Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fagforeninger. Sammenslutninger af Arbejdere inden for et bestemt Fag til Varetagelse af deres Interesser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
godt til det ital. Temperament. Jævnsides med
Udviklingen af en Storindustri i Mellem- og
Norditalien føles disse hyppigt ganske planløse,
men evindelige Strejker mere og mere
forstyrrende, og der trædes fra Industriens Side
stadig skarpere op derimod, hvilket i nogen
Grad har afvænnet F. med deres syndikalistiske
Tilbøjeligheder og har givet Plads for en mere
ordnet Fagforeningsorganisation. 1912 regnes
der i Italien at være i alt 860000 organiserede
Arbejdere, hvoraf henimod Halvdelen var
Landarbejdere. Af disse var 320000 tilsluttede en
Landsorganisation med socialistisk Præg, men dog
ogsaa rummende en Del Syndikalister; desuden
fandtes et meget stort Antal kristelige F. samt
en mindre, rent syndikalistisk Organisation.
I de forenede Stater staar
Fagforeningsbevægelsen ikke paa Højde med den
derværende stærkt fremskredne industrielle Udvikling.
Den ældste mere betydende Sammenslutning af
Arbejdere til Varetagelse af deres Interesser var
den 1869 dannede Order of the knights of
labor, men denne var ingen egl. faglig
Organisation, idet den hverken organisationsmæssigt
ell. i sit Arbejde hæftede sig ved de faglige
Forskelligheder, men mere beskæftigede sig
med alm. socialpolitiske Spørgsmaal. Faglært
Arbejdskraft spillede i det hele taget inden for
den amer. Industri, i hvert Fald saaledes som
dennes Karakter opr. var, en langt mere
underordnet Rolle end i den gl. Verden, og paa de
Omraader, hvor en særlig faglig Kunnen var
nødvendig, var Forholdene almindeligvis i sig
selv gunstige. I Længden har dog heller ikke
i Amerika denne mere primitive
Organisationsform kunnet hævde sig over for en paa fagligt
Grundlag hvilende Sammenslutning. Knights of
labor, der i Midten af 1880’erne havde naaet et
Medlemstal af omtr. 3/4 Mill., har siden stadig
tabt Terrain over for de egl. F., og navnlig har
den 1881 stiftede American federation of labor
vundet stor Tilslutning. Dens Lokalforeninger er
enten samlede i faglige Forbund ell.
Industriforbund, men har bevaret en betydelig
Selvstændighed, saavel økonomisk som taktisk. Et
fælles Træk ved mange af F. er deres Tendens
til lavsmæssigt at afspærre sig og hindre Tilgang
af ny Medlemmer ved at kræve meget høje
Indmeldelsesafgifter, et Forhold, der staar i
Forbindelse med den stadig stærke
Tilstrømning af indvandret Arbejdskraft, som F. er
tilbøjelige til at søge lukket ude længst muligt.
Organisationen er i det væsentlige en
Kamporganisation, der alene opsamler Strejkefonds
uden at interessere sig synderligt for de af eng.
og tyske Fagforeninger plejede
Understøttelsesopgaver. 1912 havde American federation of
labor 2055000 Medlemmer (herunder medregnet
en Del Foreninger i Kanada m. v., der er
tilsluttet den amer. Centralorganisation), medens
det samlede Antal organiserede Arbejdere
opgives til 2 1/2 Mill. En væsentlig Grund til de
amer. F.’s vanskelige Forhold er deres højst
ugunstige Retsstilling. Foruden at de er
undergivet den eng. common law’s for deres
Virksomhed højst besværlige Bestemmelser, hvilke for
Englands Vedk. i nyeste Tid er blevet ændrede,
rammes de paa forsk. Maade af den amer.
Anti-Trustlovgivning. Alm. Strejker er vel nok
tilladte, men Sympatistrejker er ulovlige, og det
samme gælder Strejker, der er at opfatte som
en Vægring af at arbejde sammen med
Uorganiserede, ligesom ogsaa en Opfordring gennem
Aviser, Løbesedler, Udstillelse af Strejkevagter
og lignende til ikke at tage Arbejde hos en
nærmere angivet Person ell. handle hos ham
almindeligvis vil være ulovlig. Dertil kommer
endvidere, at Domstolene, der efter amer. Ret
kan nedlægge Forbud mod Handlinger, hvis
skadelige Følger ikke kan rettes, ikke saa sjælden
har benyttet denne til at forbyde Beg. ell.
Fortsættelse af en Strejke. Under disse Forhold er
de amer. F. mere og mere blevet tvungne ind
paa Deltagelse i Politikken for om muligt
derigennem at faa Lovgivningen ændret. I nogen
Forbindelse med denne deres usikre retslige
Stilling staar det vel ogsaa, at de amer. F.
ingenlunde er fremmede for at benytte sig af ret
voldsomme Midler som Attentater, Ødelæggelse
af Maskiner og Fabrikker, Sabotage m. v. Der
eksisterer ogsaa i de forenede Stater en
syndikalistisk Bevægelse, der dog endnu kun har
ringe Bet., men i øvrigt peger den amer.
Arbejderstands stærkt stigende Tilgang af slaviske
og romanske Elementer ikke i Retning af
roligere Forhold. - Ogsaa i Kanada, Australien,
Ny Zeeland og Sydafrika findes stærke og
vel organiserede F., der navnlig i indeværende
Aarh. har udviklet sig stærkt. 1912 er Antallet
af organiserede Arbejdere saaledes i Kanada
opgjort til 160000, i Australien til 433000 og
i Ny Zeeland til 61000, medens det
tilsvarende Tal for Sydafrika med Transvaal
anslaas til 100000.
Inden for de nordiske Lande er F. i
Finland af ringe Bet., og 1913 var kun c. 24000
organiserede, for største Delen samlede i en
Landsorganisation; det er ogsaa kun lykkedes
de finske F. i ringe Udstrækning at faa afsluttet
Overenskomster med Arbejdsgiverne. I Norge
er F. gaaet væsentlig bedre frem. 1872
dannedes den første egl. norske F., den typografiske
Forening, og 1882 organiserede ligeledes
Typograferne det første Forbund gennem
Sammenslutning af fl. Lokalforeninger. Større Bet.
naaede Bevægelsen dog først i 1890’erne jævnsides
med Udbredelsen af de socialistiske Ideer, og
1899 oprettedes en Centralforening »Arbejdernes
faglige Landsorganisation«, der nu omslutter saa
at sige alle F. i Landet, og i hvis Ledelse der
er optaget Repræsentanter for Arbejdernes
politiske (socialdemokratiske) Organisation »Det
norske Arbejderparti«, et Udtryk for den
norske Fagforeningsbevægelses udpræget
socialdemokratiske Præg. Antallet af organiserede
Arbejdere er i de senere Aar steget meget stærkt,
fra c. 16000 i 1903 til 46000 1910 og 81000 1916.
Antallet af Fagforbund udgjorde i sidstnævnte
Aar 28, hvortil kom 5 enkeltstaaende F. med
tilsammen i alt c. 1200 Lokalafdelinger; langt
de største var Norsk Arbejdsmandsforbund med
20500 og Jern- og Metalarbejderforbundet med
17000 Medlemmer; derefter fulgte
Papirindustriarbejderforbundet (6500), Træarbejderforbundet
(5700) og Savværksarbejdernes Forbund (3500).
De samlede Udgifter var 3,87 Mill. Kr., medens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
