Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fanø, dansk Ø i Vesterhavet ved Nørrejyllands Sydvestkyst S. f. Indløbet til Hjerting - Fanø-Bugt, Jyllands Vestkyst, Farvandet mellem Horns Rev og Røde-Klif-Sand - Fanø-Lo, Sejlløb, der fra Graadyb fører ind til Nordby paa Fanø Østside - Faô, Fau, By i asiatisk Tyrki, Vilajet Bagdad, ved Schat-el-Arabs Munding i den pers. Havbugt - Faon, efter Sagnet en Lesbier, hvem Afrodite havde givet en saa uimodstaaelig Skønhed, at alle Kvinder blev forelskede i ham - Faou, le, By I det fr. Dept Finisterre, 25 km SØ. f. Brest ved den lille Flod F.'s Udmunding i Rade de Brest, - Fa presto, se Giordano. - Fara, Navn paa en Samling Ruiner fra Oldtiden, omtr. 5 Dagsrejser SØ. f. Babylon - Farabana, se Bambuk. - Farabi, Abur Nasz Mohammed, d. s. s. Al-Farabi. - Farachabad (Ferahabad), ubetydelig By i den pers. Prov. Masenderan ved Floden Tedshens Munding i det kaspiske Hav. - Farad, se elektriske Maaleenheder. - Faraday, Michael, engelsk Kemiker og Fysiker, (1791-1867)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pensionater, og nu er F. et helt moderne
Badested efter udenlandsk Mønster. Øen har ogsaa
gode Betingelser i den Henseende, dels p. Gr. a.
sin ejendommelige Natur med den for sin
Skønhed kendte Klitbræmme og den udmærkede
Forstrand, dels for det særegne Præg, der hviler
over Befolkningen; Kvinderne har endnu for en
stor Del bevaret den karakteristiske
Nationaldragt, som noget minder om Amagernes; under
Markarbejdet, som de før næsten udelukkende
besørgede, medens Mændene var til Søs, og som
de endnu i ikke ringe Grad tager Del i, bærer
de ofte sorte Halvmasker (»Struder«) for
Ansigtet p. Gr. a. den skarpe Vestenvind og den
stærke Sol. - F. hører under Skads Herred,
Ribe Amt, og er delt i to Sogne, Nordby
(1916: 2034 Indb.) og Sønderho (608 Indb.);
den udgør en egen Jurisdiktion, F. Birk.
F. (1340: Faanø), hvis Navn man har villet
aflede af Ordet »Fønn«, ɔ: Snedrive, som
Hentydning til dens hvide Klitter, har utvivlsomt
tidligere været langt større og navnlig bredere;
Sagnet ved ogsaa at fortælle, at der i gl. Dage
har været et tredie Sogn, Vesterho, som er
blevet bortskyllet ved en Stormflod, maaske 1555
ell. tidligere, i Middelalderen. Øen har i sin Tid
været skilt i to Dele ved et Sund, der gik over
Annadal. Se for øvrigt under Nordby og
Sønderho. (Litt.: H. Poulsen, Et
Brudstykke af F.’s Historie i »Fra Ribe Amt«, III).
H. W.
Fanø-Bugt, Jyllands Vestkyst, Farvandet
mellem Horns Rev og Røde-Klif-Sand. Løbene
over Sandene langs Kysten har i Mundingen en
Barre, der i høj Grad forhindrer deres
Besejling. Ved Lavvande findes paa Barren ud for
Knude Dyb kun 2,8 m og ud for Graadyb 5,3
m Vand.
G. F. H.
Fanø-Lo, Sejlløb, der fra Graadyb fører ind
til Nordby paa Fanø Østside. Ved alm.
Højvande kan Nordby Havn befares af Skibe med
2,8 m’s Dybgaaende. Løbet er godt afmærket og
belyst med Fyr. Gennem F. vedligeholdes
Forbindelse med Dampbaad mellem Fanø og
Esbjerg.
G. F. H.
Faô, Fau, By i asiatisk Tyrki, Vilajet
Bagdad, ved Schat-el-Arabs Munding i den pers.
