- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
664

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fabroni, Angelo, ital. Litteraturhistoriker og Historiker, (1732-1803) - fabula (lat.), opdigtet Fortælling, Fabel; Skuespil1 (egtl. f. scenica) - fabula docet (lat.), Fabelen lærer ... *c: Moralen af Historien er - fabulere (lat.), fable, fortælle Fabler, opdigte, snakke hen i Vejret - Fabvier, Charles Nicolas, Baron, fr. General (1782-1855) - Façade, (ital. facciata. Forside) er Benævnelsen paa Forsiden af en Bygning - facchino (ital.), Lastdrager, Sjover, ogsaa en udstoppet Figur (Straamand), endelig Laps, Slyngel, Gavtyv - Facciolati, Jacopo, ital. Filolog, (1682-1769) - Faccioli, Carlo, ital. Forf., (1840-1904) - face (fr.), Ansigt, Forside, en f., forfra, saaledes at hele Forsiden af Ansigtet ses. - Facellit, d. s. s. Kaliofilit. - Facer kaldes i et Befæstningsanlæg, hvis Grundrids er ført efter brudte Linier - Facetblokke, Sten, der ved en Gletschers Bevægelse er blevne planslebne paa fl. Sider - facetiæ (lat.), vittige Indfald, Spøg - Facetter, de navnlig ved Slibning af Glas og Ædelstene frembragte smaa, mod hverandre hældende Flader - Fachingen, lille By i Hertugdømmet Hessen-Nassau i den romantiske Lhan-Dal ved venstre Bred af Lhan, knap 20 km fra Ems

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bd, 1778-1805), der skaffede ham Hædersnavnet
»den ital. Plutarch«. Lgn. biogr. Arbejder er de
lat. Levnedsbeskrivelser af Lorenzo de’ Medici
(1784), Cosimo de’ Medici (1788-89) og Leo X
(1797), samt paa Italiensk en Rk. »Lovtaler« med
Titel Elogi d’illustri Italiani (2 Bd, 1786-89) og
Elogi di Dante Alighieri e di Torquato Tasso
(1800). 1771-96 redigerede han endvidere
omtrent alene den i Pisa udkommende Giornale de’
Letterati
(i alt 102 Bd). F.’s Selvbiografi staar
i sidste Bd af hans Vitæ Italorum etc.
(E. G.) E. M-r.

fabula (lat.), opdigtet Fortælling, Fabel;
Skuespil (egtl. f. scenica). Bl. Skuespillene
skelnede Romerne mellem f. palliata (af pallium,
den gr. Kappe), en Komedie overs. ell. bearb.
efter det Græske, og f. togata, det nationale
romerske Skuespil. Det sidste deltes i f.
togata
i snævrere Forstand (ogsaa kaldet
tabernaria), en Komedie, hvori Personerne var Folk
af lavere Stand, og f. prætexta (ell. prætextata),
et alvorligere Drama, hvis Personer var rom.
Senatorer; ogsaa nævnes f. trabeata, hvis
Personer tilhørte Ridderstanden, m. fl.
H. H. R.

fabula docet (lat.), Fabelen lærer . . . ɔ:
Moralen af Historien er . . .

fabulere (lat.), fable, fortælle Fabler, opdigte,
snakke hen i Vejret, Fabulist, Fabeldigter;
fabuløs, fabelagtig, eventyrlig, usandsynlig.

Fabvier [fa’vie], Charles Nicolas, Baron,
fr. General f. 10. Decbr 1782 i Pont-à-Mousson,
d. 15. Septbr 1855 i Paris. Han deltog med
Hæder i Felttogene 1805 og 06 og sendtes 1807
til Tyrkiet for at støtte Tyrkerne mod eventuelle
engelske Angreb. Kort efter kom han
imidlertid til Persien med den Opgave at organisere
de derværende franske Stridskræfter. Paa
Tilbagevejen herfra sluttede han sig til
Poniatovski’s Hær, kæmpede 1811 i Spanien og 1812 i
Rusland, hvor han saaredes i Slaget ved Moskva.
1813 kunde han dog deltage i Kampene i
Tyskland og blev efter Slaget ved Leipzig
Generalstabschef ved de til Rhinen tilbagegaaende fr.
Tropper. 1814 stod han igen under Marmont
og ordnede Overgivelsen af Paris. Først 1813
havde han naaet Oberstgraden, og s. A. fik han
Barontitlen. Ved Bourbon’ernes Tilbagekomst
afskedigedes han, og han begav sig 1823 til
Grækenland, hvor han kæmpede tappert for
den græske Sag 1826-27 og udmærkede sig
særligt ved Forsvaret af Akropolis, hvor der
nu staar en Statue af ham. 1827 vendte han
tilbage til Frankrig, medvirkede ved
Julirevolutionen 1830 og ansattes paa ny i Hæren. 1839
udnævntes han til Generalløjtnant og blev 1845
Pair af Frankrig. Efter Februarrevolutionen
1848 var han en kort Tid Gesandt i
Konstantinopel. 1849 kaldtes han til Danmark i
Anledning af Krigen, men han kom ikke til at spille
nogen Rolle. (Litt.: Debidour, Étude sur
le général F.
; Mezières, Le général F. en
Grèce
).
B. P. B.

