Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fagforeninger. Sammenslutninger af Arbejdere inden for et bestemt Fag til Varetagelse af deres Interesser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Briefe aus England«, offentliggjort i de
berlinske Arbejderes Hovedorgan, det af Franz
Duncker redigerede »Volkszeitung«, til Lyd
for Dannelse af Arbejderforeninger efter eng.
Forbillede, og omtr. samtidig tog ogsaa v.
Schweitzer, Leder af den af Lasalle
stiftede »Allgemeine deutsche Arbeiterverein«,
Tanken op. At de tyske F. saaledes allerede
ved deres Fremkomst spaltedes, skyldtes, at
Bevægelsen i Modsætning til den engelske fra
første Færd var politisk præget, idet Lederne
tilstræbte politiske Formaal, Hirsch-Duncker at
vinde Tilslutning til »Fremskridtspartiet«, v.
Schweitzer til Socialdemokratiet. Til disse to
Organisationsgrupper, der begge traadte i
Virksomhed 1869, kom dernæst snart en tredie,
stiftet af de marxistiske Socialister, Bebel og
Liebknecht, men denne Gruppe, der i
Beg. stod ret skarpt over for den af Schweitzer
ledede, sammensmeltedes med denne paa
Kongressen i Gotha 1875 og er under den videre
Udvikling blevet den, der har sat sit Præg paa
den socialistiske Bevægelse i Tyskland og de
dertil sig knyttende F. I øvrigt udviklede F.
sig i 1870’erne kun langsomt, og efter den 1878
vedtagne Undtagelseslov over for Socialisterne
standsede foreløbig ganske Bevægelsen. Denne
Lov, med hvilken Bismarck havde til Hensigt
at knuse det fremvoksende Socialdemokrati,
virkede opløsende ikke blot for de politiske, men
ogsaa for de faglige Organisationer.
Arbejdernes Presse undertrykkedes, og Forsamlingsretten
blev stærkt indskrænket. Men trods al
Forfølgelse, som F. saaledes i den flg. Tid var
udsatte for fra Statsmagtens Side, vandt de dog
om end i ret løse Former i Løbet af 1880’erne
stadig videre Udbredelse, og da Socialistloven
endelig udløb 1890 uden at blive fornyet, var
de socialistiske F. naaet op til et Medlemstal
af 320000 og de Hirsch-Duncker’ske til 63000,
medens det socialistiske Stemmetal, der før
Socialistloven havde udgjort c. 1/2 Mill. og efter
en betydelig Nedgang paa ny var steget 1887
til c. 3/4 Mill., ved Valgene 1890 nærmede
sig 1 1/2 Mill. Med Socialistlovens Bortfald
indtraadte F. atter i den før 1878 gældende
Retsstilling. Efter denne fandtes der vel i
Tyskland siden 1869 Koalitionsfrihed, men
Lovgivningen var dog gennemgaaende F. ret fjendtlig
stemt. I de forskellige Staters
Foreningslovgivning indeholdtes der saaledes tidligere en Rk.
for F. ret besværlige og indskrænkende
Bestemmelser, og disse er endnu ikke alle blevne
fjernede ved Rigsloven af 1908, og ogsaa i øvrigt
har F.’s Stilling været ret usikker. Saavel
Lovgivningen som Domstolene har saaledes paa det
stærkeste søgt at værne den enkelte Arbejders
Frihed til at holde sig uden for Organisationerne
og til, selv under en Strejke, at arbejde,
medens det for F. er næsten en Livsbetingelse
at faa i hvert Fald Hovedparten af Arbejderne
ind i Organisationen og under en Strejke at
kunne hindre Tilgang af Arbejdsvillige, og hvad
selve Strejkeretten angaar, har Domstolene
været tilbøjelige til at fortolke visse Bestemmelser
i Straffeloven saaledes, at denne Ret i høj Grad
indskrænkedes. De nyeste herhenhørende
Domme peger dog i Retning af en lempeligere
Fortolkning, men nogen fuldstændig anerkendt
Strejkeret har de tyske F. endnu ikke.
