Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Falster, Christian, dansk Forf. og Skolemand, (1690-1752) - Falsterbo, Sveriges mindste Købstad, paa Landtunge, der i det sydvestlige Skaane skyder sig ud mellem Øresund og Østersøen - Falsterbo Rev strækker sig med Dybder under 8 m mere end 4 Sm. ud fra Pynten af Falsterbo - Falsters Nørre Herred, det mindste af Herrederne, udgør den nordvestlige Del af Øen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Optugtelse«, der ligesom de flg. (de fleste er fra
1721-22 og udkom enkeltvis) vandt stort
Bifald og mange Gange blev optrykt. Emnerne
for Satirerne er delvis de samme, som Holberg
har benyttet i sine Komedier (»Daarers
alamodiske Leveregler«, »Den daarlige udenlandske
Rejse«, »Den utidige Rangsyge«, »Den
uforsvarlige Rekommendation«, »Det daarlige
Giftermaal«, »Gerrigheds Afmaling«, »Verden som et
Dolhus«, »Om falske Venner«, »Den latinske
Skriverstue«). Vel har F. langtfra hans Lune,
men dog virker hans satiriske Digte friskere
end Holberg’s, vistnok især fordi F. har
emanciperet sig fra den franske Alexandriner og
holdt sig til den jævne Jambe. Heller ikke har
F. sine klassiske Forbilleders Bitterhed; han
fortaber sig ikke i en kedsommelig Moraliseren,
er ikke stærk i at fordømme sine
Medmennesker. Tværtimod spiller en vis jovial og ret
fin Ironi om hans Læber. F.’s Satirer vil til
alle Tider hævde en egen og ikke ubetydelig
Plads i Danmarks Litt.
F.’s andet Hovedværk er en Samling latinske
Afhandlinger, Amoenitates philologicæ s.
Discursus varii (I-III, 1729-31), over meget
forskellige, men almeninteressante Emner. Undertiden
omskriver F. her paa Prosa, hvad han
digterisk har behandlet i Satirerne - her
forekommer bl. a. den kendte Sætning: Tal Fransk,
naar du vil spøge med Kvinder, Italiensk med
Fyrster, Tysk med Fjender; men glem ikke, at
du skylder dine Landsmænd at tale med dem
i deres eget Tungemaal, og at det er Troløshed
mod Fædrelandet at foragte dets Sprog. Især er
det dog religiøse Materier, han behandler; F. er
ingenlunde Fritænker, men han er en tolerant
og ret fordomsfri Mand, der ikke just ser med
blide Øjne paa den pietistiske Bevægelse og
Gejstlighedens Supremati. Han er dog for
forsigtig til paa noget Punkt at ville bryde med
det overleverede, og for saa vidt minder hans
Stilling her ogsaa noget om Holberg’s.
Et mægtigt filologisk Arbejde, Studier over
den klassiske Skribent A. Gellius (Noctes
Ripenses in Noctes Atticas A. Gelli), kunde F. trods
sit Navn hverken i Ind- ell. Udland finde
Forlægger til. Det opbevares nu paa
Universitetsbiblioteket i Kbhvn, hvor ogsaa F.’s betydelige
Korrespondance, især med udenlandske Lærde,
findes. At F. i de sidste 20 Aar af sit Liv intet
skrev ell. udgav uden nogle ubetydelige danske
Vers, har givet Anledning til alskens Gisninger
om Forfølgelse fra pietistisk Side og
Tilsidesættelse p. Gr. a. hans Frisindethed. Herom vides
dog absolut intet. (Litt.: Chr. F.’s Satirer
med en Afh. om Digterens Levned og Skr, udg.
af Chr. Thaarup [1840]).
J. Cl.
Falsterbo, Sveriges mindste Købstad, ligger
paa en af Flyvesandsklitter og Lynghede opfyldt
Landtunge, der i det sydvestlige Skaane skyder
sig ud mellem Øresund og Østersøen. (1914) 461
Indb. 2 1/2 km NNØ. f. F. ligger den lille
Købstad Skanør med (1914) 729 Indb., som siden
1754 sammen med F. har udgjort een
Stadkommune under fælles Administration. Sandflugten,
der nu er dæmpet ved Plantninger, truede
tidligere F.’s Eksistens; fl. Fod under de sandede
Gaders nuv. Overflade ligger Stadens opr.
