Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Falsters Nørre Herred, det mindste af Herrederne, udgør den nordvestlige Del af Øen - Falsters Sønder Herred, udgør Øens sydøstlige Del - Falstring, Beboer af Falster. - falsum (lat.), Falsk, Falskneri, Forfalskning. - falsus (lat.), falsk. f. creditor, den, der udgiver sig for at være Kreditor uden at være det. - Falterona, Monte F., Bjerg i Mellemitalien, Prov. Arezzo, ligger i de toskanske Appenniner - Falticeni, By i Rumænien, ligger 105 km NNV. f. Jassy i øvre Moldau i Nærheden af Bukovinas Grænse - Faltin, Friedrich Richard, tysk-finsk Komponist, (1835- ) - Faludden, Pynt paa den sydlige Del af Gotlands Østkyst - Falu grufva ell. Stora Kopparberget, der i Aarh. har været Sveriges vigtigste Kobberværk, ligger c. l km SV. f. Byen Falun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vordingborg-Bugten. Dets største Udstrækning fra
N. til S. og fra V. til Ø. er noget over 20 km.
Det er c. 224 km2 (22420 ha) og havde 1.
Febr 1916: 15991 Indb. med Købstaden
Stubbekjøbing, uden den 13844 (1801: 6613, 1860: 10840,
1901: 12217), ɔ: c. 71 paa 1 km2. Om
Overfladeforholdene, se Falster. De overvejende
lerede Jorder er fl. Steder stærkt blandede med
Sand; m. H. t. Frugtbarheden er det det bedste
af de to Herreder, idet der i Gennemsnit gaar
c. 5 ha paa 1 Td. Hartkorn. Af Arealet var
1912 c. 11550 ha besaaede, 8400 Eng, Græsgang
og Brak og over 2100 dækkede med Skov. Der
var 1915: 4071 Heste, 18330 Stkr Hornkvæg,
22733 Svin og 1113 Faar. Det samlede Hartkorn
var 1905 c. 4440 Tdr, og der var 1916: 3130
Gaarde og Huse. Det er, foruden Købstaden
Stubbekjøbing, delt i 14 Sogne. I gejstlig
Henseende udgør det et eget Provsti (fra 1903),
hvortil ogsaa Bogø med Farø hører, i verdslig
Henseende hører det til Stubbekjøbing Herreds
og Falsters vestre Herreds Jurisdiktioner. -
Herredet, der allerede nævnes i Valdemar’s
Jordebog, hørte fra 1660 til Nykjøbing Amt,
indtil dette 1803 gik op i Maribo Amt.
H. W.
Falsters Sønder Herred, udgør Øens
sydøstlige Del og er omgivet af Grønsund,
Østersøen, Guldborgsund og, mod NV., af Nørre
Herred. Til Herredet hører de smaa Holme
Kalvø, Flatø og Barholme i Guldborgsund; den
tidligere Hasselø, ligeledes i Guldborgsund, er
nu forenet med Falster. Dets største
Udstrækning er fra N. til S., c. 38 km, den største
Bredde fra V. til Ø. er c. 15 km. Det er c.
278 km2 (27770 ha), og det havde 1. Febr 1916:
25252 Indb. med Købstaden Nykjøbing, uden
den 13582 (1801: 6850, 1860: 10595, 1901: 13259),
ɔ: c. 91 paa 1 km2. Om Overfladeforholdene,
se under Falster. De for en stor Del lerede
Jorder er nogle Steder sandede; det er mindre
frugtbart end Nørre Herred, idet der i
Gennemsnit gaar c. 5,7 ha paa 1 Td. Hartkorn. Af
Arealet er c. 13000 ha besaaede, 9350 Eng,
Græsgang og Brak, medens c. 2890 er dækkede med
Skov (c. 10 %). Der var 1915: 4245 Heste, 19396
Stkr Hornkvæg, 20466 Svin og 1363 Faar. Det
samlede Hartkorn var 1905: 4872 Tdr, og der
var 1916: 2951 Gaarde og Huse. Det er, foruden
Købstaden Nykjøbing, delt i 13 Sogne. I gejstlig
Henseende udgør det et eget Provsti, i verdslig
Henseende hører det under Falsters vestre
Herreds, Stubbekjøbing Herreds og Nykjøbing
Herreds Jurisdiktioner. - Herredet, der i
Valdemar’s Jordebog kaldes Syndræhæreth,
hørte fra 1660 ligesom Nørre Herred til
Nykjøbing Amt.
