Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fagforeninger. Sammenslutninger af Arbejdere inden for et bestemt Fag til Varetagelse af deres Interesser - fagging system, en paa flere Skoler i England indført Skik, der giver Disciplene i Skolens øverste Klasse et vist Privilegium - Faggot, Jakob, sv. Videnskabsmand, (1699-1777) - Fagiuoli, Giovanni Battista, ital, Forf., (1660-1742) - Fagne (flamsk Venn), Landskab i den sydlige Del af de belg. Prov. Hennegau og Namur, mellem Floderne Maas og Sambre - Fagocytose, det Fænomen, at de hvide Blodlegemer og Bindevævsceller er i Stand til at optage korpuskulare Elementer - Fagopyrisme. En ejendommelig Forgiftning efter Nydelse af Boghvede, der af og til iagttages hos Faar og Svin - Fagopyrum, se Boghvede. - Fagot (ital. fagotto, ir. basson, eng. bassoon), et Træblæseinstrument med dobbelt Rørblad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Strejketilfælde. Saadanne Gensidighedsoverenskomster
bestaar mellem de fleste større Fagforbund og
desuden ogsaa mellem Landsorganisationerne
indbyrdes. - Ogsaa med andre Landes, særlig
Tysklands Fagorganisationer har danske
Arbejdere afsluttet tilsvarende Overenskomster, og
desuden er disse ogsaa Deltagere i mere egl.
internationale Sammenslutninger, dels de
internationale Fagsekretariater med Tilslutning fra
de enkelte Landes Forbund inden for et bestemt
Fag, dels »Fagforeningernes internationale
Forbund«, der er dannet ved Sammenslutning af
Landsorganisationerne i de forsk. Lande, og som
til Præsident har Formanden for den tyske
Landsorganisation (Legien). De saaledes
knyttede internationale Forbindelser har dog
hidindtil kun været ret løse, ligesom der derigennem
af praktiske Resultater foreløbig kun er naaet
meget lidt, og med Verdenskrigen er de i hvert Fald
foreløbig for største Delen sprængte. (Litt.:
»Handwörterbuch der Staatswissenschaften«, 3.
Opl., Art. Gewerkvereine; W. Kulemann,
»Die Berufsvereine« [1908-13]; F. Klein, »Das
Organisationsvesen der Gegenwart« [1913]; H.
Herkner, »Die Arbeiterfrage«, 6. Opl.
[Berlin 1916]; L. Brentano, »Die Arbeitergilden
der Gegenwart« [Leipzig 1871-72]; Sidney &
Beatrice Webb, Industrial democracy
[London 1897]; Samme, The history of trade
unionism [London 1894]; Helms, »Die
sozialdemokratische und gewerkschaftliche Bewegung
in Dänemark« [Leipzig 1907]; J. Jensen og
C. M. Olsen, »Oversigt over
Fagforeningsbevægelsen i Danmark« [Kbhvn 1901]).
K. R.-H.
fagging system [’fägiŋ-’sistəm], en paa flere
offentlige Skoler i England indført Skik, der
giver Disciplene i Skolens øverste Klasse et
vist Privilegium paa at fordre forsk. Tjenester
af Underklassernes Disciple. Enhver Discipel
af Underklasserne faar en Fagmaster, som han
skal yde en vis Opvartning, og til Gengæld
yder denne ham Beskyttelse mod Mishandling
fra andre ældre Disciples Side. Det er ikke
ældre Tiders Pennalisme; den ældre Discipel
disciplinerer her den yngre og kan maaske være
en temmelig streng Herre, men beskytter ham
ogsaa.
Cl. W.
Faggot, Jakob, sv. Videnskabsmand, (1699
-1777), virkede som Ingeniør ved
Landmaalerkontoret, hvis Overdirektør han blev 1747,
og som paa hans Foranledning begyndte at
udgive Kort. F. var Medlem af en Kommité,
der nedsattes for at ophjælpe Finland, og
udtalte sig for en grundig Undersøgelse af Landet,
der paa hans Anbefaling overdroges
Landmaalerkontoret. Ham tilkommer Æren for at have
indført den ny Udskiftningsmetode, det
saakaldte »Storskifte«. Han arbejdede ivrigt for
en Forbedring af Justeringsvæsenet og af Maal-
og Vægtsystemet. 1739 blev F. Medlem af
Vetenskapsakademien. Han har udg. adskillige
Skr, bl. a. »Svenska landtbrukets hinder och
hjelp« (1746); »Om almänna tillståndets
sjukdom och bot« (1755).
