- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
695

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Falbe-Hansen, Vigand Andreas, dansk Nationaløkonom, (1841- ) - Falbelad, rynket Garnering, som i 17. Aarh.'s sidste Halvdel anbragtes paa Damers Akselskærf, Trøjer, Over- og Underskørt - Falbygden kaldes den frugtbare Højslette mellem Billingen og Falköping i Vestergotland i Sverige. - Falcâo, Christovam, portug. Digter i 16. Aarh. - Falcaria, se Seglblad. - falces (lat., Flertal af falx, Segl), Høstredskab, som anvendtes til at skære Sæden - Falcidia quarta (lat.). se Falcidisk Lov. - Falcidisk Lov. at der altid blev 1/4 tilovers til Arvingen - Falciu, Faltschi, By i Kongeriget Rumænien, Landskab Moldau, ligger paa højre Bred af Pruth, 36 km S. f. Hussi - Falck, Anton Reinhard, holl. Statsmand (1777-1843)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og hans Aandssmidighed til at forstaa modsatte
Synsmaader og vurdere deres relative
Berettigelse, at optrække Billedets Hovedlinier og
samtidig give dette Livets vage Overgange
tilsammen har skabt et fremragende Arbejde,
rigt paa ny Vuer. Et Resultat af hans
Virksomhed som Lærer i Finansvidensskab ved Univ.
er hans »Finansvidenskab« (1894, 1896). Af
Trap’s »Danmark« var han Medudgiver og har
desuden skrevet et stort Antal Afh. om
aktuelle Emner, særlig Skatte- og Handelsforhold, i
Tidsskrifter (»Nationaløkonomisk Tidsskrift«,
»Tilskueren« m. fl.). 1902 tog F. H. sin Afsked
som Prof. ved Univ. og har siden særlig
helliget sig praktisk Virksomhed og sine mange
og betydningsfulde offentlige Hverv. 1893 havde
han overtaget Posten som Direktør i
Forsikringsselskabet »Danmark«, en Virksomhed, som i
stigende Grad lagde Beslag paa hans Kræfter, ikke
mindst efter at han 1911 var blevet Selskabets
Overdirektør. 1908 paatog F. H. sig det meget
store og betydningsfulde Arbejde som Formand
for den i dette Aar nedsatte Bankkomité, hvis
Opgave det var at afbøde Virkningerne af den
indtrufne hidsige Bankkrise, og det skyldtes
ikke mindst ham, at det lykkedes at
gennemføre den nødvendige Afvikling uden større
Ulemper. Ved Siden heraf kom F. H., der havde
været valgt til Folketinget for Odense Amts 1.
Kreds 1881-84, nu atter ind i dansk Politik,
idet han lod sig udnævne til kongevalgt
Landstingsmand 1909, og i denne sin Egenskab har
han med sit praktiske Blik og gennem sin store
Menneske- og Sagkundskab øvet en ikke ringe
Indflydelse. Endelig blev der 1911 paalagt F.
H. et nyt stort Arbejde gennem hans
Udnævnelse til Formand for den dette Aar nedsatte
Landbokommission.
(A. Hk.). K. R.-H.

Falbelad (fr. falbalas [-’la]), rynket
Garnering (volant), som i 17. Aarh.’s sidste Halvdel
anbragtes paa Damers Akselskærf, Trøjer, Over-
og Underskørt. Anvendtes især i Mme. de
Maintenon’s Tid (se Dragt). Ordets Oprindelse er
ikke kendt, skønt det findes i alle europ. Sprog
(eng. furbelow). Tyskerne paastaar, at det er
»gefallten Blatt«. Moden er iflg. Voltaire indført
af Langlée, en toneangivende Hofmand hos
Ludvig XIV, og iflg. Ménage har han ogsaa lavet
Navnet.
Bernh. O.

Falbygden kaldes den frugtbare Højslette
mellem Billingen og Falköping i Vestergötland
i Sverige.
G. Ht.

