Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fachingen, lille By i Hertugdømmet Hessen-Nassau i den romantiske Lhan-Dal ved venstre Bred af Lhan, knap 20 km fra Ems - Fachr-ed-din ar-Râzi, med Tilnavnet Ibn-al-Chatib, berømt muhammedansk Teolog og Filosof, (1149-1209) - facialis (lat.), det af facies, Ansigt, dannede Adjektiv - Facialisparese, Lammelse af Ansigtsmusklerne - faciebat (lat. o: »han gjorde«, »udførte«), Tilføjelse, træffes paa Malerier, Kobberstik etc. efter Kunstnernavnet - Facies (lat.: Skikkelse, Udseende). i Geologien om forskellige F. inden for et Tidsafsnits sedimentære Aflejringer - Facies betyder i Anatomien dels Ansigtet, dels en mere ell. mindre plan Overflade, navnlig af en Knogle. - Facies Hippocratica ell. abdominalis, de skarpe, indfaldne Ansigtstræk, som iagttages hos Patienter med Ernæringssygdomme - facil (af lat.), let, forekommende, omgængelig; Facilitet, Lethed, Omgængelighed. - facilis descensus Averno (lat.) *c: det er let at stige ned i Underverdenen - facio ut des (lat.), egl. jeg gør (noget), for at du skal give (noget andet som Vederlag) - Facit (lat.), »det udgør«, bruges som Betegnelse for Resultatet af en Regning. - facit indignatio versum (lat.), Harmen skaber Verset - Facius, Georg Sigmund og Johann Gottlieb, tyske Kobberstikkere i Punktermaner,( -o.1800) - Façon, ydre Form og Udseende, Maade, Anstand, Levemaade. I Flertal (facons), Omstændigheder, Omsvøb - Facondrejebænk, Drejebænk særlig indrettet til Facondrejning, se Drejemaskine. - Faconjern, se Profiljern. - faconnerede Stoffer, alle Stoffer med smaa ivævede Mønstre. - Faconstaal, Høvle- ell. Drejestaal, hvis Eg ikke er retliniet, men krum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det saakaldte Fachinger-Vand, der
drikkes meget lidt paa Stedet, men er Genstand
for en stadig tiltagende Forsendelse. Det er
et koldt, meget kulsyreholdigt Vand, der
indeholder 6,15 g Salte pr l, deraf Natriumbicarbonat
4,01. Sin Hovedanvendelse har F. mod
Udskillelse af Urinsyrekrystaller i Urinen og ved
urinsur Grus- og Stendannelse.
E. F.
Fachr-ed-din ar-Râzi, med Tilnavnet
Ibn-al-Chatîb, berømt muhammedansk Teolog og
Filosof, f. i Rei 1149, d. i Herat 1209. Han
behandlede i forskellige endnu bevarede mindre
Afh. vigtige metafysiske og religiøse
Spørgsmaal; ogsaa under sin Lærervirksomhed
bekæmpede han med Dygtighed de antropomorfistiske
Anskuelser, som paa hans Tid gjorde sig
gældende i den lærde islamitiske Verden. Som
Teolog er hans Navn især knyttet til hans store
Koran-Kommentar: Mafâtîh-al-ghaib (ɔ:
Hemmelighedens Nøgler [udg. i 6 Bd, Bulaq 1289
[= 1872]), i hvilken hele den forudgaaende
teologiske Videnskabs Resultater er blevne
indarbejdede og kritisk sigtede. Hans
Fremstilling udmærker sig ved logisk Stringens, og
han hævder absolut Fornuftens Forret for
Mystikken.
J. Ø.
facialis (lat.), det af facies, Ansigt,
dannede Adjektiv. Nervus f. er den 7. Hjernenerve
og Bevægenerve for Ansigtsmusklerne; den
forlader Hjernekassen gennem den falloppiske
Kanal, som gennemborer de Knoglepartier, der
indeslutter det indre Øre; ved Sygdomme i dette
kan Nerven derfor blive medinddraget i
Lidelsen (Krampe ell. Lamhed af Ansigtsmusklerne).
Fra den falloppiske Kanals ydre Munding bag
ved Underkæbens Bagrand straaler Nervens
Grene vifteformig ud til Ansigtets Muskler.
S. B.
Facialisparese, Lammelse af
Ansigtsmusklerne. Denne Lammelse, som er ret hyppig,
kan dels optræde ved Hjernelidelser (Apopleksi),
men indgaar i saa Fald oftest med Lammelse
af Arm og Ben; dels kan den skyldes Lidelse
af Ansigtets Bevægenerve (nervus facialis) og
er i saa Fald oftest af saakaldt reumatisk
Oprindelse, kan dog ogsaa skyldes Ørelidelser.
F., som sædvanlig er begrænset til den ene
Ansigtshalvdel, viser sig ved, at Patienten ikke
kan bevæge denne, saa at Munden ved Smil
trækkes op til den modsatte Side, og Øjet paa
den lamme Side ikke kan lukkes. De fleste
Tilfælde af reumatisk F. helbredes;
Behandlingen bestaar i Massage og Elektrisering.
