- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
730

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fane (Banner) er et til en Stang befæstet, sædvanligvis firkantet Stykke Tøj - Fane (zool.), se Fjer. - Fane kaldes de nedhængende Haar langs Halen paa langhaarede Hunde. - Fane, Herred, Nordhordlands Fogderi, Søndre Bergenhus Amt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Slaget ved Azincourt 1415. Under Karl IX
antoges den hvide F. med de gyldne Lillier, der
allerede var ført af Filip August.
Trikoloren fremkommer under Revolutionen,
under Restaurationerne viger den for den hvide
F. Under det første og andet Kejserdømme
bærer F. en Ørn, under Julidynastiet den galliske
Hane.

Først fra 17. Aarh. blev F. alm. i Hærene,
navnlig efter de schlesiske Krige, og i de nyere
Hære tjener de som Felttegn for de
selvstændige Troppeenheder, Bataillon, Regiment og
undertiden Eskadron (ved Rytteriet benævnes
F. Estandart). Fanedugen angav ofte Landets
Farver og var ofte prydet med Vaaben eller
Valgsprog. Disse sidste, der tidligere var mere
alm., findes dog endnu, navnlig i den eng. Hær.
F. betragtes som en Helligdom for Soldaten, og
i næsten alle Stater maa Soldaten aflægge
Faneed. At miste F. betragtes som en
Skændsel for en Afdeling, ligesom erobrede F. hører
til de smukkeste Trofæer, der ophænges i
Kirker ell. Tøjhuse. Ofte har F. i Spidsen for
Tropperne fremkaldt de største Opofrelser og
Anstrengelser, og ofte har højere Førere i
kritiske Øjeblikke selv grebet F., saaledes
Schwerin ved Prag, Augereau ved Arcole,
Ærkehertug Karl ved Aspern o. s. v. Høj Alder og
Spor af udstaaede Kampe er en Pryd for F.
I Tyskland forsynes Fanestænger, der er blevne
beskadigede i Kampen, med en Sølvring, og
Navnet paa den Fanebærer, der falder med F.
i Haand, indridses paa denne. Oftest anføres
paa F. Afdelingens Nummer og undertiden
Navnet paa de Kampe, hvori vedk. Afdeling særlig
har udmærket sig, og der paahænges F. en
Dekoration. I Danmark er der i den senere Tid
tildelt jubilerende Afdelinger Fanebaand
(s. d.). Der vises overalt F. den største milit.
Æresbevisning, og Tildeling af ny F. sker ved
Monarken og ofte under Afholdelse af
Gudstjeneste. Tidligere og endnu fl. Steder
sænkedes F. kun for Statens Overhoved, nu dog
hyppigst tillige for højerestaaende Officerer. F. har
ordentligvis sin Plads i Afdelingens Midte. Den
spredte Orden og de lange Skyttelinier i den
helt opløste Afdeling gør det vanskeligt for
Tropperne at fæste Opmærksomheden paa F., og
i nogle Hære medtages den ikke mere i
Kampen. Bl. Landsknægtene gjaldt en omvendt
stillet F. som Tegn paa Oprør, og ligeledes stak
man ved Eksekutioner F. omvendt i Jorden. Et
Stød med Fanestangen gjorde en Soldat æreløs,
og naar en Mand skulde have Æresoprejsning,
svingedes F. over hans Hoved.

F. af forsk. Farve, der ikke er Afdelingsfaner,
har forsk. Bet. Blodfanen, der var af
Purpur, var tidligere i Tyskland Tegn paa
Kejserdømmet. Hos Tyrkerne o. a. orientalske
Folkeslag angav den røde F. Modstand til det
yderste og er nu Socialisternes Mærke. Den
gule F.
(Pestfanen) betegner smitsom
Sygdom. Forinden Genf-Konventionen betegnedes
Lazaretter ved en sort F.; en saadan
anvendes nu undertiden ved Krudttransporter,
medens Lazaretter og Forbindingspladser betegnes
med en hvid F., hvori et rødt Kors,
hvilken F. skærmer mod Beskydning. Den
hvide F. er Tegn paa, at man vil
underhandle. Den bruges derfor af Parlamentærer,
hejses paa en Fæstningsvold, naar Fæstningen
ønsker at kapitulere, og Ilden ophører ved dens
Tilsynekomst.

