Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fald (fys.) kalder man den Bevægelse, et Legeme p. Gr. a. sin Vægt vil udføre, naar det ikke er tilstrækkelig understøttet - Fald (gramm.), se Forholdsform. - Fald (geol.), se Lejringsforhold. - Fald (Søv.), - 1) Tov ell. Talje, hvormed en Raa ell. et Sejl hejses
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kendt, optegne sine Svingninger i Form af en
Bølgelinie paa den sværtede Cylinder, medens
F. staar paa, har man ved Tælling af denne
Linies Bugter mellem de to Mærker et særlig
fint Middel til Bestemmelse af Faldtiden. Man
finder ved slige Forsøg, at Faldvejen
forholder sig som Kvadratet paa
Faldtiden, at et Legeme altsaa f. Eks. i 3 Sek.
falder 9 Gange saa langt som i 1 Sek., medens
det i 1/10 Sek. kun falder 1/100 af den Vejlængde,
det kan tilbagelægge i et helt Sek. Af denne
Lov kan atter Hastigheden under F.
beregnes. Lad nemlig Faldvejen i 1 Sek. være a
cm. Den er da i t Sek. lig at2 cm og i T Sek.
lig a T2 cm. Er T større end t, saa følger heraf,
at Legemet i Tidsrummet T-t er faldet a(T2-t2)
cm, og dividerer man denne Vej med T-t, faar
man, at Middelhastigheden i dette
Tidsrum har været a(T+t) cm pr Sek.
Tænker man sig nu, at T kun er overmaade lidt,
f. Eks. en Milliontedel Sek., større end t, saa
kan man betragte den fundne Middelhastighed
som Legemets Hastighed efter Forløbet af
Faldtiden t, og idet T nu i Udtrykket for
Middelhastigheden kan sættes lig t, faar man, at
Legemets Hastighed efter Forløbet af t Sek. er 2at.
Størrelsen 2a kaldes Tyngdens Acceleration og
betegnes gerne ved Bogstavet g. Den angiver
den Tilvækst, Faldhastigheden faar i hvert Sek.
Denne Tilvækst er konstant og numerisk lig
med det dobbelte af den Vej, Legemet falder i
det første Sek. I Mellemeuropa er g temmelig
nøje 981 cm. Kaldes Hastigheden efter Forløbet
af Faldtiden t for v, saa har man altsaa v =
gt, medens Faldvejen s findes af Formlen s =
1/2 gt2.
Man har fundet den mærkelige Lov, at g,
Tyngdens Acceleration ved det fri F., er ens
for alle Legemer, at de altsaa alle falder lige
hurtig i det tomme Rum. Derimod er
Accelerationen (s. d. og Tyngde) noget forsk. paa
forsk. Steder af Jorden. - Hvis man af
Formlen for Faldvejen finder t udtrykt ved s og g,
og indsætter denne Værdi for t i Udtrykket for
Hastigheden, faar man v = 2gs, saa at den
Hastighed, et Legeme opnaar ved sit Fald, vil
forholde sig som Kvadratroden af den
gennemløbne Vej. Regner vi, at g med et rundt Tal
er lig 10 m, saa falder et Legeme 5 m i det
første Sek., 4 Gange 5 m i de to første Sek.,
9 Gange 5 m i de 3 første Sek., o. s. v. Heraf
følger, at Faldvejene i det første, andet, tredie
o. s. v. Sek. er: 5 m, 15 m, 25 m o. s. v.; de
forholder sig altsaa som Rækken af de ulige Tal.
I 8 Sek. vil et Legeme falde 64 X 5 m ell. 320
m, i 9 Sek. 81 X 5 m ell. 405 m. I 9. Sek. vil
det altsaa være faldet 85 m ell. 17 X 5 m. Hvis
et Legeme falder 100 m, vil det paa denne Vej
opnaa en Hastighed, der er 2g · 100 ell. omtr.