Fagiuoli [fa’dзuåli], Giovanni Battista,
ital, Forf., f. 24. Juni 1660 i Firenze, d. 12.
Juli 1742. I sin Skribentvirksomhed var F.
væsentlig Lyriker og Dramatiker. Hans Digte er
mest af den nu om Stunder temmelig
usmagelige burleske Art, som var yndet i hans Tid; de
er samlede i Rime piacevoli (6 Bd, 1729-34; et
7., ved G. M. Brocchi, udkom 1743). Hans 19
muntre, men dog ikke synderlig talentfulde
Komedier, der snart glemtes for Goldoni’s,
udgaves i Firenze 1734-36, med et
Supplementbind, indeholdende Prose (1737). Han var
Medstifter af Accademia degli Apatisti. (Litt.:
Baccini, G. B. F. [Firenze 1886]).
(E. G.). E. M-r.
Fagne [fani] (flamsk Venn), Landskab i
den sydlige Del af de helg. Prov. Hennegau og
Namur, mellem Floderne Maas og Sambre, for
største Delen et temmelig ufrugtbart Sump- og
Hedeland.
G. Ht.
Fagocytose, det Fænomen, at de hvide
Blodlegemer og i mindre Grad Bindevævsceller
er i Stand til at optage korpuskulare
Elementer i sig, f. Eks. Farvekorn (Tatovering) og
navnlig Bakterier. Ordet Fagocyt (gr.)
betyder Ædecelle. Den samme Evne træffes i
øvrigt hos de laveststaaende encellede Dyr
(Protozoer). For de højere Dyrs Vedk. har man
(saaledes navnlig Metschnikov) tildelt den
fagocytære Evne en meget stor Bet. som Aarsag
til Immunitet, idet patogene i Organismen
indtrængte Bakterier skulde uskadeliggøres af
Fagocyterne. Det viser sig imidlertid, at en Del
Bakterier bevarer deres fulde Levedygtighed i
Fagocyternes Indre, saaledes at den blotte
Optagelse af Bakterier ikke er ensbetydende med
disses Uskadeliggørelse. De senere Aars
Immunitetsundersøgelser har vist, at Fagocytosen i
høj Grad befordres, naar Bakterierne først
paavirkes af Stoffer, Opsoniner og
Tropiner, der i forholdsvis ringe Grad findes i det
normale Brodserum, men som dannes i stor
Mængde under kunstig Immunisering og ved
naturlig Infektion. Mange har heri villet se en
af Grundene ell. endog den væsentligste til, at
mange Infektioner tenderer til spontan
Helbredelse.
O. T.
Fagopyrisme. En ejendommelig Forgiftning
efter Nydelse af Boghvede, der af og til
iagttages hos Faar og Svin, sjældnere hos Ged, Ko
og Hest, aldrig hos Mennesker. Muligvis spiller
visse Svampe, der vokser paa Boghveden, en
Rolle ved Forgiftningen.
Forgiftningssymptomerne bestaar i Hudaffektioner, der veksler i
Intensitet fra nældefeberlignende Papler til
Saardannelse som Følge af Koldbrand,
endvidere Tegn paa Irritation af
Centralnervesystemet: Uro, Drejebevægelser, Raseri, der kan
ende i en bedøvelselignende Tilstand.
Ejendommeligt er det, at næsten kun hvide (pigmentløse)
Dyr angribes, naar de staar i Solen, ikke
derimod i Stalden, og sorte Dyr bliver sjældent
og da kun i ringe Grad syge. Det synes
saaledes, at Lysets ultraviolette Straaler har en
sensibiliserende Indflydelse.
O. T.
Fagopyrum, se Boghvede.
Fagot [-’gåt] (ital. fagótto, fr. basson, eng.
bassoon), et Træblæseinstrument med dobbelt
Rørblad; dens alm. brugelige Omfang er fra
Kontra-B til [enstrøget] h’, den noteres i
Basnøglen, de højere Noder dog ogsaa i
Tenornøglen, og repræsenterer Bassen i
Træblæsergruppen. F., som den bruges i det moderne
Orkester, nedstammer fra den tidligere Bomhart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