De smaa Flag, hvormed i Reglen Afdelinger
og Underafdelinger er forsynede, er ikke at
betragte som F., men Mærker, der bruges til at
betegne vedk. Chefs Kvarter, hvorfor de
forsynes med vedk. Afdelings ell. Underafdelings
Nummer. I de rom. og gr.-kat. Kirker anvendes
Kirkefaner ved Processioner. Indførelsen af
disse menes af nogle at være sket under den
østromerske Kejser Leo V 820, medens andre
henfører deres Oprindelse til 1414. Kirkefanerne
er i Reglen fæstede til en Tværstang og
prydede med Billeder af Helgenerne. Ogsaa
Korporationer, Lav, Skydeselskaber og Univ. har F.
med særlige Emblemer, hvilket allerede var
Tilfældet under de rom. Kejsere og i enkelte
Stæder i Middelalderen. Udtrykket F. anvendtes
tidligere ligesom Banner som Betegnelse for en
Afdeling Rytteri ell. Fodfolk. Om danske F. se
Danebroge og Banner.
B. P. B.

Fane (zool.), se Fjer.

Fane kaldes de nedhængende Haar langs
Halen paa langhaarede Hunde.
S. F.

Fane, Herred, Nordhordlands Fogderi,
Søndre Bergenhus Amt, (1910) 7961 Indb., er et
straks S. f. Bergen liggende Fastlandsherred,
hvis Vestgrænse dannes af Bergens-Leden og
de fra denne ind i F. Herred indskærende
Fjorde; nordligst Fjøsangerfjorden,
som inden for et smalt Sund kaldes
Nordaasvand; i Midten Fanefjorden samt
sydligst Lysefjorden, hvis nordlige Bred
falder ind i F. Herred. Mod N. og Ø. indgærdes
Herredet af høje Fjelde, af hvilke mærkes
Løvstakken, 475 m. Der er adskillige Vande
i Herredet, hvoraf mærkes Nordaasvand og
Kallandvand. F. Herred er delt i to Sogne, det
sydligst liggende F. Hovedsogn og det
nordligere Birkelands Anneks; begge er godt
bebyggede, især omkr. Jernbanestationerne
Minde, Fjøsanger Hop og Nesttun, hvor der nu
er en stadig voksende villamæssig Bebyggelse;
større Gaarde findes derimod ikke, naar
undtages Stend, hvor der er Landbrugsskole og
Nordhordlands Amtskole, og F. Præstegaard.
Af Kirkerne er Hovedkirken en Stenkirke,
sandsynlig ældre end Aar 1200; den kaldtes i
Middelalderen Kross Kirke à Fana. Fabrikdrift har
taget betydelig Opsving i de sidste Tider, de
vigtigste Anlæg findes ved F.-Fjordens Bund
(et Spinderi og Notfabrik og en Mølle), ved
Nesttun (en Uldvarefabrik, et Uldspinderi og en
Shoddyfabrik) og en større Trikotagefabrik ved
Hop. Kommunikationerne er særdeles gode.
Den smalsporede Vossebane kommer ind
gennem Heldalen, gaar i SV. langs Grimen Vand
indtil Nesttun Station, hvor den bøjer mod N.
langs Nordaasvand og videre gennem
Fjøsangerdalen; den har Stationer ved Heldal,
Nesttun Hop og Fjøsanger. Fra
Nesttun Station er anlagt en Tertiærbane, som gaar
i sydlig Retning til Os; den har Stationer ved
Skjold, Raadal, Stend, F., Hammer,
Kismul og Kalandseid. Herredet har

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Dec 1 02:15:36 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/7/0764.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free