Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fantin-Latour, Ignace Henri Jean Theodore, fr. Maler og Litograf, (1836-1904) - Fantof, straks S. f. Bergen ved Fjosanger Jernbanestation, et yndet Udflugtssted - Fantom (gr.), Skinbillede, en Fremtoning, som efter Iagttagerens egen Opfattelse ikke er, hvad den forekommer ham at være - Fantom. Apparater, der ved den med. Undervisning anvendes som Efterligning af Dele af det menneskelige Legeme - Fantomsvulst kaldes det falske Billede af en Underlivssvulst, som undertiden kan opstaa hos Kvinder - Fantoni, Giovanni, italiensk Digter, (1755-1807) - Fantoskop (gr.), se Stroboskop. - fanum (lat.), opr. den af en Pontifex som indviet bestemte Plads til en Helligdom, dernæst: Tempel, Helligdom. - Fanø, dansk Ø i Vesterhavet ved Nørrejyllands Sydvestkyst S. f. Indløbet til Hjerting
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Litografi-Illustrationer til Schumann’s, Berlioz’, Wagner’s og
Brahms’ Værker. Bl. F.’s mange
Enkeltportrætter kan nævnes en Del Selvportrætter (Mus.
i Grenoble, Firenze, Luxembourg-Mus. i Paris
m. m.). Paa den fr. Kunstudstilling i Kbhvn
1914 saas et Selvportræt fra 1861; ligeledes et
Blomsterstykke; naar F. om Sommeren levede
paa Landet, malede han gerne en Del
Blomsterbilleder (en Rosenstudie i Londons Art.
Gall.). (Litt.: L. Delteil, L’æuvre
lithographique de H. F.-L. [1907]; Biografi ved L.
Bénédite [Paris 1902] og A. Jullien
[1909]; Mme F.-L., Catal. de l’æuvre complète
de F.-L. [1911]).
A. Hk.
Fantof, straks S. f. Bergen ved Fjösanger
Jernbanestation, et yndet Udflugtssted for
Bergensere.
M. H.
Fantom (gr.), Skinbillede, en Fremtoning,
som efter Iagttagerens egen Opfattelse ikke
virkelig er, hvad den forekommer ham at være. I
det langt overvejende Antal Tilfælde har F.
menneskelig ell. menneskelignende Skikkelse.
Det for F. til Grund liggende kan enten være
en virkelig Genstand, der opfattes og fortolkes
urigtig, ell. ogsaa kan det være et rent
Fantasibillede, der kun p. Gr. a. særlige
Omstændigheder har faaet Sanseiagttagelsens Styrke og
Tydelighed. Men hvad enten F. saaledes er af
illusorisk ell. hallucinatorisk Karakter, kræves
der i alle Tilfælde, for at Fænomenet skal
kaldes et F., at Iagttageren ikke fuldstændig
hildes i sin Iagttagelse, men er klar over, at det
sete ikke kan være virkeligt. Denne
Overbevisning vil Iagttageren vel hyppigst komme til
derved, at F. paa en ell. anden Maade staar i
Modstrid med andre samtidige Iagttagelser ell.
med hans egen Viden. Er den sete Skikkelse
f. Eks. ufuldstændig, og findes der ingen
Genstande i Nærheden, bag hvilke de manglende
Partier kan være skjulte, synes den at svæve
frit i Rummet, er den gennemsigtig ell.