H. W.
Falstring, Beboer af Falster.
falsum (lat.), Falsk, Falskneri, Forfalskning.
falsus (lat.), falsk. f. creditor (procurator
etc.), den, der udgiver sig for at være Kreditor
(Fuldmægtig etc.) uden at være det.
E. T.
Falterona, Monte F., Bjerg i
Mellemitalien, Prov. Arezzo, ligger i de toskanske
Appenniner, er 1654 m højt og har Arnos og
Roneos Kilder. Fra F. ser man saavel det
liguriske Hav som Adriaterhavet.
H. P. S.
Falticeni [-’t∫eni], By i Rumænien, ligger
105 km NNV. f. Jassy i øvre Moldau i
Nærheden af Bukovinas Grænse. (1900) 9600 Indb.,
hvoraf over Halvdelen er Jøder. F. driver livlig
Handel med Kreaturer og Landbrugsprodukter.
Faltin, Friedrich Richard, tysk-finsk
Komponist, f. 5. Jan. 1835 i Danzig, Elev af
Fr. Schneider (Dessau) og Konservatoriet i
Leipzig, virkede fra 1856 i Finland, først
i Wiborg og senere, fra 1869, i Helsingfors,
1870-80 Kapelmester ved den finske Opera,
fra 1870 Organist ved Nicolaikirken i
Helsingfors og Musiklærer ved Univ., 1882
Medstifter af Helsingfors Musikinstitut. Af
Udviklingen af Musiklivet i den finske Hovedstad
har han indlagt sig stor Fortjeneste, ligesom
hans Kompositioner for en stor Del har
nationale finske Formaal (Promotions-Kantaten,
Topelius-Kantaten, »Bøn for Finland«,
Mandskvartetter m. m.). Har udg. fl. finske
Koralsamlinger, hvoraf navnlig den sidste (1903, med
Tillæg 1910) er et betydeligt Arbejde. (Litt.:
K. Flodin, »Finska musiker« [1900]).
A. H.
Faludden, Pynt paa den sydlige Del af
Gotlands Østkyst. Paa Pynten er bygget et
Fyrtaarn, hvorfra der vises et Fyr, der lyser i
11,5 Sm.’s Afstand. Der er Taagesignalstation
og Redningsstation.
G. F. H.
Falu grufva [-’gru.va] ell. Stora
Kopparberget [-bærjət], der i Aarh. har været Sveriges
vigtigste Kobberværk, ligger c. 1 km SV. f. Byen
Falun og er drevet paa en stor Kisstok, der
er formet som en Sukkertop med Spidsen ned.
Den er omgivet af vertikalt staaende,
kvartsrige Glimmerskifre. I Dagen er dens
Udstrækning i Skifrenes Strøgretning c. 200 m og lodret
herpaa 350 m; dens Spids ligger 345 m under
Overfladen. Foruden denne Hovedforekomst
findes der et Par mindre Klumper. Malmen er
Kobberkis og Svovlkis, delvis Blende og rent
underordnet Blyglans; som Gangart findes der
overalt i Stokken indsprængt Kvarts.
Kobberkisen forekommer dels samlet paa mindre
Omraader, dels spredt i hele Kismassen, hvis
Kobberindhold sjælden gaar under 1/2 % Kobber.
Svovlkisen er guldførende, og man udbringer i
Gennemsnit 2 gr Guld pr t, desuden findes
gedigent Guld indsprængt i Kvartsen paa visse
Steder. Kisstokken omgives af mægtige »skölar«
(ɔ: krumme Gange af Talk og Klorit, hvori en
Mængde vakre Krystaller [Magnetjernsten,
Granat, Galmit, Falunit etc.] er porfyragtig
udskilte). Disse »skölar« spiller for Bjergmanden
en stor Rolle, da de kobberrigeste Zoner plejer
at følge dem.
F. g. har siden dens Opdagelse i alt leveret
vel 1/2 Mill. t Kobber. Produktionen var paa sit
højeste 1650 med 3455 t Kobber, men er siden
den Tid stadig sunken og udgør nu et Par
Hundrede, men hertil kommer en Del Sølv,
Guld og Vismut (1915: 36 kg Guld, 130 kg Sølv,
189 kg Vismut) samt en Del Svovlkis (1915:
73786 t). F. g. blev opdaget i Begyndelsen af 13.
Aarh. og gik da længe under Navn af
Tiskasjöberget; første Gang, man ser det nævnt
i offentlige Dokumenter, er 1288. Det dreves
hele Tiden som Dagbrud og med stor
Produktion og Gevinst lige til 1687, da Gruben styrtede
ind, hvorved der dannedes en stor tragtformet
Fordybning, »stöten«, der nu, efter lgn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
