Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1) sejle med et Skib i en ell. anden Egenskab - 2) en Tovende siges at f. over Blokke - Fare (lat. periculum rei) betegner i Privatretten Risikoen ved en Formueværdis tilfældige (uforskyldte) Undergang - Faredag, se Fardag. - Fareham, By i det sydlige England, Hampshire, ligger ved Portsmouth-Bugten - Farel, Guillaume, Reformator af det fr. Schweiz (1489-1565) - Farensbach, Jürgen, Kriger og Eventyrer, (1551-1602) - Faresignalstation for Fiskere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tjeneste om Bord for en vis Betaling for een Rejse
fra et nærmere betegnet Sted til et andet uden
Hensyn til, hvor længe Rejsen varer. 2) en
Tovende, der i en Rejsning vises over Blokke
e. l. fra det ene Sted til det andet, siges at f.
over disse Blokke. Naar Tovenden uden større
Kraftanvendelse kan løbe gennem Blokkene,
siges den at f. let, i modsat Tilfælde at f.
tungt.
H. E.
Fare (lat. periculum rei) betegner i
Privatretten Risikoen ved en Formueværdis
tilfældige (uforskyldte) Undergang. Den, hvem
Tabet ved Undergangen vilde ramme, siges at
bære F. for denne. I Alm. bæres F. af Ejeren,
selv om Tingen kontraktmæssig er overladt til
en anden, altsaa i Lejeforhold af Udlejeren, i
Forvaringskontrakten af Deponenten, ved
Pengelaan af Skyldneren. En Undtagelse danner
Brugslaanet, idet Laantageren her bærer
Risikoen for Tingens tilfældige Undergang. Ved
Entreprise bærer Entreprenøren F., indtil
Arbejdet er fuldført, saa at han mister Kravet
paa Betaling, naar Værket gaar til Grunde,
forinden det er færdigt.
Særlige Regler om Fareovergangen gælder,
naar en Ting bliver solgt. Ved Løsøresalg gaar
F. ifølge L. om Køb af 6. Apr. 1906 § 17 i
Reglen først over paa Køberen, naar han har
faaet Tingen i sin Besiddelse. Hvis Genstanden
skal forsendes til et andet Sted, ophører
Sælgeren dog allerede med Afsendelsen at bære
F., medmindre der er solgt »franko« ell.
»leveret«. Og hvis Salget angaar en bestemt
Genstand, som skal afhentes af Køberen, overgaar
Risikoen til ham fra det Øjeblik, da den ifølge
Aftalen kunde afhentes, forudsat at den da
holdes rede af Sælgeren. Overhovedet ophører
Sælgeren at bære F. for den solgte Genstand,
naar han har været villig til at levere rettidigt,
men dette er blevet forhindret ved Køberens
Forhold. Ved Salg af fast Ejendom vil det
næsten altid være udtrykkelig aftalt, fra
hvilken Dag Ejendommen »staar for Køberens
Regning og Risiko«; i Mangel af saadan Aftale
indtræder Fareovergangen først ved Skødets
Udstedelse, medmindre Køberen allerede
forinden har faaet den fulde Raadighed over
Ejendommen. - Betydningen af, at F. er
overgaaet paa Køberen, er den, at han maa betale
Købesummen, selv om Tingen i Mellemtiden er
gaaet til Grunde, medens han er fri for at
betale, naar den gaar til Grunde, medens F. endnu
er hos Sælgeren. Hvorvidt Køberen i sidste
Tilfælde har Erstatningskrav mod Sælgeren, er
et Spørgsmaal for sig, som maa afgøres efter
andre Synspunkter.
N. C.
Faredag, se Fardag.
Fareham [’fæ.rəm], By i det sydlige
England, Hampshire, ligger ved Portsmouth-Bugten
og ved Jernbanen Winchester-Chichester. (1911)
4692 Indb. F. har Lervarefabrikation og
Skibsfart.
