- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
668

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fadervor er den Bøn, som Jesus efter Evangeliernes Beretning har lært sine Disciple at bede - Fadeværk (Søv.) Fællesbetegnelse for alle Arter af Tønder, Fustager og Baljer, der forefindes om Bord - Fading er af en Vogn Træværket, der hviler paa Fjedrene ell. Akslerne - Fadæse (fr.), Dumhed, Taabelighed. - Faed, - 1) John, skotsk Maler, (1820-1902) - 2) Thomas, skotsk Maler, (1826-1900) - Faenza, By i Norditalien, Prov. Ravenna, ligger 30 km SV. f. Ravenna - Faes, Pieter van der, se Lely. - Faeton (gr.: »den lysende«), - 1) Tilnavn til Solguden og Solen; - 2) Søn af Solguden og Klymene, Okeanos' Datter og Merops' Hustru - Faeton (gr.), let, firhjulet Vogn med Kuskesæde og Bagsæde - Fafner, Slange; Fafnesbane, Tilnavn til Sigurd; se Faavne. - Fáfnismál, et af Heltedigtene i den ældre Edda - Fag, den Del af en Bindingsværksvæg, som begrænses af Stolpe, Baand ell. Fodstykke - Fagales, se Bøgeordenen. - Fagdannelse, hvor en planmæssig Paavirkning gaar ud paa at uddanne Individet for et særligt Kald

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

denne Overs. blev nemlig fulgt af Luther i den
kirkelige Brug, hvorimod de reformerte
Kirkesamfund har emanciperet sig herfra.
F. C. K.

Fadeværk (Søv.) Fællesbetegnelse for alle
Arter af Tønder, Fustager og Baljer, der
forefindes om Bord. Efter som Staverne i F.
sammenholdes med Jærn- ell. Træbaand, skelnes
der mellem Jærnbaands- ell. Træbaands-F. Naar
F. er tomt, plejer man for at spare Plads at
skove det, d. v. s. slaa Stavene fra hinanden
og bundte dem sammen til Aflevering, naar man
kommer hjem.
H. E.

Fading er af en Vogn Træværket, der hviler
paa Fjedrene ell. Akslerne. Den bestaar af
Vognbunden, Sidestykkerne (Fjællene), For- og
Bagsmække.
(C. G. B.). O. P.

Fadæse (fr.), Dumhed, Taabelighed.

Faed [feid], 1) John, skotsk Maler, f. 1820
i Burley Mill, d. i Ardmore 22. Oktbr 1902.
Han blev uddannet paa Edinburghs Akademi,
vandt her meget Bifald, bl. a. for de to
Illustrationssuiter: »Landmandens Søndagaften« og
»Soldatens Hjemkomst«, virkede 1862-80 i
London. Hans talrige Genre-, Bibel- og
Historiebilleder er miniaturmæssigt omhyggelig malede
Arbejder uden dybere Værd. Højere naaede
Broderen:

2) Thomas, f. 8. Juni 1826 i Burley Mill,
d. 27. Aug. 1900 i London. Han oplærtes i Kunst
i Edinburgh, var Elev af ovenn. Broder, W.
Allan o. fl., slog an hos Publikum med sit
Oliemaleri »W. Scott mellem Venner i
Abbotsford« (1850) og blev, efter at han 1852 var
flyttet til London, og her havde udstillet »Den
Moderløse« (1855, Melbournes Gal.),
overordentlig populær. Han malede talrige farvekraftige,
om ikke farvefine, gennem Indhold interessante
og til Følelsen talende Genrebilleder, ofte fra
Højskotlands Egne ell. Arbejderklassens Liv; en
mørk Alvor og Følsomhed er gerne Grundtonen
i dem: »De Hjemløses Hjem«, »Fejl paa begge
Sider«, »Dødslejet i Hytten«, »Fra Haanden i
Munden«, »Søndag i Højskovene« etc. 1864 blev
han Medlem af Londons Kunstakademi.
A. Hk.

Faenza [fa’æntsa], By i Norditalien, Prov.
Ravenna, ligger 30 km SV. f. Ravenna ved
Floden Lamone og ved Jernbanelinien
Bologna-Ancona. F. har en lgn. Beliggenhed som
Bologna, Forli o. fl. a. Byer i Emilia, der ligger
ved Via Emilia ved Foden af Apenninerne og
lige ud for Tværdale med Overgange over
Bjergkæden. (1911) 40200 Indb. F. er en
regelmæssigt bygget By, der omgives af Mure. F., der
er Bispesæde, har en Katedral San Costanzo
samt nogle faa andre monumentale
Bygningsværker og driver betydelig Industri, navnlig
Silkevævning og Majolikafabrikation. Ved F.,
Oldtidens Faventia, sejrede Sulla over Carbo
82 f. Kr., 542 sejrede ved F. Totila over
Østgoterne. 1241 erobredes F. af Kejser Frederik
II efter 8 Maaneders Belejring. 1367 blev F.
plyndret af den pavelige Hærfører Hawkwood,
ved hvilken Lejlighed 4000 Mennesker skal være
omkomne. I F. er Torricelli født.
H. P. S.