Havbugt, er Sædet for den tyrk. Forvaltning af
Farten paa Eufrat, samt for fl. Skibsfart- og
Telegrafselskaber. Telegraflinien over Land
forbindes her med Kablet Buscher-Karatschi.
M. V.
Faon, efter Sagnet en Lesbier, hvem
Afrodite havde givet en saa uimodstaaelig Skønhed,
at alle Kvinder blev forelskede i ham. Efter et
Sagn skal Digterinden Sapfo af Fortvivlelse
over sin haabløse Kærlighed til F. have styrtet
sig i Havet, et Sagn, der ikke hviler paa nogen
hist. Grund.
V. S.
Faou, le [lö-fa’u], By i det fr. Dept Finisterre,
25 km SØ. f. Brest ved den lille Flod F.’s
Udmunding i Rade de Brest, har c. 1500 Indb.,
en lille Havn og velkendte Søbade.
G. Ht.
Fa presto [-’præsto], se Giordano.
Fara, Navn paa en Samling Ruiner fra
Oldtiden, omtr. 5 Dagsrejser SØ. f. Babylon, hvor
den tyske videnskabelige Ekspedition, der har
undersøgt det sydlige Assyrien og Babylonien,
under Andræ, Koldewey o. a. ved Udgravninger
har opdaget mærkelige Oldtidslevninger, iblandt
dem Rundbygninger af brændte Teglsten, der
synes at have tjent som Cisterner, Kanaler,
bestemte til under jordisk Udtørring o. l.
V. S.
Farabana, se Bambuk.
Farabi, Abur Nasz Mohammed, d.
s. s. Al-Farabi.
Farachabad (Ferahabad), ubetydelig
By i den pers. Prov. Masenderan ved Floden
Tedshens Munding i det kaspiske Hav.
M. V.
Farad, se elektriske Maaleenheder.
Faraday [’färədei, -di], Michael, engelsk
Kemiker og Fysiker, f. 22. Septbr 1791 i
Newington ved London, d. 25. Aug. 1867 i
Hampton Court. 13 Aar gl blev F. sat i Lære hos en
Bogbinder og Boghandler i London. I sin
Læretid læste han, hvad han kunde
overkomme, især Naturvidenskab, og gjorde
smaa kem. og fys. Forsøg. Senere
henvendte han sig til Davy for at faa
Lejlighed til at studere Kemi, og
Marts 1813 blev han Davy’s Assistent i Royal
Institution’s Laboratorium. Til dette vedblev F.
at være knyttet lige til 1865; fra 1825 som dets
Bestyrer. Her udførte han sin lange Række af
kem. og fys. Arbejder, og i Institutionens
Tjeneste udfoldede han en betydelig Virksomhed
ved at holde Foredrag, snart for Institutionens
Medlemmer, snart for en ungdommelig
Tilhørerkreds. 1829 blev han Lærer i Kemi for
Kadetterne i Woolwich og 1836 videnskabelig
Raadgiver for det eng. Fyrvæsen, en Stilling,
han beholdt i næsten 30 Aar, og hvori han
udførte meget Arbejde. Bl. de mangfoldige lærde
Selskaber, hvoraf han efterhaanden blev
Medlem, kan nævnes: Royal Society i London (1824),
Videnskabernes Selskab i Kbhvn (1832),
Vetenskaps Akademien i Sthlm (1838) og det fr.
Akademi (1844).
Skønt F. begyndte som Kemiker, blev det paa
Fysikkens Omraade, at han gjorde sine største
Opdagelser, og som Eksperimentalfysiker naaede
han saa højt, at ingen kan sættes ved Siden af
ham. Som snart alle den Tids Fysikere gav han
sig efter Ørsted’s store Opdagelse 1820 til at
gøre Forsøg med Elektromagnetismen, og
allerede 1821 opdagede han den
elektromagnetiske Rotation, idet han baade fik en
Magnetpol til at dreje sig om en Strømleder
og en Strømleder til at dreje sig om en
Magnetpol. Han vedblev dog mest at arbejde som
Kemiker og anvendte f. Eks. meget Arbejde
paa en temmelig resultatløs Undersøgelse af
Staal. 1823 lykkedes det ham at fortætte fl.
 |
| M. Faraday. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
