabrikant, Fabrikbesidder, den, der driver Fabrikvirksomhed. - Fabrikat, Genstand tilvirket paa en Fabrik. - Fabrikation, Tilvirkning af Fabrikater; fabrikere, at tilvirke noget fabriksmæssig. - Fabrikguld, se Bladguld. - Fabrikhygiejne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Videnskabens Verden berømt Mand er dog ikke
hans Arbejder som Sproggransker, men hans
Virksomhed i Zoologiens Tjeneste. Saaledes
udkom 1780, som en Del af et planlagt, men
aldrig fuldført stort Arbejde, der skulde
omfatte Grønlands fysiske og etnologiske Forhold,
hans Fauna Groenlandica, i hvilken alle ham
bekendte grønlandske Dyr, hvoriblandt mange
for Videnskaben ny, opføres med nøjagtige
Beskrivelser og korte, biologiske Notitser; dette
Værk vil til alle Tider danne Grundlaget for
Studiet af Grønlands Dyreverden. Senere
publicerede han i Videnskabernes Selskabs Skr og i
»Skrifter af Naturhistorie-Selskabet« en større
Række zool. Afh., der for største Delen
fremtræder som Supplementer til hans Fauna
Groenlandica ell. som Bidrag til Zoologia Danica;
heriblandt kan nævnes en Afh. om »de
Grønlandske Sæle« (1790-91). Af Arbejder, som ikke
angaar den grønlandske Fauna, kan nævnes
hans »Bidrag til Snylteormenes Historie« (1794)
og »Zoologiske Bidrag« (3 Afh. 1818-26). Som
teol. Forf. udgav han »Bidrag til
Bibelkundskab« (2 Bd, 1782-87) og »En erfaren gejstlig
Mands uforgribelige Tanker ang.
Konfessionarius Bastholm’s Forsøg«, et Indlæg i den af
Bastholm 1785 fremkaldte liturgiske Fejde.
(J. C.). R. H. S.
Fabricius Hildanus [fa’bri.tsius-]
(Wilhelm Fabry) er det alm. benyttede Navn
for 16. Aarh.’s berømteste tyske Saarlæge (1560
-1634), hvis virkelige Navn nu antages at have
været Schmitz ell. Schmid (faber, Smed).
Han studerede Medicin og Kirurgi, dels i
Tyskland, dels i Schweiz; nogen
Universitetsuddannelse havde han ikke. Fra 1588 praktiserede
han i sin Fødeby Hilden ved Düsseldorf, men
flyttede 1591 til Köln, hvor han udgav sin
berømte Bog De gangræna et sphacelo (1593),
der oplevede 11 Oplag. Han slog sig kort efter
ned i Schweiz og boede fra 1614 i Bern, fra
hvilken By han kaldtes snart til et Land, snart
til et andet for at operere ell. tilse Syge. Han
skal ogsaa have været kendt i Danmark. Hans
Rejsepraksis var uhyre, men fra 1628 maatte
han opgive den p. Gr. a. Sygdom og tog da
fast Ophold i Bern. Han giftede sig 1587 med
Maria Colinetæa, kendt som en
udmærket Fødselshjælper. Hun anbefalede først af alle
at fjerne Staalsplinter fra Øjet ved en Magnet.
F.’s Indsats i Kirurgien er væsentlig af
praktisk Art, Forbedring af Operationsmetoden ell.
Instrumentarium (Trepanation, Stensnit etc.).
Han gjorde først af alle Laaramputation,
endda med kunstig fremkaldt Blodtomhed, og
angav en Metode til Operation af Vandbrok. Han
skrev en Mængde Bøger, delvis ogsaa af
med.-terapeutisk Indhold. Væsentligst er
Observationum et curationum chirurgicarum centuriæ
sex (1641), der 1780-83 overs. til Tysk og 1914
atter udgaves i Udvalg (»Klassiker der Med.«,
Bd 22). Et Par af hans Skr behandler Kure ved
schweiziske Badesteder (Leuk, Pfäffers). (Litt.:
I. Schaeffer, »W. F. v. H.« [Janus 1910]).
J. S. J.
Fabrikafdelingen (Søv.), en under Chefen
for Orlogsværftet henhørende tekn. Afdeling, der
omfatter det faste Personel, der er beskæftiget
med Flaadens Skibes Bygning og
Vedligeholdelse, og hvis Chef er Direktøren for
Skibbygning og Maskinvæsen. F. bestaar af: 2
Underdirektører, 1 Værftsingeniør, 3
Fabrikingeniører, 1 Overelektroingeniør, 1 Elektroingeniør,
5 Haandværks- eller Søminemestre, 5
Undermestre, et ubestemt Antal Ingeniørassistenter,
21 Kvartermænd, 20 Formænd, 15
Overhaandværkere og indtil 500 faste Haandværkere.
H. E.
Fabrikant, Fabrikbesidder, den, der driver
Fabrikvirksomhed.
Fabrikat, Genstand tilvirket paa en Fabrik.
Fabrikation, Tilvirkning af Fabrikater;
fabrikere, at tilvirke noget fabriksmæssig.
Fabrikguld, se Bladguld.
Fabrikhygiejne [-’ajnə] fortjener at
behandles fra to vidt forsk. Synspunkter, enten
for saa vidt man har den Sundhedsfare ell. de
Ulemper for Øje, som visse Arter af
Fabrikvirksomhed kan foraarsage for de Omboende,
eller det gælder Iagttagelsen af de Hensyn,
som bør tages for at beskytte de i Fabrikkerne
beskæftigede Arbejderes Sundhed.
Sundhedsskadelige Ulemper for Omgivelserne
kan opstaa ved Fabrikdrift, som giver
Anledning til stærk Røg udvikling, naar Røgen ikke
afledes paa hensigtssvarende Maade. Efter
Omstændighederne fordrer Hygiejnen i saadanne
Tilfælde Forlængelse af Røgkanalen ved
Skorstenens Forhøjelse ell. Anvendelse af mindre
røggivende Brændsel (Antracit, Gasfyring) ell.
større Omhu ved Fyringen ell. Indretning af
røgfortærende Ildsteder, som tillige har den
Fordel, at Kullenes fulde Brændselsværdi
udnyttes. I Anledning af den ved Industriens Vækst
foraarsagede Røgplage er gl. Undersøgelser (af
Angust Smith) om Luftens Forurening i
Englands store Industristæder blevne
fremdragne og supplerede med ny af den tyske Forf.
Ascher, som minder om, at Røgen
absorberer Sollyset og i Manchester foranlediger et
Tab af Dagslys, som varierer mellem 7 og 61
%; Røgen begunstiger Taagedannelsen og
forurener Luften ved Iblanding af Sodpartikler og
af luftformige Forbrændingsprodukter, navnlig
Svovlsyrling, som ved Paavirkning af Luftens
Vanddampe til Dels overføres i Svovlsyre. Man
har ment statistisk at kunne paavise Røgens
skadelige Indflydelse paa Befolkningens
Sundhed. Finkelnburg fandt, at Dødeligheden
af akutte katarralske Lungeaffektioner var
dobbelt saa stor i Bykommunerne i
Rhin-Provinsen som i Landkommunerne og steg til en
usædvanlig Højde i Byer med store
Stenkulsildsteder; nu har Ascher for hele Preussen
fundet en Tiltagen af de samme Sygdomme,
og denne var overalt knyttet til Byer og Egne,
i hvilke Fabrikdriften medfører stærk
Røgudvikling. I Danmark er Kampen mod Røgen lagt i
Sundhedskommissionernes Hænder, og i Kbhvn,
Landets største Industricentrum, er
Sundhedsvedtægtens Bestemmelser ret vidtgaaende over
for Røgulemper. Ikke desto mindre føres
Kampen mod Røgen med vekslende Held, fordi den
paafører Fabrikherren en Udgift, som han, selv
om den i Løbet af kort Tid indvindes ved den
med den fuldstændigere Udnyttelse af
Brændselsmaterialet flg. Besparelse i Driften, ofte vil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