Faes [fa.s], Pieter van der, se Lely.

Faeton (gr.: »den lysende«), 1) Tilnavn til
Solguden og Solen; 2) Søn af Solguden og
Klymene, Okeanos’ Datter og Merops’ Hustru. Da
der var blevet ytret Tvivl om hans
guddommelige Herkomst, udbad F. sig af sin Fader
Tilladelse til for en Dag at køre Solens Vogn og
fik den. Men Hestene løb løbsk, Vognen kom
ud af sin Bane og truede med at stikke alt i
Brand. Zeus maatte derfor dræbe ham med sin
Lynstraale, hvorpaa F. styrtede ned i Eridanos.
Mælkevejen paa Himmelen skal være
fremkommet ved den af F. foraarsagede Brand. Af
Sorg over hans ulykkelige Skæbne blev hans
Søstre, Heliaderne ell. Faetontiaderne,
forvandlede til Poppeltræer. Sagnet om F. er oftere
behandlet af Digtere (saaledes af Ovid) og
Kunstnere, hyppig paa rom. Sarkofager, bl. a. i
Glyptoteket paa Ny Garlsberg. Smlg. Knaack,
Quæstiones Phæthonteæ [Berlin 1885]. 3) Navn
paa en af Morgenrødens Heste (se Eos).
V. S.

Faeton (gr.), let, firhjulet Vogn med
Kuskesæde og Bagsæde. I Alm. er den forsynet med
Kaleche over Bagsædet, og særlig elegante, lette
Vogne af denne Type benævnes i saa Fald ofte
en Victoria. Mail-F. har Kaleche over
Forsædet, medens Bagsædet kun er et Tjenersæde.
Paa den amerikanske F., der egl. nærmest er
en Jagtvogn, er Sæderne ens, og til Vognen
hører et let Tag, som ved Hjælp af Jernstivere
kan anbringes over begge Sæder.
(C. G. B.). O. P.

Fafner, Slange; Fafnesbane, Tilnavn til
Sigurd; se Faavne.
A. O.

Fáfnismál [’fa.vnisma.l], et af Heltedigtene
i den ældre Edda, hvis Hovedindhold er en
Samtale mellem Sigurd og den til Døden
saarede Drage, Fáfnir, samt, efter dennes Død,
mellem Sigurd og Regin; Digtet ender med at
lade nogle Fugle give Sigurd Raad m. H. t.,
hvad han skal gøre, nemlig ride lige til Kong
Gjuke og ikke op paa Hindarfjeld, hvor
Brynhild sover; det er det skæbnesvangre Møde
med denne, Fuglene vilde hindre, men det var
forgæves. Digtet er i en fragmentarisk
Tilstand med fl. indskudte Prosastykker. Det
hører til de yngre Heltedigte fra Slutn. af 10.
Aarh. Dets Forf. er i det hele heldig og har
bevirket, at Fáfnir ikke bliver saa usympatetisk,
som han var, hvorimod Regin fremtræder som
ellers i al sin fejge Usselhed. (Litt.: F.
Jónsson
, »Oldnord.-Oldisl. Litteraturhist.« I).
F. J.

Fag, den Del af en Bindingsværksvæg, som
begrænses af Stolpe, Baand ell. Fodstykke, og
som i Reglen udmures. - Mellemrummet
mellem to Tagspær. - Afdelingen mellem to
Brodragere.
C. B-r.

Fagales, se Bøgeordenen.

Fagdannelse. I Modsætning til
Almendannelse, der er Formaalet for den opdragende Skole,
taler man om F., hvor en planmæssig
Paavirkning gaar ud paa at uddanne Individet for et
særligt Kald, som Militær, Landbruger,
Haandværker, Købmand etc., ell. i en særlig Retning
(Særdannelse), som det finder Sted i Ride-,
Sløjd-, Danseskoler. Al F. maa begynde paa et
godt Grundlag af Almendannelse; ellers
indsnævres den aandelige Synskreds, og
Interessernes Flersidighed afstumpes, og Følgen vil blive,
at man kun frembringer indskrænkede,
mekaniske Hoveder, og den paagældende Stand faar
daarlige Arbejdere. Medens Børneskolen er en
almendannende Skole, er alle højere Skoler,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:07 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/7/0700.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free