K. H. K.
faciebat (lat. ɔ: »han gjorde«, »udførte«),
Tilføjelse, som af og til træffes paa Malerier,
Kobberstik etc. efter Kunstnernavnet i St f. det
gængse fecit, og som man har villet fortolke som
Tegn paa den paagældende Kunstners
Beskedenhed, idet han derved vilde have udtrykt sit
Værks Ufuldkommenhed.
A. Hk.
Facies (lat.: Skikkelse, Udseende). Ligesom
i Nutiden dannedes der ogsaa i Fortiden til
enhver Tid Jordlag af meget forsk.
Beskaffenhed alt efter de Forhold, der raadede paa de
Steder, hvor vedk. Aflejringer blev til. Man
taler derfor i Geologien om forskellige F. inden
for et Tidsafsnits sedimentære Aflejringer.
Eftersom Aflejringerne er fremkomne i Havet, i
Ferskvand ell. paa Landjorden, bruger man
saaledes Betegnelsen marin, limnisk ell.
terrestrisk F. Men ogsaa efter deres rent
petrografiske Beskaffenhed kan de sedimentære Aflejringer
henføres til forsk. F.; man taler saaledes om
Kalkstens-, Mergel-, Sand-, Lerfacies o. s. v.
Da de Forhold, der har bevirket Udviklingen
af de forsk. F., ogsaa spiller en meget betydelig
Rolle for Organismerne, er hver F.
karakteriseret ved sin egen Fauna ell. Flora, hvilket i høj
Grad vanskeliggør Udredningen af de forsk.
Aflejringers indbyrdes Aldersforhold, idet
Aflejringer fra samme Tid kan indeholde Resterne
af vidt forsk. Faunaer ell. Floraer.
J. P. R.
Facies betyder i Anatomien dels Ansigtet,
dels en mere ell. mindre plan Overflade,
navnlig af en Knogle.
S. B.
Facies Hippocratica ell. abdominalis,
de skarpe, indfaldne Ansigtstræk, som iagttages
hos Patienter med Sygdomme, som griber dybt
ind i Ernæringen, især ved Underlivsbetændelse
(se Bughindebetændelse).
(A. F.). H. I. B.
facil (af lat. fácile), let, forekommende,
omgængelig; Facilitet, Lethed, Omgængelighed.
facilis descensus Averno (lat.) ɔ: det er
let at stige ned i Underverdenen. Vergil’s
Æneide, VI, V. 126.
H. H. R.
facio ut des (lat.), egl. jeg gør (noget), for
at du skal give (noget andet som Vederlag),
hørte ligesom do ut des i Romerretten til de
saakaldte Innominalkontrakter, hvorefter den ene
Kontrahent først var forpligtet til at yde, naar
Medkontrahenten havde erlagt sin Modydelse.
Facit (lat.), »det udgør«, bruges som
Betegnelse for Resultatet af en Regning.
Chr. C.
facit indignatio versum (lat.), Harmen
skaber Verset, ɔ: selv den, hvem Naturen har
nægtet Digtergaven, vil Harmen over
Menneskenes Fordærvelse kunne gøre til satirisk
Digter. Juvenal, Sat. I, V. 79.
H. H. R.
Facius [’fa.tsius], Georg Sigmund og
Johann Gottlieb, tyske Kobberstikkere i
Punktermaner, Brødre, var fødte i Regensburg
ved Midten af 18. Aarh., uddannedes væsentligst
i Bryssel, fulgtes 1776 ad til London og døde
der omtr. 1800. Alle deres kendte Blade, 41 i
Tallet, har de udført i Fællesskab og trykt dem
dels sort, brunt ell. rødt, dels i fl. Farver; intet
af dem er Originalarbejde, de fleste i meget
store Dimensioner og stukne efter Malerier af
Renaissancetidens berømte Mestere. Gode
Eksemplarer af Brødrene F.’s Arbejder er i ikke
ringe Anseelse og fortjener det til en vis Grad
i Kraft af deres smukke dekorative Virkning og
sikre omhyggelige Udførelse, men udmærker
sig ikke ved Stiltroskab.
S. M.
Façon [fa’såŋ, fr. -’så], ydre Form og
Udseende, Maade, Anstand, Levemaade. I Flertal
(façons), Omstændigheder, Omsvøb. Sans f. [sa-],
uden Omstændigheder. f. de parler
[fa’så-t-par’le], Talemaade, Mundsvejr.
Façondrejebænk [fa’såŋ-], Drejebænk særlig
indrettet til Façondrejning, se Drejemaskine.
Façonjern [fa’såŋ-], se Profiljern.
façonnerede Stoffer [faså’ne’r’-rəðə], alle
Stoffer med smaa ivævede Mønstre.
Façonstaal [fa’såŋ-], Høvle- ell. Drejestaal,
hvis Eg ikke er retliniet, men krum; bruges
ved Massefabrikation af ens profilerede Stykker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
