Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fagforeninger. Sammenslutninger af Arbejdere inden for et bestemt Fag til Varetagelse af deres Interesser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sletlønnede Kammerater. Man forlangte en
stærkere Politik over for Arbejdsgiverne og
krævede, at F. i Stedet for at spilde Kræfterne paa
Løsning af Understøttelsesopgaver skulde
overlade disse til Staten og samle sig om
Varetagelsen af Arbejdernes Interesser i Kampen om
Arbejdsudbyttet. Man begyndte i det hele taget
nu ogsaa inden for den eng. Arbejderbefolkning
i stigende Grad at se hen til Statens Indgriben
til Løsning af de Opgaver, som F. vanskelig
kunde magte som f. Eks. en Begrænsning af
Arbejdstiden og senere ogsaa en Regulering af
Lønforholdene paa visse Omraader, hvor
Arbejderorganisationerne var for svage. Desuden blev
Fagforeningsbevægelsen nu politisk, medens den
hidtil havde været rent faglig; socialistiske Ideer
vandt mere og mere Indpas, og internationale
Forbindelser knyttedes i stigende Grad. Bag ved
denne Retningsforskydning inden for den
engelske Arbejderbevægelses Historie laa som nævnt
den Omstændighed, at de ikke-faglærte
Arbejdere nu marcherede op i de Organiseredes
Rækker. Af afgørende Bet. i denne Henseende var
Dokarbejdernes sejrrige Strejke 1889, der i
Løbet af et Aar bragte Organisationerne en
Tilvækst af 200000 ikke-faglærte Arbejdere, og
denne Udvikling fortsattes i den flg. Tid med en
fortsat Forlægning af Tyngdepunktet fra de gl.
konservative Foreninger til de radikale, mere
ell. mindre socialistiske, en Udvikling, der
tydeligt afspejledes i Stemmeafgivningen paa de
aarlige Fagforeningskongresser, hvor de forsk.
Strømninger inden for Bevægelsen mødes og
brydes. I 1890’erne øgedes Antallet af
Fagforeningsmedlemmer kun lidt, men herefter har
Tilslutningen været stærkt voksende, og
Medlemsantallet er siden 1900 fordoblet og udgjorde
1913, fordelt paa 1135 F., omtr. 4 Mill., hvoraf
c. 300000 var Kvinder, hovedsagelig beskæftigede
i Tekstilindustrien. F. er for største Delen
samlede under 105 Federations, af hvilke de største
er Minearbejdernes Forbund (646000) og
Maskinarbejdernes (598000), men dog navnlig den
1899 dannede General Federation, hvis Hensigt
det er at virke som en Centralforening for
samtlige engelske F., men som dog 1913 deraf kun
rummede 933000 ell. 1/4. De 100 betydeligste F.
med et Medlemstal af 2,4 Mill. besad 1913 en
Formue paa 5,7 Mill. £ og havde en Udgift af
2,9 Mill. £. Af Udgiften medgik i de senere Aar
gnstl. 14 % til Strejkeunderstøttelse, 24 % til
Understøttelse af Arbejdsløse og 40 % til anden
Understøttelse (Syge-, Ulykkes-,
Begravelseshjælp m. v.), og de eng. F. bruger saaledes
stadig en meget betydelig Del af deres Indtægter
til Understøttelse uden for Strejketilfælde.
Mere og mere er i den senere Tid de engelske
F. blevet draget ind i praktisk Politik, i øvrigt
for en stor Del som Følge af den Stilling, som
Domstolene har indtaget over for dem. Saaledes
blev ved en Række Domme omkring
Aarhundredskiftet F. paalagt det økonomiske Ansvar
for deres Lederes ulovlige Handlinger, hvilket
førte til, at de maatte udrede meget store
Erstatningsbeløb. Dette bevirkede, at Arbejdernes
politiske Organisation, der 1900 var dannet ved
en Samvirken mellem F., de kooperative
Sammenslutninger og socialistiske Foreninger, fik
meget stærk Tilgang og ved Valgene 1906 satte
29 Repræsentanter ind i Parlamentet, hvorefter
den antog Navnet »Arbejderpartiet« (labour
party). S. A. gennemførte Regeringen for at
sikre sig Arbejderpartiets Støtte Trade Dispute
Act, hvorved bl. a. en F. fritages for at hæfte
økonomisk for lovstridige Handlinger, som
dens Ledere ell. enkelte Medlemmer maatte
begaa under faglige Kampe. Loven er i det hele
taget ret vidtgaaende; den bryder ganske med
common law’s tidligere gældende Regler om
Beskyttelse af den enkelte, idet den gør omtr.
enhver Art af Boykotting lovlig, som en F. under
en faglig Strid maatte gøre Brug af over for
saavel Arbejdsgivere som udenforstaaende
Arbejdere. Først med denne Lov har F. opnaaet
fuld Bevægelsesfrihed, hvilket naturligvis har
givet dem forøget Styrke, men paa den anden
Side ikke kan undgaa i enkelte Tilfælde at føre
til Misbrug, saaledes som der da ogsaa alt haves
Eksempler paa. 1909 faldt atter en, for F. og
deres stigende Deltagelse i det politiske Arbejde
højst alvorlig, Dom, gaaende ud paa, at en F.
er uberettiget til at anvende sine Midler til
politiske Formaal, men efter at Arbejderpartiet
ved Valgene 1912 havde øget deres
Parlamentsmandater til 42, blev der ved Lov 1913 bødet
derpaa. Trods den stadig gunstigere Stilling,
som F. saaledes retlig har opnaaet, og skønt
deres Medlemstal navnlig i de senere Aar har
været særlig stærkt voksende, har Resultatet af
F.’s Virksomhed for Arbejderklassen været
ringe. Arbejdslønnen i England er saaledes
reelt set siden Aarhundredskiftet ikke steget,
og de senere Aars økonomiske Opsving er ikke
kommet Arbejderne til Gode. Disse Forhold har
bragt stærk Uro ind i den eng.
Arbejderbefolkning. Skønt Statsmagten netop i nyere Tid paa
stadig flere Omraader har grebet ind til Fordel
for Arbejderne (8 Timers Arbejdsdag for
Grubearbejdere, offentlig Arbejdsanvisning, omfattende
Arbejderforsikringslovgivning, Minimalløn for
Grubearbejdere og forskellige hjemmeindustrielle
Fag), stilles der stadig større og større Krav
i saa Henseende, medens samtidig Troen paa
F. vakler. Og dertil kommer yderligere den
syndikalistiske Bevægelse, der har
vundet en Del Udbredelse, navnlig bl. de svagt
organiserede Transportarbejdere. Denne vender
sig saavel imod Statens socialpolitiske
Foranstaltninger, der anses som Lapperier, som dog
navnlig imod den af F. hidtil brugte Taktik.
I St f. fredelig Forhandling med Arbejdsgiverne
og Afslutning af Overenskomster om
Arbejdsvilkaarene vil den halvt revolutionære
Syndikalisme en fortsat og vedholdende faglig Kamp
med fortrinsvis Anvendelse af saadanne
Kampmidler, der kan undergrave hele den bestaaende
økonomiske Samfundsordning. - Den engelske
Fagforeningsbevægelse befandt sig saaledes ved
Verdenskrigens Udbrud under vanskelige
Forhold.
I Tyskland er Arbejderne først langt
senere end i England begyndt at organisere sig.
Bortset fra nogle spredte Forsøg, navnlig i
1860’erne, er de tyske F. først fremkommet efter
1868 under Paavirkning af de eng. trade unions.
Dette Aar slog Max Hirsch i sine »Sozialen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