Falcão [fa£’kau], Christovam, portug.
Digter i 16. Aarh., var af indvandret eng.
Adelsslægt (Falcon) og levede ved Kong Manoel’s
Hof, hvor han i sin tidlige Ungdom forelskede
sig i en adelig Pige af rig Familie, Maria
Brandão, der elskede ham igen. Men
Forældrene modsatte sig deres Forbindelse, Maria
indespærredes i Klosteret Lorvão, og F. holdtes i
5 Aar ligeledes i en Art Fængsel, indtil hun var
blevet gift med en anden, hvorpaa han begav
sig til Indien som Soldat. Sin
Kærlighedshistorie har han skildret i Digtet Trovas de Crisfal,
hvormed han samtidig med sin Ven og
Digterbroder Bernardim Ribeiro indførte den
bukoliske Kunstpoesi i Portugals Litt. Crisfal er
et Anagram af hans eget Navn, Helten i det af
lidt over hundrede Strofer bestaaende
Hyrdedigt, hvis metriske Form væsentlig er den
ældre, sp. paavirkede Lyriks; det er ægte
portugisisk følsomt og erotisk sværmerisk og har
derfor sine Beundrere endnu i vor Tid i
Digterens Fædreland. Foruden dette Digt har han
skrevet nogle mindre, lyriske Poesier; i alt
Fald gaar et Antal saadanne under hans Navn.
Den første Udg. af Crisfal udkom udateret,
rimeligvis kort efter 1550; derefter kom der en
1559 (med Ribeiro’s Menina e moça), endvidere
1571, 1619 (med Tillæg af en anden Del,
forfattet 1597, vistnok af Bernardo de Brito), 1639,
1721 og 1871, ved Theophilo Braga, med
Levnedsbeskrivelse af Digteren.
(E. G.). Chr. H.

Falcaria, se Seglblad.

falces (lat., Flertal af falx, Segl),
Høstredskab, som anvendtes til at skære Sæden; et lgn.
Redskab brugtes til at beskære Træer og
Vinstokke (f. arboreæ og vinitoriæ). Stærke
Jernsegle, fastgjorte til lange Stænger, anvendtes
ved Belejringer til at nedbryde Fæstningsmure
og Volde (f. murales); skarpe Segle, ligeledes
fastgjorte til lange Stænger, anvendtes under
Kampe til Søs til at overskære Tovværket paa
fjendtlige Skibe og saaledes hindre deres fri
Bevægelser (f. navales). F. brugtes ogsaa paa
Stridsvogne; de anvendtes i Asien, af Antiochos
III mod Romerne i Slaget ved Magnesia.
V. S.

Falcidia quarta (lat.). se Falcidisk
Lov
.

Falcidisk Lov. Oprindelig kunde efter
Romerretten en Arv iflg. Testamentet være
saaledes belastet med Legater, som den indsatte
Arving forlods skulde udrede, at der slet intet
blev tilbage til denne. Da heraf imidlertid
Følgen let blev, at Arvingen afslog at overtage
Arven, der kun voldte ham Bryderier,
bestemtes det ved den f. L. (lex Falcidia), at Beløbet
af samtlige Lodder ikke maatte overstige 3/4
af Arven, saaledes at der altid blev 1/4 - den
saakaldte Falcidia quarta - tilovers til
Arvingen.
K. B.

Falciu [’falt∫u], Faltschi, By i
Kongeriget Rumænien, Landskab Moldau, ligger i en
lav, sumpet Egn paa højre Bred af Pruth, 36
km S. f. Hussi. (1900) 2500 Indb. Ved F. havde
Peter den Store sin Lejr, da han 1711 blev
omringet af Tyrkerne og maatte indgaa paa
Forliget i Hussi.
H. P. S.

Falck [fa£k], Anton Reinhard, holl.
Statsmand (1777-1843), var 1802-05
Legationssekretær i Madrid og derefter Sekretær i
Udenrigsministeriet. Med dyb Uvillie saa han 1810
Hollands Indlemmelse i Frankrig og rejste
derfor til Danmark og Sverige; hjemvendte 1812
og deltog som Kaptajn i Nationalgarden
virksomt til Rejsningen mod det fr. Herredømme
Novbr 1813. Han blev nu Statssekretær og 1819
Undervisningsminister, havde vigtig Del i de
belg. Univ.’s Ordning, men brugtes ogsaa i fl.
diplomatiske Underhandlinger (saaledes 1819
med det tyske Forbund om Luxembourg og 1824
med England om de ind. Lande). Da Belgien
1830 rev sig løs, udtalte han sig straks for
Adskillelsen; fik derfor Afsked 1832, men blev 1839
Nederlandenes første Sendemand i Bryssel
indtil sin Død.
E. E.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:52:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/7/0729.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free