Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - falsk Skifrighed - falsk Udlæggelse af Barnefader - falsk Vidneforklaring, se Mened. - Falsning, Samling af Blikstykker ved Hjælp af Fals (s. d.), Sammenfoldning af Papir, navnlig Trykark. Se Bogbinderi, S. 539. - falso bordone, se faux bourdon. - Falstaf, Sir John, den komiske Hovedperson i Shakespeare's »Henrik IV« - Falstagsten, se Tagsten. - Falsted, Udskibningssted paa Fyns Vestkyst, ved Østsiden af Helnæs Bugt - Falster (se Kortet »Lolland-F.«), dansk Ø i Østersøen, ligger S. f. Sjælland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Falskmøntneri. Den, der eftergør ell.
forfalsker Mønter ell. Pengesedler (danske og
fremmede) i den Hensigt at bringe de saaledes
eftergjorte ell. forfalskede Penge og Pengesedler
ud i Omsætningen, som om de var ægte Penge
ell. ægte Pengesedler, gør sig efter dansk Ret
skyldig i F. Ligegyldigt er det herved, om de
falske Penge er bestemte til Udgivelse i
Indland ell. i Udland, Straffen, der altid er
Strafarbejde, er strengere for Eftergørelse end for
Forfalskning og strengere for F., begaaet m. H.
t. danske, norske og sv. Mønter og m. H. t.
danske (Nationalbankens) Pengesedler
(Strafarbejde indtil 12 Aar), end for F., begaaet m.
H. t. andre fremmede Mønter end norske ell.
svenske eller med Hensyn til fremmede
{ogsaa norske og svenske) Pengesedler
Strafbejde indtil 8 Aar). Eftergørelse
foreligger, naar man frembringer en Genstand, der
frembyder en saadan Lighed med de ægte
Mønter ell. de ægte Pengesedler, at det kan
forudsættes, at Folk i Alm. vil overse, at Mønten ell.
Pengesedlen er falsk (mærkes maa det herved,
at det til Begrebet F. ikke kræves, at den
eftergjorte Mønt har ringere Værdi end den ægte
Mønt; altsaa ogsaa naar den eftergjorte Mønt
er fuldvægtig, foreligger F., hvad der p. Gr. a.
Sølvets stadig faldende Værdi kan faa praktisk
Bet.). Forfalskning foreligger derimod,
naar man giver ægte Mønter ell. Pengesedler
Udseende af, at de har større Værdi, end de
virkelig har - f. Eks. ved at ændre Præget -
ell. naar man filer, beklipper og beskærer ægte
Mønler, saaledes at de faar mindre Værdi, end
de efter Præget skulde have.
Den, der udgiver falske Penge, skønt han ved
ell. har Formodning om, at de er falske,
straffes efter dansk Ret med Forbedringshusarbejde
indtil 2 Aar ell. med Fængsel. Har han selv
modtaget Pengene som ægte, er Straffen
derimod Fængsel ell. Bøder.
I Forbindelse med Reglerne om F. kan endnu
nævnes, at den, der forfærdiger, indfører ell.
bringer i Omløb saadanne Genstande (f. Eks.:
Reklamesedler, Regnepenge), som ved deres
Form og øvrige Udstyrelse frembyder en
væsentlig ydre Lighed med inden- ell.
udenlandske Mønter ell. Pengesedler, efter dansk Ret
straffes med Bøder fra 10-200 Kr., naar det
ikke er Meningen at bringe de nævnte
Genstande ud i Omsætningen, som om det var ægte
Penge ell. ægte Pengesedler, og der saaledes
allerede af den Grund ikke foreligger F.
(R. G.). A. Gl.
falsk Skifrighed. De lagdelte Bjergarter har
i Alm. en mere ell. mindre udpræget Skifrighed,
d. v. s. de lader sig med særlig Lethed kløve i
en ell. anden bestemt Retning. Oftest er denne
Skifrighed parallel med Lagdelingen, men har
Bjergarten været underkastet et stærkt Tryk fra
Siden, kan Skifrigheden danne en større ell.
mindre Vinkel med Lagdelingen, og i saa
Tilfælde taler man om f. S.
J. P. R.
falsk Udlæggelse af Barnefader.
