Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fanter og Fantevæsen er i Norge Betegnelserne for den Landet ejendommelige Vagabondforeteelse - Fanti, et Negerfolk paa Guldkysten, Øvre-Guinea - Fanti, Manfredo, ital. General og Politiker, (1806-1865) - Fantin-Latour, Ignace Henri Jean Theodore, fr. Maler og Litograf, (1836-1904)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved Gaardbruget for bestemt Dagløn, og
Familien i det hele maa vænne sig til et ordnet
og roligt Liv, bliver Familien bosat ved offentlig
Foranstaltning. Siden 1909 har Stortinget
bevilget 12000 Kr aarlig til saadan Bosættelse.
Foreningen bygger ell. køber for disse Midler
smaa, hensigtsmæssige Arbejderboliger paa
Steder, hvor der kan skaffes fast Arbejde. Her
kan Familien bo mod en lille Husleje, der dog
som Regel maa eftergives. Resultaterne af dette
Arbejde viser, at man her har slaaet ind paa
den rette Vej. - En Arbejderkoloni for
forkomne Mænd (Geseller, Lazaroner, løsladte
Fanger) blev indviet Oktbr 1911 paa Bergflött
i Lier. Efter Udvidelse 1916 giver Kolonien Plads
for 33 Mænd. Minimumstid for Opholdet er 4
Maaneder. - Den nævnte Forening udgiver
2 Blade »Paa Hjemvejen« (tidligere »Fra
Landevejen«, siden 1898) og Børnebladet
»Måltrosten« (siden 1903).
Det ledende Princip i Walnum’s Arbejde har
været, at det Offentlige maa virke nøje sammen
med det private Foretagende. Dette søges
gennemført baade i Arbejdet med Børnene og med
de Voksne. Staten yder et vist aarligt Bidrag
for hvert hjemstavnsløst Barn og hver Familie,
Foreningen tager sig af paa de nævnte Hjem og
paa Svanviken. Af lige saa stor Bet. er
imidlertid den Støtte, Staten kan yde gennem sin
Lovgivning. L. af 6. Juni 1896 om Behandling
af forsømte Børn og L. af 31. Maj 1900 om
Løsgængeri, Betleri og Drukkenskab (sat i Kraft
fra 1. Aug. 1907) vil sikkerlig, naar de engang
bliver kraftig haandhævede, blive virkningsfulde
Midler til at gøre en Ende paa Omstrejfer- og
Landstrygeruvæsenet i Norge. (Litt.: E. Sundt,
»Beretning om Fante- ell. Landstrygerfolket i
Norge« [Kria 1850]; Samme, fortsatte
»Beretninger« [1859-65]; M. J. Mathiassen Skou
[selv forhen Omstrejfer], »Paa Fantestien,
Erindringer og Oplevelser« [Kria 1893];
»Forhandlinger ved den norske Kriminalistforenings
andet Møde« [Kria 1894]; »Udkast til Lov om
Løsgængeri, Betleri og Drukkenskab samt om
Tvangsarbejdshuse, udarbejdet af
Straffelovkommissionen« [Kria 1894];
[Stortings]-Dokument Nr 100 [1896] »Ang. Arbejdet bl.
Omstrejferne m. v.«; Artikler af B. Ording i
Mrgbl. 1885 Nr 286 ff.; 1886 Nr 120 og 1889
Nr 596; af E. Hertzberg i Mrgbl. 1892 Nr
315, 329, 342, 354, 1894 Nr 256; af J.
Walnum i Mrgbl. 1893 Nr 488, 1896 Nr 108. I den
norske Skønlitteratur findes en klassisk
Skildring af et arresteret Taterfølge i 2. Del af
Asbjørnsen’s »Huldreeventyr« [Kria 1848];
i Marie Wexelsen’s Novelle »Steffen«
[Kria 1860] skildres de Vanskeligheder,
hvormed en Taterguts Opfostring i et godt
Bondehjem er forbundet; Severin Lieblein,
»Den sidste av sin Slegt« [1910]; Jens Trøan,
»Tater Erik« [1910]; »Erika« [1911]; Thomas
Krag, »Beates Hus« [1898]; J. Walnum,
Beretninger 1893-99, 1900-03, 1903-06, 1906-09,
1909-12, 1912-15; Samme, Beretninger om
Bosættelsen ved Staten 1909-10, 1910-12, 1912-
14, 1914-16. Desuden en Række Artikler i
Mrgbl.; I. B. Carlsen, »Omstrejferne og
Kirken« i »Norges Folk og Norges Kirke« [1915]).
