Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Falconer, Hugh, skotsk Palæontolog og Botaniker (1808-65) - Falconer, Jon Keith, se Dansk Kirke-Mission i Arabien. - Falconer, William, skotsk Digter (1732-69) - Falconet [falkå'næ], Étienne Maurice, fr. Billedhugger, (1716-1791) - Falconetti(o), Gian Maria, ital. Maler og Arkitekt, (c.1468-f.1540) - Falconniersten, se Glasmursten. - Fald (fys.) kalder man den Bevægelse, et Legeme p. Gr. a. sin Vægt vil udføre, naar det ikke er tilstrækkelig understøttet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ejendommelige, store Pattedyrformer er beskrevne;
endelig udgav, efter hans Død, Murchison en
Samling af hans Arbejder: Dr. H. F.’s
Palæontological Memoirs and Notes (1868).
R. H. S.
Falconer [’få.knə], Jon Keith, se Dansk
Kirke-Mission i Arabien.
Falconer [’få.knə], William, skotsk
Digter (1732-69). I en ung Alder gik han til Søs;
paa en Rejse fra Alexandria til Venezia led han
Skibbrud, ved hvilken Lejlighed kun han og 2
Kammerater blev frelste. Denne Begivenhed
danner Grundlaget for hans mest kendte Digt,
The Shipwreck (1762), der udmærker sig ved
en ikke ringe Realisme i Skildringen af
Enkeltheder (11. Udg. 1802; udg. af Adams 1887).
F. er ogsaa Forf. til en politisk Satire The
Demagogue (1765), rettet mod Wilkes og Churchill,
og et Universal Marine Dictionary (1769, sidste
Udg. 1830). Hans Digte er udgivne af J.
Mitford i The Aldine edition of the British Poets
(1836, ny Udg. 1895) og af Carruthers
(1858).
(C. K.). I. O.
Falconet [falkå’næ], Étienne Maurice,
fr. Billedhugger, f. i Paris 1716, d. smst. 1791.
F., Elev af J. B. Lemoyne, naaede allerede
Ryet med sit Debutarbejde paa Salonen,
»Milon« (der sønderrives af en Løve; 1745
Gipsmodellen i Petrograds Akad.,
Marmoreksemplar fra 1755 i Louvre). Efter Udførelsen af
»Erigone«, »Flora«, »Musikken« (for Bellevue),
Pige med Blomsterkrans (Slottet i Crécy) m. m.
kom 1757 en endnu større Sukces med de
graciøse, perfekt udførte »Truende Amor« og
»Badende Nymfe« (begge i Louvre); den 1763
udstillede Pygmalion-Gruppe (Marmor i
Petrograds Ermitage, Terrakottamodel i
Anitschkow-Palæet) vakte Diderot’s allerhøjeste Beundring
som et Kunstens Non plus ultra. 1757 var F.
blevet skulpturel Leder af Sèvres-Manufakturen;
i de talrige Modeller, han udførte for denne
Fabrik, kunde hans smidige og elegante
Rokokoynde ret udfolde sig. Efter Udførelsen af
en Række Monumentalstatuer for Kirken St
Roch (af disse har Revolutionen kun levnet en
Kristus-Figur) faldt Valget, efter Vennen
Diderot’s Anbefaling, 1766 paa F. til Monumentet i
Petrograd for Peter den Store. F.’s pompøse
Løsning af Opgaven har gjort ham
verdensberømt: Kejseren paa en stejlende Hest oppe
paa Toppen af en mægtig Klippeblok; Hesten
støtter kun paa Bagbenene og Halen (Ideen
hertil taget fra Puget’s Udkast til et Monument for
Ludvig XIV); Tsarens Hoved er udført efter
Udkast af F.’s Elev og senere Svigerdatter, der
fulgte med ham til Rusland: Marie Anne F.,
f. Collot (1748-1821), gift med
Billedhuggeren Pierre Étienne F. (1741-91). I
Rusland udførte F. bl. a. en Terrakottastatuette af
Katharina II og Gruppen La Gloire de
Cathérina (Mus. Jacquemart-André i Paris). Men
1778 forlod F. Rusland - 4 Aar før
Tsar-Monumentets Afsløring - led og ked af alle de
Intriger, der spandtes mod ham, ikke mindst
efter at han havde maattet paatage sig
Bronzestøbningen. 1780 var han atter i Paris, fra nu
af kun optaget af litterære Sysler. Hans
litterære Virksomhed er ikke ringe: Réflexions sur
la sculpture, Observations sur la statue de
Marc-Aurèle (1771) o. s. fr. Hans (Æuvres (6 Bd)
udkom 1781 i Lausanne, 1785 ff. i Paris. (Litt.:
E. Hildebrandt, »Leben, Werke u.
Schriften des Bildhauer E. M. F.« [Strassburg 1908]).
A. Hk.
Falconetti(o), Gian Maria, ital. Maler
og Arkitekt, f. i Verona c. 1468, d. i Padua
før 1540. F. nævnes snart som Elev af Faderen,
snart som udgaaet fra Melozzo da Forli’s Skole.
Hans bevarede Kunst viser stærk Paavirkning
fra Antikken - han har i saa Henseende
Lighedstræk med Mantegna -, megen Interesse for
perspektiviske Virkninger og betydelig dekorativ
Evne. Saaledes i de smukke Fresker i S.
Nazaro e Celso i Verona. I samme By ses Fresker
af F. endvidere i Domkirken og i S. Giorgietto.
F. virkede ogsaa i Trient og i Padua; sin
Interesse for Antikken fik han fornemmelig paa sine
Rejser til Rom. Som Arkitekt var han ogsaa
antikiserende. Han udførte bl. a. en Del
arkitektoniske Værker i Padua, saaledes for
Cornaro.
A. Hk.
Falconniersten, se Glasmursten.
Fald (fys.) kalder man den Bevægelse, et
Legeme p. Gr. a. sin Vægt vil udføre, naar det
ikke er tilstrækkelig understøttet. Af de mange
Slags F., der kan forekomme, er det simpleste
det fri F., den Bevægelse, Legemet udfører,0
naar det kun paavirkes af sin Vægt. Et
virkelig frit F. kan kun forekomme i et lufttomt
Rum; i Luften vil Legemet under Faldet lide
en Modstand, der væsentlig ændrer
Faldlovene. Naar tunge Legemer falder nogle faa
m i Luften, bliver dennes Modstand dog saa
ringe i Sammenligning med Legemets Vægt, at
man kan benytte den Slags F. til med stor
Nøjagtighed at studere ogsaa det fri F.’s Love.
Faldtiden maales bedst paa den Maade,
at man fæster det Legeme, der skal falde,
til et Stykke Jern, der bæres af en
Elektromagnet. I det Øjeblik,
da Strømmen, der magnetiserer denne, bliver
afbrudt, begynder F., og samtidig slaar en
elektrisk Induktionsgnist, fremkaldt ved Strømmens
Afbrydelse, over paa en Cylinder, der drejes
rundt med jævn og nøje kendt Hastighed ved
Hjælp af et Urværk. Naar det faldende Legeme
træffer Underlaget, afbryder det ved sit Slag
en anden elektrisk Strøm, og en ny
Induktionsgnist sætter sit Mærke paa den roterende
Cylinder. Af Afstanden mellem de to Gnistmærker
kan Faldtiden beregnes. Har man ladet en
Stemmegaffel, hvis Svingningstid er nøjagtig
 |
| Atwoods Faldmaskine. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