Brolægning, og den interessante Mariakirke (opført
i 14. Aarh.) har man fl. Gange maattet udgrave
af Flyvesandet. Indtil 1896 var Gaderne smalle
og krogede med lave, straatækte
Bindingsværkhuse, men det nævnte Aar hjemsøgtes F. af en
stor Ildebrand, og derefter gennemførtes en
moderne Byplan. Dog er mange af de gl. Gaarde
bevarede. De fleste Indbyggere er Fiskere og
Lodser; Handel og Haandværk er kun svagt
repræsenterede i F. I nyeste Tid har de
udmærkede Søbade lokket mange Sommergæster til F.;
et Badehotel er opført, og i en nyanlagt Park
uden for Byen er en Villaby vokset frem. Paa
Odden S. f. F. er 1843 opført F. Fyr; tidligere
vedligeholdtes et Kulfyr et Par Hundrede m
inde i Landet paa et Sted, som endnu kaldes
»Kolbacken«. Mod S. fra F. Fyr strækker sig
det farlige F. Rev, hvis yderste Ende er
markeret ved F. Fyrskib. - F. og Skanør var
betydelige Byer i Middelalderen, da de
dannede Midtpunktet for det store Skaanske
Sildefiskeri. Hanseaterne drev her en livlig Handel,
og F. var et Mødested for Handelsskibe fra
Vest- og Østeuropa; om Efteraaret fandtes her
et kraftigere Handelsliv end noget andet Sted i
Nordeuropa. Hanseaterne, som 1312 indtog og
brændte Skanør, erhvervede sig særlige
Landomraader ved Stranden uden for Byerne og
tilrev sig efterhaanden Privilegium paa hele
Handelen imod en ringe Toldafgift til den
danske Konge. 1368 erobredes og plyndredes baade
F. og Skanør af Hanseaterne, som derefter fik
begge Stæderne i Pant. I den flg. Tid skiftede
Byerne fl. Gange Ejere, men
Handelsrettighederne beholdt Hanseaterne indtil Frederik
I’s Regeringstid. Fra Slutn. af 15. Aarh. aftog
dog det Skaanske Sildefiskeri samtidig med, at
de skotske og holl. Sildefiskerier fik Bet. for
Verdenshandelen. F. og Skanør sygnede nu hen;
Havnene tilsandede, Flyvesandet ødelagde
Byernes dyrkede Marker og drev ind i Gaderne.
Da Skaane 1658 kom under Sverige, mistede F.
og Skanør deres Rettigheder som Stabelstæder.
Lybekkerne, der endnu ejede et stort Stenhus i
F., fik 1662 paa ny Ret til at drive
Sildefiskeriet; men Velstandsperioden var uigenkaldelig
forbi. Det gl. befæstede Slot F.-Hus, S. f. F.,
hvor Dronning Margrete’s Søn Oluf døde 1387,
faldt i Ruiner allerede i Slutn. af 16. Aarh.
G. Ht.
Falsterbo Rev strækker sig med Dybder
under 8 m mere end 4 Sm. ud fra Pynten af
Falsterbo. Paa dets inderste læge Del ligger
Sandholmen Mäkläppen. Paa den yderste Del af
Revet ligger fl. Stenrøser med 1 à 4 m Vand,
skilte ved dybere Løb. Tæt uden for Revets
Sydende ligger en 3,5 m Pulle, kaldet Hilda
Grund. C. 1,3 Sm. S. f. 8 m-Grænsen ud for
Revets Sydspids er anbragt et Fyrskib, der
viser hvidt Tre-Lyn hvert 1/4 Minut. Fyrskibet
er Lodsstation, og om Bord findes Dampsirene,
hvormed der gives Taagesignal.
G. F. H.
Falsters Nørre Herred, det mindste af
Herrederne, udgør den nordvestlige Del af Øen
og omgives mod V. og N. og NØ. af
Guldborgsund, Vordingborg-Bugten og Grønsund og mod
SØ. af Sønder Herred. Til Herredet hører de
smaa Holme Dyrefoden og Skaaneholm i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