44 m pr Sek. For at opnaa den dobbelte
Hastighed skal det falde 4 Gange saa langt. - I Luften
begynder et F. væsentlig paa samme Maade som
i det tomme Rum, men efterhaanden som
Legemets Hastighed vokser, stiger Luftens
Modstand og gør Hastighedstillægget i hvert nyt Sek.
mindre end i det foregaaende, indtil Luftens
Modstand er blevet lig Legemets Vægt. Fra dette
Øjeblik af forandres Hastigheden ikke;
Bevægelsen bliver jævn. Regn, Sne og Hagl naar af
denne Grund i stille Vejr Jordens Overflade med
jævn Hastighed. At det kun er Luftens
Modstand, der gør, at Legemerne falder ulige
hurtig, kan man vise ved Faldrøret, et langt
Glasrør, der kan skrues paa Luftpumpen og
pumpes lufttomt. I Røret er der et lille Stykke
Bly og en Fjer. Ved at vende Røret hurtig om
kan man faa disse to Legemer til at falde
samtidig. Er Røret godt udpumpet, vil de følges
ad; i modsat Fald vil Blyet naa Bunden før
Fjeren. - For et Legeme, der glider uden
Gnidningsmodstand ned ad et Skraaplan, gælder lgn.
Love som for det fri F., kun at g har en mindre
Værdi. Er Skraaplanets skraa Længde n Gange
saa stor som dets lodrette Højde, vil g blive n
Gange saa lille som ved det fri F., og det vil
tage Legemet n Gange saa lang Tid at
gennemløbe Længden som at falde et lodret Stykke lig
Højden. Derimod bliver den opnaaede
Hastighed den samme, hvad enten F. sker gennem
Længden ell. Højden. Overhovedet vil den
Hastighed, et Legeme opnaar ved at falde fra et
Punkt A til et lavere liggende Punkt B være
bestemt alene ved de to Punkters Højdeforskel
uden Hensyn til Formen af den Bane, ad
hvilken Legemet bevæger sig, naar der da ikke er
Gnidningsmodstande ell. andre Hindringer at
overvinde undervejs. Galilei, der først
angav de rigtige Faldlove, benyttede til sine
Forsøg Kugler, som rullede ned ad skraat stillede
Render. Et Legeme, der ruller ned ad en
Skraaning, vil dog faa noget mindre Hastighed,
end om det kunde glide uden Gnidning, fordi en
Del af Tyngdens Arbejde medgaar til at
frembringe den omdrejende Bevægelse. - Senere
har man udtænkt forsk. Faldmaskiner til
Paavisning af Faldlovene. Den mest kendte er
Atwood’s (1784), der bestaar af en let Trisse,
som bæres af en lodret Træsøjle. Over Trissen
er lagt en Silketraad, der bærer en Vægt ved
hver Ende. Disse to Vægte er lige tunge og
kan altsaa ikke selv sætte sig i Bevægelse; men
lægger man en lille Overvægt paa den ene af
dem, synker den med voksende Hastighed, og
man finder, at ogsaa her Faldvejen forholder sig
som Kvadratet paa Faldtiden, der lettere kan
maales, fordi Bevægelsen er langsom. Nogen
nøjagtig Bestemmelse af Tyngdens Acceleration
kan man dog ikke opnaa ved nogen
Faldmaskine, og den Art Maskiner har derfor
nærmest kun hist. Interesse. Derimod kan man ved
Pendulet faa g meget nøjagtig bestemt. -
Har et faldende Legeme en Hastighed i en ell.
anden Retning ved F.’s Beg., kommer det til
at udføre en Bevægelse, i hvilken Hastigheden
i hvert Øjeblik kan betragtes som sammensat af
den opr. Hastighed, og den Hastighed, som
Tyngden under F. har givet Legemet. Se
Kastebevægelse.
K. S. K.
Fald (gramm.), se Forholdsform.
Fald (geol.), se Lejringsforhold.
Fald (Søv.), 1) Tov ell. Talje, hvormed en
Raa ell. et Sejl hejses. F. benævnes efter den
Raa ell. det Sejl, hvortil det hører, f. Eks.
Bram-F., til Hejsning af Bramræerne,
Klyver-F. til Hejsning af Klyveren o. s. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