Façade [fa’sa.ðə], (ital. facciata, Forside) er
Benævnelsen paa Forsiden af en Bygning; man
taler vel tillige om Side-F., men F. betegner for
Byhuses Vedk. Forsiden, den, som ved sin
dekorative Udstyrelse udtrykker Bygningens
Karakter og Bestemmelse. For fritliggende
Bygningers Vedk. kan man derimod som Regel ikke
betegne en enkelt Side som F.
C. B-r.

facchino [fa’k.ino] (ital.), Lastdrager, Sjover,
ogsaa en udstoppet Figur (Straamand), endelig
Laps, Slyngel, Gavtyv. Det er gaaet over i
Spansk og Fransk som faquin; Oprindelsen
er usikker.
E. G.

Facciolati [fat.∫o’lati], Jacopo, ital.
Filolog, (1682-1769), virkede i lang Tid i Padua.
Han leverede ny Udgaver af Calegino’s opr. i
4 Sprog begyndte (1502) Dictionarium undecim
linguarum
(2 Bd, 1718) og af Nizzoli’s Thesaurus
Ciceronianus
(1734); han har ogsaa haft en
væsentlig Andel i sin Discipel Forcellini’s Tolius
latinitatis lexicon
. Af hans Korrespondance er
udkommet Clarorum Germanorum Hungarorum
etc. ad Facciolatum epistolæ
(1843); hans
Levned er skildret af Ferrari (1799, paa Latin)
og Gennari (1818).
K. H.

Faccioli [fa’t.∫åli], Carlo, ital. Forf., f. i
Verona 4. Aug. 1840, d. 1904. Han studerede
Retsvidenskab i Padua og fik derefter et
Lærerembede. F. har væsentlig gjort sig bekendt ved
smukke poetiske Oversættelser fra Engelsk,
Byron’s Childe Harold (1873), Tennyson’s Enoch
Arden
o. a. Digte, Longfellow’s Evangeline (som
Digteren selv fandt meget vellykket) o. fl.
Værker af samme. Af F.’s egne lyriske Digte er
La morte di Dante og Sanmicheli at fremhæve.
To pædagogiske Skr af ham har vundet meget
Bifald: Il Vademecum del Maestro og La sapienza
della vita dedotta dai libri
.
(E. G.). E. M-r.

face [fas] (fr.), Ansigt, Forside, en f. [a-’fas],
forfra, saaledes at hele Forsiden af Ansigtet
ses. Smlg. Facer.

Facellit, d. s. s. Kaliofilit.

Facer kaldes i et Befæstningsanlæg, hvis
Grundrids er ført efter brudte Linier, alle de
Linier, hvorfra Frontalilden skal afgives, og som
derfor ligger [**] ell. omtr. [**] paa den
fjendtlige Hovedfremrykningsretning.
Sch. P.

Facetblokke, Betegnelse for Sten, der ved
en Gletschers Bevægelse er blevne planslebne
paa fl. Sider. F. findes ret hyppig i Omraader,
der tidligere har været isdækkede.
J. P. R.

facetiæ (lat.), vittige Indfald, Spøg. f. er
blevet Betegnelse for en særlig Litteraturgren,
der dyrkedes en Del især i 15. og 16. Aarh.,
og hvoraf der eksisterer adskillige Samlinger.
Bl. de ældste er de latinske af den italienske
Humanist Poggio (facetiarum libri IV [Rom
1470]), og af Tyskeren Heinrich Bebel.
Ogsaa i den tyske, eng., fr. (Voltaire’s
facéties parisiennes), ital. og sp. Litt. findes
Samlinger af f., dels mere ell. mindre platte
Anekdoter, dels skarpe satiriske Angreb paa Kirke
og Gejstlighed.
H. H. R.

Facetter, Diminutiv af det franske face, de
navnlig ved Slibning af Glas og Ædelstene
frembragte smaa, mod hverandre hældende Flader,
i hvilke Lyset brydes paa forsk. Maade.
Overhovedet enhver lille plan Flade paa en
eller anden Genstand. facettere, forsyne
med F.
K. M.

Fachingen [’faκeŋən], lille By i
Hertugdømmet Hessen-Nassau i den romantiske Lhan-Dal
ved venstre Bred af Lhan, knap 20 km fra Ems,
112 m o. H. Den har en Mineralkilde, der giver

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:07 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/7/0696.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free