- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
670

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fagforeninger. Sammenslutninger af Arbejdere inden for et bestemt Fag til Varetagelse af deres Interesser

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mindske deres Underlegenhed over for
Arbejdsgiverne, forekommer langt tilbage i Tiden.
Saaledes dannede allerede i Middelalderen
Haandværkssvendene Foreninger for bedre at kunne
hævde sig over for Lavsmestrene, og til visse
Tider har de to Parter staaet ret skarpt over for
hinanden. Som F. i moderne Forstand kan
denne Art af Sammenslutninger dog ikke opfattes;
disse er først fremkomne i Slutn. af 18. Aarh.
og har ikke uden for England virkelig slaaet
Rod før efter 1870. Det er den moderne
storindustrielle og kapitalistiske Udvikling, der har
tvunget Arbejderne til Samling. Jævnsides med
dennes Gennemførelse er Modsætningsforholdet
mellem den besiddelsesløse Arbejderbefolkning
og dem, der raader over Samfundets Kapitaler,
og for hvis Regning Produktionen sker, blevet
mere og mere skærpet. Med de Krav til
Kapitalbesiddelse, der under Nutidens Stordrift
maa stilles for at kunne drive selvstændig
Virksomhed, vil Arbejderklassen være udelukket
herfra og Arbejderne henvist til for Betaling at
arbejde for dem, der har Raadighed over
Produktionsmidlerne. Industriarbejdernes
økonomiske Livsvilkaar vil saaledes i alt væsentligt
blive bestemt af den Løn, de kan opnaa, og deres
Interesse først og fremmest gaa i Retning af at
skaffe sig Indflydelse paa Lønfastsættelsen. Saa
længe imidlertid Arbejderne staar
uorganiserede, vil denne Indflydelse være ganske uden
Bet. Den enkelte Arbejder vil over for
Arbejdsgiveren altid være den svageste Part. Han ved
ingen rigtig Besked om, hvad hans Arbejde i
Virkeligheden er værd, han kan ikke gemme sin
Vare til bedre Tider, og hvis han ikke faar
den afhændet, betyder det Nød og Elendighed
for ham selv og hans Familie, da intet andet
Eksistensmiddel staar til hans Raadighed.
Desuden ved han, at han let kan erstattes, og
maa tilmed ofte regne med en Reserve af
Arbejdsløse, der er villige til at arbejde for den
lavest mulige Løn, naar de blot kan faa
Beskæftigelse. Denne indbyrdes Konkurrence
mellem Arbejderne, der er tvungne til at skulle
arbejde, og af hvilke der ret alm. er fl., end
der er Brug for, maa nødvendigvis tvinge
Lønnen ned mod den lavest mulige Grænse, og
alene en Ophævelse af denne Arbejdernes
gensidige Underbyden kan skabe Mulighed for bedre
Arbejdsvilkaar. Det er dette, der er sket
gennem F. Arbejderne optræder da som en samlet
Gruppe, aftaler under eet med de forsk.
Arbejdsgivere, paa hvilke Vilkaar Arbejdet maa
udføres, og hindrer, at Arbejdere, der muligt
ikke kan faa Beskæftigelse paa de fastsatte
Betingelser, skal underbyde deres Kammerater
ved, saa længe de er arbejdsløse, at yde dem
Understøttelse, medmindre der paa anden
Maade sørges for dem, f. Eks., hvis de staar som
Medlemmer af en Arbejdsløshedskasse. Vil
Arbejdsgiverne ikke indgaa paa de stillede Krav,
kan de organiserede Arbejdere gennem Strejke
ell. ved paa anden Vis at unddrage
Arbejdsgiverne Arbejdskraft (Blokade, Boykotting m.
v.) standse deres Virksomhed og derved
paaføre dem betydelige økonomiske Tab. Desuden
vil velorganiserede F., der sidder inde med det
fornødne Overblik over Arbejdsmarkedet, ved at
sørge for, at den forhaandenværende
Arbejdskraft kommer derhen, hvor der er bedst Brug
derfor, ikke blot kunne formindske
Arbejdsløsheden, men ogsaa opnaa, at Forholdene for de
Arbejdssøgende bliver de for dem gunstigst
mulige. For faglærte Arbejderes Vedk., til hvis
Oplæring der kræves en længere egl. Læretid,
kan F. tilmed gennem en Indskrænkning af
Tilgangen af Lærlinge paavirke selve
Arbejdsudbudet til egen Fordel, noget der dog for
Arbejderklassen som Helhed er af tvivlsom Nytte.

Man har tidligere, men dog ogsaa i Nutiden,
fra fl. Sider stillet sig ret tvivlende over for
F.’s Bet. Man var opr. bl. a. ogsaa fra den
økonomiske Videnskabs Side tilbøjelig til at
mene, at F. ikke vilde kunne udrette noget
væsentligt for Arbejderne. Saadanne
Sammenslutninger stred jo imod den fri Konkurrence, som
efter den liberalistiske Tankegang, der ret
uanfægtet beherskede Sindene i 19. Aarh.’s første
tre Fjerdedele, betragtedes som et for det
økonomiske Samfund heldbringende og nødvendigt
Grundprincip. Man søgte derfor at vise, at der
ikke gennem F. kunde opnaas andet ell. mere,
end der svarede til de under fri Konkurrence
gældende økonomiske Love, og byggede i saa
Henseende navnlig paa den saakaldte
Lønningsfondteori, efter hvilken Arbejderne som Løn
aldrig kunde tiltvinge sig mere, end hvad der
under de givne økonomiske Forhold var til
Raadighed for dem og afsat til dem. Denne
Betragtning er dog nu for længst opgivet, og der
er næppe nogen mere, der vil bestride
Muligheden af, at F. kan øve Indflydelse paa
Lønhøjden. Tværtimod kan der snarere iagttages
en Frygt for, at F. ved at gennemtvinge
urimelige Lønkrav skal bringe Industrien i alvorlig
Fare og svække dens Konkurrencedygtighed.
Dette vil naturligvis dog ikke være Tilfældet,
for saa vidt Industrien sidder inde med et Slags
Monopol, lokalt ell. nationalt, saaledes at den
forhøjede Arbejdsløn enten kan tages af
Monopolfortjenesten ell. gennem Varepriserne
overvæltes paa Forbrugerne. Ganske vist vil i sidste
Tilfælde Prisforhøjelsen ogsaa gaa ud over
Arbejderne, hvis de da er Forbrugere af de
Varer, der er Tale om, men dette opvejer
naturligvis kun en Del af Arbejdernes Lønstigning.
Hvis Industrien derimod arbejder under
Konkurrence med de andre Lande, og den under
Hensyn dertil ikke vil kunne skaffe sig
Erstatning for en øget Lønomkostning gennem
Forhøjelse af Varepriserne, maa den enten søge
den indtjent ved Besparelser paa andre
Punkter ell. selv bære den. I første Henseende kan
Resultatet saaledes tænkes at blive en
Formindskelse af Mellemhandlerfortjenesten, der jo ofte
er meget betydelig, ell. Industrien kan tvinges
ind paa Indførelse af forsk. Besparelser i
Driften, en bedre og billigere Organisation, ell., hvad
der naturligvis, da det er Arbejdet, der er
blevet dyrere, ligger særlig nær, søge indført
arbejdsbesparende Maskiner, Indretninger eller
Metoder. Ret sandsynligt er det, at der
samtidig hermed vil foregaa en Koncentrering inden
for Industrien, idet de mindst
modstandsdygtige Virksomheder bukker under, medens til
Gengæld Produktionen billiggøres for de øvrige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:07 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/7/0702.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free