Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Falkejagt. Kunsten at afrette Falke til Jagt er ældgammel - Falkenau, By og Jernbaneknudepunkt i det nordvestlige Böhmen ved Floden Eger - Falkenbärg, Købstad (Stabelstad) i Sydsverige, Hallands Len, c. 50 km NV. f. Halmstad - Palkenberg, Dietrich von, sv. Officer af tysk adelig Slægt, (c.1590-1631) - Falkenberg, Gustav Adolf, dansk Officer, (1816-1886) - Falkener (fr. fauconnier), en ved Falkejagt anvendt Jæger, navnlig den, der afretter Falkene til Jagtbrug. - Falkengren, Christoffer, sv. Admiral, (1722-1789) - Falkenhayn, Erich von, tysk General af Infanteriet, (1861- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Blikket opad for at se Falken og derfor ofte
glemte at lægge Mærke til Grøfter, Gærder og
andre Forhindringer. Saasnart Falken var gjort
løs af sit Bytte, rakte Jægeren den til
Belønning en god Bid og berøvede derefter Hejren
dens smukke Fjer. Der blev da lagt en
Metalring om Foden paa Hejren, paa hvilken
Aarstallet og Fangestedet var indgraverede, og
derpaa fik den Friheden. Mange Hejrer blev efter
Aars Forløb fanget fl. Gange og saaledes prydet
med fl. Ringe.
Ved Slutn. af 18. Aarh. gik F. til Grunde i
Tyskland; i England fandt der Hejrejagter Sted
i Brighton 1835 og 1836 og i Dillington i
Norfolk 1839. I Aarhundreder bestod den bedste
og omkr. 1870 den eneste Falkenerskole i
Europa i Landsbyen Falkenwerth i Flandern; om
denne har den hollandske General v. Ardesch
meddelt adskilligt. I Orienten, særlig i Persien,
er F. endnu i fuld Blomstring og drives der
med lidenskabelig Iver.
S. F.
Falkenau [’falkəna^u], By og
Jernbaneknudepunkt i det nordvestlige Böhmen ved Floden
Eger, over hvilken fører en Jernbro. (1910) 18760
Indb. I Omegnen betydelige Glasfabrikker.
G. Ht.
Falkenbärg [’falkənbærj], Købstad
(Stabelstad) i Sydsverige, Hallands Len, liggende ved
højre Bred af Ätran og nær ved dens Udløb
i Kattegat, c. 50 km NV. f. Halmstad, har (1914)
4648 Indb. og er i Vækst. Der drives Handel,
især med Korn og Tømmer, Søfart, Haandværk
og Jordbrug. Laksefiskeriet er ret betydeligt (den
bekendte »Halmstads-Laks« kommer for største
Delen fra F.). Den gl. By, der anlagdes i 13.
Aarh., er uregelmæssig bygget, har en god Havn
(3,8 m dyb), er Station paa Vestkystbanen og
staar i Dampskibsforbindelse med Göteborg og
over Halmstad med Kbhvn. Over Ätran fører
en gl. massiv Stenbro og en Jernbanebro. Ved
Aaens Bred ses endnu Voldstedet af det gl.
Slot, som allerede var til i 13. Aarh., men
ødelagdes 1434 under Engelbrekt
Engelbrektsson-Fejden. Byen blev brændt under den
nordiske Syvaarskrig 1565. 28. Decbr 1866 fik F.
Stabelret.
G. Ht.
Falkenberg [’falkənbærj], Dietrich von,
sv. Officer af tysk adelig Slægt, f. c. 1590 i
Blankenau, d. 1631. F. tog alt ganske ung
Tjeneste ved Hæren, sendtes 1615 til Sverige,
kæmpede under Gustaf Adolf i Polen og fulgte ham
senere, da han 1629 landede i Tyskland. F. var
da Generalmajor og Hofmarskal hos Kongen.
1630 betroede Gustaf Adolf ham den
ansvarsfulde Post som Kommandant i Magdeburg, der
blev belejret af en kejserlig Hær under Tilly
og Pappenheim. Tilly prøvede paa at bestikke
F. ved at love ham 4 Tønder Guld og
Greveværdighed, hvis han vilde aabne Byens Porte,
men F. afviste alle Forslag. Tilly’s næste
Budbringer fik i Vidners Nærværelse det Svar, at
kom han ell. nogen anden endnu en Gang i
lgn. Ærinde, blev de hængte. Ved Stormen
paa Magdeburg faldt F., kækt stridende mod
Pappenheim’s indtrængende Soldater.