(E. H.). I. B. Carlsen.
Fanti, et Negerfolk paa Guldkysten,
Øvre-Guinea; det var tidligere det herskende Folk, men
blev senere slemt medtaget af Ashantierne og
staar nu ganske under Englændernes
Herredømme. De kristne Missioner har hidtil kun haft
ringe Resultat.
C. A.
Fanti, Manfredo, ital. General og
Polilitiker, f. i Carpi ved Modena 24. Febr 1806, d.
i Firenze 5. Apr. 1865. Som Ingeniørofficer i
Modenas Hær tog han Del i Opstanden 1831,
kæmpede under Zucchi, blev Krigsfange og
indespærredes paa en Fæstning i Tyrol. Efter
sin Løsladelse 1832 kom han i fr. Tjeneste og
arbejdede paa Befæstningen af Lyon. 1835 gik
han til Spanien, hvor han udmærkede sig i
Kampen mod Karlisterne og naaede at blive
Oberst i Generalstaben. Ved Udbrudet af
Revolutionen i Italien 1848 ilede han til Milano,
hvor han forfremmedes til Generalmajor,
kommanderede i det korte Novara-Felttog først en
Brigade i Divisionen Ramorino og efter dennes
Død selve Divisionen. Paa Krim førte F. en af
de piemontesiske Brigader og stod 1859 i
Spidsen for en Division, med hvilken han
udmærkede sig ved San Martino og deltog i Kampene
ved Magenta og Solferino, hvorefter han fik
Overkommandoen over Toscanas, Parmas,
Modenas og Romagnas Stridskræfter. 1860 traadte
han som den første ital. Krigsminister ind i
Kabinettet Cavour. Han skabte ny Formationer,
forstærkede Befæstningsanlæggene omkr. Pavia
o. a. St. og førte Felttoget mod de pavelige
Tropper under Lamoricière, som han slog. F.
var Medlem af det piemontesiske Parlament og
blev 1860 Senator. Han traadte ikke ind i det
af Ricasoli dannede ny Kabinet, men fik
Kommandoen over det 5. Militærdepartement. F. har
ikke ringe Fortjeneste af Organisationen af den
ital. Hær. I Firenze rejstes 1872 en
Bronzestatue af ham paa Markus-Pladsen.
B. P. B.
Fantin-Latour [fa’tæ-la’tu.r], Ignace
Henri Jean Théodore, fr. Maler og
Litograf, f. i Grenoble 14. Jan. 1836, d. i Buré 25.
Aug. 1904. F. lærte efterhaanden under
Faderen, de Boisbaudron og Courbet, men
dygtiggjorde sig yderligere ved utrættelige Studier
paa egen Haand, særlig ved Kopieren i Louvre;
han blev saaledes en gennemferm og
gennemkultiveret Kunstner, paa hvis Palet især
Velasquez har virket. Hans første Portrætgruppe
refuseredes 1859 fra Salonen, men vakte
Opmærksomhed paa de Refuseredes Udstilling; faa
Aar efter var han den sikre Mand paa Salonen.
Hans store Portrætgrupper og hans Litografier
har gjort ham berømt: Grupperne l’Hommage à
Delacroix (1864, Louvre), hvor en Del af
Datidens Skønaander ses samlede om et Portræt af
Delacroix, Atelier aux Batignolles (1870,
Luxembourg-Mus.; Manet med de unge
Impressionister om sig), Coin de Table (1872, med Portræt
af bl. a. Verlaine) m. fl. Hans Portrætgruppe
Autour du Piano (1855) er som meget andet af
hans Kunst og da særlig hans litografiske Værk
en Hommage à la musique; F. var en
lidenskabelig Elsker af Musik, dyrkede med
Forkærlighed Wagner, hørte »Ringen« i Bayreuth
og fik herigennem rige Impulser for sin
Billedkunst; han har saaledes udført ejendommelige,
stemningsdybe og yndefulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