Udlægger en Kvinde falskelig nogen som Barnefader,
straffes hun med Fængsel ell. under
formildende Omstændigheder med Bøder. Samme Straf
er anvendelig paa den Mandsperson, der
falskelig udgiver sig for Barnefader, samt paa den
Kvinde, der falskelig udgiver sig for Moder til
en andens Barn. - Bestemmelsen omhandler,
som det vil ses af Udtrykkene, kun uægte Børn
og deres Forældre. I Virkeligheden er den kun
et enkelt Udslag af en videregaaende
Grundtanke, nemlig, at ethvert Menneske bør have
en lovbeskyttet Adgang til sin rette
Familiestilling, en Betragtning, der som Regel netop vil
have større Bet. for ægte- end for uægtefødte.
I Straffelovsudkastet af 1912 er
Lovbestemmelsen derfor ændret saaledes, at der sættes Straf
(simpelt Fængsel ell. Bøder) for den, der i
retsstridig Hensigt unddrager en anden den ham
tilkommende Familiestand ell. tilvender sig selv
ell. andre en falsk Familie stand. Da det uægte
Barn familieretlig er knyttet til Moderen, ikke
til Faderen, kan denne Bestemmelse ikke
ramme f. U. a. B. Dette Forhold falder derimod
ind under en anden af Udkastets Bestemmelser,
der sætter lgn. Straf for den, der til en offentlig
Myndighed afgiver falsk Forklaring om noget,
som han er pligtig at meddele, ell. som uden
saadan Pligt afgiver falsk Forklaring for ell. til
en Myndighed, der i Embeds Medfør er pligtig
at modtage Meddelelsen. - Ved denne
Formulering præciseres bedre end i Straffeloven, at
f. U. a. B. kun kan ske ved at foranledige falsk
Tilførsel til Kirkebog ell. de af tilsvarende
civile Myndigheder førte Protokoller, ikke derimod
ved Meddelelser til Jordemoderprotokoller, i
Arveanliggender o. l.
A. Gl.
falsk Vidneforklaring, se Mened.
Falsning, Samling af Blikstykker ved Hjælp
af Fals (s. d.), Sammenfoldning af Papir,
navnlig Trykark. Se Bogbinderi, S. 539.
falso bordone, se faux bourdon.
Falstaf [’få.£sta.f ell. -staf], Sir John, den
komiske Hovedperson i Shakespeare’s »Henrik
IV« 1. og 2. Del samt »De lystige Koner i
Windsor«, derefter i forsk. Operaer, f. Eks.
Verdi’s »F.« (1892). Opr. hed han Oldcastle,
men Shakespeare forandrede Navnet til
Fastolf (s. d.).
Falstagsten, se Tagsten.
Falsted, Udskibningssted paa Fyns Vestkyst,
ved Østsiden af Helnæs Bugt. Skibe med
Dybgaaende indtil 3 m kan ankre ud for F., hvor
Holdebunden er god.
G. F. H.
Falster (se Kortet »Lolland-F.«), dansk Ø i
Østersøen, ligger S. f. Sjælland, fra hvilken den
skilles ved Vordingborg-Bugten ell. Søen mellem
Smaalandene, medens den mod V. beskylles af
Guldborgsund, som skiller den fra Lolland, og
mod Ø. af Grønsund, der skiller den fra Møen
og Østersøen. Den ligger mellem 54° 33’ 30" og
54° 58’ 40" n. Br. og mellem c. 11° 45’ og 12° 12’
30" ø. L. f. Grw. (0° 24’ 30" og 0° 52’ 16"
v. L. f. Kbhvn). Den er c. 514 km2 og har Form
af en Trekant, hvis Toppunkt vender mod S.,
hvor Øen løber ud i en smal Landtange og
ender i Danmarks sydligste Punkt,
Gjedserodde, der er c. 40 km fjernet fra Tysklands
Kyst, og uden for hvilken Gjedser Rev strækker
sig over 10 km ud i Havet. Øens største Længde
er fra N. (Orehoved) til S. c. 47 km, medens
Bredden er meget vekslende, mellem 4 og 25
km. F. er en meget lavtliggende Ø (Navnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