Siden 1890 er Udviklingen fortsat med
stigende Fart. Særlig gælder dette de socialistiske
F. (»freie Gewerkschaften«), hvis Medlemstal
siden 1890 er ottedoblet (fra 320000 til 680000
i 1900, 1345000 i 1905, 2017000 i 1910 og 2550000
i 1913) og nu staar som langt den største
Gruppe inden for de tyske F. Af det samlede
Medlemstal 1913 var 230000 Kvinder. Saa at
sige alle frie F. er sammensluttede i et
Centralforbund, den 1890 oprettede
»Generalkommission der Gewerkschaften«, der har Sæde i
Hamburg, og i Spidsen for hvilken stadig staar F.’s
mangeaarige Leder, Legien. De største Forbund
under »Generalkommission« er Metalarbejdernes
(540000), Bygningsarbejdernes (340000),
Transportarbejdernes (230000), Fabrikarbejdernes
(210000), Træarbejdernes (195000),
Tekstilarbejdernes (140000) og Grubearbejdernes (120000).
Samtlige F. besad 1913 en Formue paa 88 Mill.
Mk og havde en Udgift af c. 75 Mill. Mk, og
af Udgiften medgik i de senere Aar c. 25 % til
Strejkeunderstøttelse, 12 % til
Arbejdsløshedsunderstøttelse og 25 % til anden Understøttelse,
saaledes at de tyske F. anvender forholdsvis
væsentlig mindre til Understøttelser uden for
Strejke end de eng. Svarende til de engelske
trade councils haves i Tyskland de saakaldte
Fagforeningskarteller, stedlige
Sammenslutninger af de forskellige Forbunds Lokalafdelinger
til Varetagelse af fælles Interesser og Oprettelse
af fælles Institutioner (Biblioteker,
Oplysningskontorer, Undervisningsinstitutioner o. s. v.).
- At de frie F. rettelig kan karakteriseres som
socialistiske, skyldes det rent faktiske, at
Hovedmassen af deres Medlemmer politisk er
Socialdemokrater, hvorfor naturligvis ogsaa F. ved
Valgene støtter de socialdemokratiske
Kandidater; derimod er de ikke, som f. Eks. i
Danmark og andetsteds, umiddelbart
sammenknyttede med Arbejdernes politiske Organisation, men
staar over for denne ganske uafhængig. Inden
for den politiske Organisation har man fra
radikal Side længe ønsket at komme i
organisationsmæssig Forbindelse med
»Generalkommission«, naturligvis for fuldt ud at udnytte F.
politisk, men F., hvis Ledere for en stor Del
hører til det tyske Socialdemokratis moderate
ell. saakaldte revisionistiske Fløj, har hidindtil
bevaret deres Selvstændighed og bærer saaledes,
i hvert Fald formelt, vedblivende deres
officielle Navn (de frie) med Rette. - De frie F.
har i betydeligt Omfang knyttet Forbindelser
med tilsvarende Organisationer i andre Lande,
og hele den internationale
Fagforeningsbevægelse havde sit Udgangspunkt og indtil
Verdenskrigen vedblivende ogsaa sit Tyngdepunkt i
Tyskland. Ved Siden af de frie F. spiller de
øvrige tyske faglige Organisationsgrupper en
mindre Rolle. I de Hirsch-Duncker’ske
F. har Medlemstallet i den sidste halve Snes
Aar holdt sig nogenlunde uforandret og
udgjorde 1913: 107000, og for de sammensluttede
kristelige F. har Tilvæksten i de senere
Aar ogsaa været ringe. Disse, der omfatter
Arbejdere af saavel kat. som evangelisk Tro,
er først fremkommet siden Midten af 1890’erne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