A. M. D.
Falkenberg, Gustav Adolf, dansk
Officer, f. 25. Apr. 1816 i Viborg, d. 16. Apr. 1886
i Kbhvn, blev Sekondløjtnant i Fodfolket 1836,
Premierløjtnant 1842, og havde under Slaget
ved Fredericia en væsentlig Andel i, at c. 650
Oprørere og et Halvbatteri blev tagne til Fange,
hvorefter han udnævntes til Kaptajn. 1863
fik han Majors Karakter og blev
Bataillonschef ved 6. Regiment samt efter Krigen dets
Chef og 1867 Oberst. Efter sin Afskedigelse 1880
deltog han med Iver i Forsvarsbevægelsen, idet
han navnlig holdt et stort Antal Foredrag.
P. Nw.
Falkener (fr. fauconnier), en ved Falkejagt
anvendt Jæger, navnlig den, der afretter
Falkene til Jagtbrug.
S. F.
Falkengren [-gre.n], Christoffer, sv.
Admiral, f. 12. Oktbr 1722, d. i Sthlm 22. Marts
1789. F. blev Søofficer 1742, traadte to Aar
senere i fr. Tjeneste og udmærkede sig 1746
som Chef for Fregatten Le Volage i en Kamp
mod et eng. Linieskib, til hvilket han dog efter
7 Timers Kamp maatte overgive sig. Til
Belønning herfor skænkede Ludvig XV ham en
Æressabel og forfremmede ham til Fregatkaptajn.
F. drog derefter hjem. 1755 var han paa Togt
mod Marokkanerne, 1757 ansattes han som Chef
for Kadetskolen i Karlskrona, 1765 avancerede
han til Kontreadmiral, 2 Aar senere ansattes
han som Chef for Galej-Flaaden. 1769 blev han
Viceadmiral, 1771 Friherre, det paafølgende Aar
udnævntes han til Rigsraad samt 1776 til
Præsident for Admiralitetskollegiet. F., der var
en videnskabelig dannet Mand, var Medlem af
det sv. Videnskabernes Selskab og har udgivet
Skr om Evolutioner til Søs samt om
Galej-Flaadens og Marinens Kommandoforhold.
C. W.-S.
Falkenhayn [’falkənha^in], Erich von,
tysk General af Infanteriet, f. 11. Novbr 1861
paa Godset Belchau i Vestpreussen. 1880
udnævntes han til Løjtnant ved Inf.-Regiment Nr.
91 og vakte hurtig Opmærksomhed ved sin
Dygtighed og Kundskabsfylde. 1887-90
gennemgik han Krigsakademiet og gjorde derefter
en kort Tid Geledtjeneste, forinden han
allerede 1890 beordredes til Tjeneste i
Generalstaben. 32 Aar gammel forfremmedes han til
Kaptajn i Generalstaben, hvor han forrettede
Tjeneste, indtil han 1894 ansattes ved IX
Armékorps Stab. 1895 traadte han ud i Geleddet
som Kaptajn, men allerede det flg. Aar tog
han sin Afsked af preuss. Krigstjeneste med
Udsigt til Genantagelse. Han gik nu som
Militærinstruktør til Kina, hvor Li-Hung-Chang ved
indkaldte fremmede Officerer arbejdede paa den
kin. Hærs Reorganisation. Efter 3 Aars
fremragende Tjeneste i Kina vendte han hjem og
udnævntes straks til Major à la suite i
Generalstaben. Efter i kort Tid at have forrettet
Tjeneste ved XIV. Armékorps’ Stab deltog han
1900 i den i Anledning af Bokseropstanden til
Kina udsendte Ekspedition. Da Ekspeditionen
i Juni kunde vende hjem, blev F. i Kina som
Stabschef ved den efterladte Brigade og vendte
først hjem 1903. Han blev straks efter
Hjemkomsten Bataillonskommandør ved 92.
Inf.-Regiment, 2 Aar senere Oberstløjtnant og straks
derefter Afdelingschef i den store Generalstab.
1906 er han Stabschef ved XIV Armékorps i
Metz, 1911 Regimentskommandør ved Garden og
et Aar senere Stabschef ved IV Armékorps i
Magdeburg. Efter 1912 at være udnævnt til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