G. Ht.
Farel [fa’ræl], Guillaume, Reformator
af det fr. Schweiz og de tilgrænsende Egne af
Frankrig, f. 1489 i Gap i Dauphiné, d. 13. Septbr
1565 i Neuchâtel. F., der hørte til en adelig
Familie, vendte sig tidlig, under Paavirkning af
Mænd som Faber Stapulensis og Biskop
Briçonnet, til Evangeliets Sag, og den i Frankrig
udbredte Forfølgelse fordrev ham til Basel. Her
begyndte han sin ihærdige reformatoriske
Virksomhed, idet han 15. Febr 1524 sejrrig
forsvarede 13 reformatoriske Sætninger. Snart blev
han dog fordrevet, men drog nu utrættelig
omkr. og prædikede Evangeliet med en
glødende Veltalenhed, der fængede overalt, hvor
han kom, og med en Nidkærhed, der ikke altid
var forenet med det rette Maadehold. Hans
Virksomhed, der strakte sig over hele det
sydvestlige Schweiz, havde især paa to Steder
gennemgribende Bet.: i Bern, hvor han efter
en sejrrig Disputation 1528 fik et fast
Støttepunkt for sin Virken, og i Genève, hvor Raadet,
efter en Religionssamtale 1534, sluttede sig til
Reformationen (1535), og hvor han 1536 fik
Calvin, der var i Byen paa Gennemrejse, til at
blive. I Genève traadte han snart og villig i
Skyggen for Calvin, men fortsatte utrættelig sit
reformatoriske Arbejde, særlig i Neuchâtel, men
ogsaa andre Steder (Metz, Gorze, Grénoble).
Ofte maatte han paa sine Rejser døje
Mishandlinger, Modstandernes Had forfulgte ham
overalt; men hans djærve og ildfulde Natur kendte
ikke til Frygt og veg ikke for nogen Fare. Bl.
hans Skr, der i øvrigt havde mindre Bet. end
hans personlige Optræden, nævnes særlig Le
Sommaire (1524, ny Udg. ved I. G. Baum 1867),
den første evangeliske Dogmatik i det fr. Sprog.
(Litt: M. Kirchhofer, »Das Leben W. F.«
[2 Bd, Zürich 1831-33]; F. Bevan, W. F.
[London 1893]).
(J. P. B.). A. Th. J.
Farensbach [’fa.rənsbaκ], Jürgen, Kriger
og Eventyrer, f. 1551 i Estland af tyske
Forældre, stammende fra Rhinegnene, d. 1602. Efter
et uroligt Barndomsliv gjorde han Krigstjeneste
i Sverige, Frankrig, Østerrig og Nederlandene,
og deltog derpaa fra c. 1570 i de
russisk-svensk-polske Krige. Noget senere traadte han i
dansk Tjeneste, og efter at han 1577 havde
forsvaret Danzig mod Stefan Bathory, blev han af
Frederik II udnævnt til dansk Statholder over
Øsel. Allerede 1580 kæmpede han imidlertid
uden at opgive denne Plads i polsk Tjeneste,
men kunde dog ikke i Længden bevare den
tvetydige Stilling som dansk Statholder og polsk
Krigsøverste. Frederik II fratog ham endelig
med Magt hans Myndighed paa Øsel, og i den
flg. Tid deltog F. i de polsk-svenske Kampe, i
hvilke han tog bestemt Parti for Sigismund.
Maj 1602 faldt han under en Storm paa Fellin.
(A. Frs.). L. K.
Faresignalstation for Fiskere. Paa
Jyllands Vestkyst er af »Dansk Fiskeriforening«
ved mange af Fiskelejerne oprettet saadanne
Stationer, hvorfra der gives Fiskerne, der er
ude paa Søen, Underretning om, at Havet
rejser (»vokser«), samt om, hvor de bedst kan
lande. Signalerne gives om Dagen ved Hjælp af
Balloner, om Natten ved Lanterner, der hejses
paa en Mast med Raa, som er anbragt ved
hver Station. I usigtbart Vejr affyres samtidig
om Dagen Kanonskud, om Natten Raketter, naar
Landing ved et Sted endnu er mulig. I Taage
gives endvidere fra Stranden ved Stationerne
Signaler med Tudehorn. Det Sted paa Kysten,
hvor Landing bør søges, betegnes om Dagen
ved to Flag, om Natten ved to røde Lanterner,
der skal holdes over eet.
G. F. H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