forestiller den fuldstændig naturtro et Menneske, om
hvem Iagttageren ved, at han faktisk ikke kan
være til Stede, saa vil den ene ell. den anden
af disse Modsigelser kunne være tilstrækkelig
til at overtyde Iagttageren om det setes
Uvirkelighed og derved stemple det som F. Man
har i den seneste Tid, især i England og
Tyskland, studeret disse Fænomener nærmere
gennem indsamlede Beretninger og derpaa bygget
en Statistik. Det har herved vist sig, at der
hos normale Mennesker, som ellers ikke plejer
at lide af Hallucinationer, forholdsvis ofte
opstaar hallucinatoriske Billeder af Personer, som
ligger for Døden ell. nylig er døde i det
Øjeblik, hvor Synet viser sig. Ikke sjælden er de
to Paagældende, den Døende og den
Hallucinerede, meget fjernt fra hinanden, ligesom den
sidste heller ikke behøver at have noget
Kendskab til den andens stedfundne ell. forestaaende
Død. Man har kaldet disse Fænomener »F. af
Levende« (phantasms of the living) og deri set
Bekræftelse paa den Antagelse, at der under
særlige Forhold kan finde en Fjernvirkning,
Telepati, Sted mellem Personer, der er nøje
knyttede til hinanden. Det er dog foreløbig
næppe bevist, at dette Sammentræf, mellem en
Persons Død og en andens Hallucination, er
hyppigere, end man efter en
Sandsynlighedsberegning maatte kunne vente; den Statistik,
hvorpaa man bygger, er for upaalidelig, til at der
kan siges at være godtgjort noget i denne
Retning (se Hallucination). (Litt.:
Gurney, Myers & Podmore, Phantasms of the
living [Bd 1-2, London 1886]; Parish, Ȇber
die Trugwahrnemung« [Leipzig 1894]; Report
on the Census of Hallucinations [London 1894];
Lehmann, »Overtro og Trolddom« [IV Del,
Kbhvn 1896]).
Alfr. L.
Fantom. Benævnelsen F. benyttes om de
Apparater, der ved den med. Undervisning
anvendes som Efterligning af Dele af det
menneskelige Legeme, særlig til at indøve Operationer
paa. Man har saaledes et Øjen-F., et Strube-F,
o. s. v.; men særlig benyttes F. om de
Apparater, der (sammen med en Dukke ell. Liget af
et nyfødt Barn) anvendes til at indøve de forsk.
Fødselsoperaticners Teknik, og af hvilke nogle
er meget sindrig konstruerede.
Lp. M.
Fantomsvulst kaldes det falske Billede af
en Underlivssvulst, som undertiden kan opstaa
hos Kvinder, og som vistnok ofte beror paa en
stærk Luftudspiling i Tarmene i Forening med
delvise, krampagtige Sammentrækninger af
nogle af Bugens Muskler. Den rette Sammenhæng
kan ofte være vanskelig at paavise; under
Bedøvelse forsvinder F. dog næsten altid hurtig.
Lp. M.
Fantoni, Giovanni, italiensk Digter, f. i
Fivizzano 27. Novbr 1755, d. 1. Novbr 1807 i
Carrara, kendt under Navnet Labindo (hans
»arkadiske Hyrdenavn« i det Digterakademi,
hvortil han hørte). Han blev opdraget i
Benediktinerklostre, havde derpaa en Stund et
offentligt Embede i Firenze, men blev ked deraf,
gik i sardinsk Krigstjeneste, levede dernæst en
Tid som Litterat, sluttede sig til den fr.
Revolution og gik ligefrem i fr. Tjeneste; 1800-01
var han Prof. i Veltalenhed og ital. Litt. ved
Pisas Univ., men efter sin Afsættelse (af
politiske Aarsager) trak han sig tilbage til
Carrara, hvor han henlevede sine sidste Dage i
Ro. I sin Levetid var han meget beundret som
Digter og kaldtes »den ital. Horats«, men en
senere Tid har underkendt denne Dom og
sætter ham langt under hans Samtidige, Monti og
Pindemonte; der er dog en Del Kraft i hans
saakaldte »horatsiske Oder«, medens hans fleste
Digte er i en lettere, galantere Stil. Le quattro
parti del Piacere, Scherzi udkom 1782, Odi
oraziani e anacreontiche 1785; hans samlede
Værker i 3 Oktavbind 1823. Nogle Memorie
autobiografiche findes i 3. Bd af disse. (Litt.:
Carducci, Un poeta giacobino in formazione i
Rivista d’Italia [1899]).
(E. G.). E. M-r.
Fantoskop (gr.), se Stroboskop.
fanum (lat.), opr. den af en Pontifex som
indviet bestemte Plads til en Helligdom
(modsat: profanum), dernæst: Tempel, Helligdom.
H. A. K.
Fanø, dansk Ø i Vesterhavet ved
Nørrejyllands Sydvestkyst S. f. Indløbet til Hjerting
Bugt og skilt fra Halvøen Skallingen ved det
noget over 1 km brede Graadyb, medens
Farvandet mellem Øens Nordøstspids og Esbjerg
(F. Bugt) er henved 2 km bredt. Øen er c. 56
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
