Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - farmaceutiske Læreanstalt, Den. - farmaceutiske Studiums Fremme, Fonden til det, stiftet 3. Juli 1873 - farmaceutiske Understøttelsesselskab, Det, stiftet 4. Oktober 1830 - Farmaci (gr.), Apotekerkunst, er Læren om Lægemidlernes Indsamling, Opbevaring, Tilberedning og Dispensering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Formaal er i H. t. kgl. Anrd. af 20. Novbr
1902 ved teoretisk og praktisk Undervisning
bestaaende af Foredrag, Eksaminatorier og
Øvelser at forberede til den farmaceutiske
Kandidateksamen. Undervisningen er obligatorisk,
og et Kursus varer 18 Maaneder. Foruden den
ordinære Eksamen afholdes 6 Maaneder efter
denne en ekstraordinær Eksamen for dem, som
ikke har bestaaet, men ønsker at tage Eksamen
om, ell. af gyldige Grunde har været hindrede
i at absolvere den ordinære Eksamen. -
Prisen for et Kursus er 250 Kr. Adgang til
Læreanstalten for videregaaende farmaceutiske
Studier kan, naar Forholdene tillader det, tilstedes
af Direktøren, der bestemmer Betalingen
herfor. Ved f. L. er ansat en Direktør, 4
Professorer, 2 Docenter, 3 Assistenter og en
Inspektør. Den f. L. ejer et Bibliotek paa c. 4000 Bd,
en Droge- og en Instrumentsamling. - I Norge
har Oprettelsen af en f. L. i en Aarrække
været under Overvejelse.
(A. B.). E. K.
farmaceutiske Studiums Fremme, Fonden
til det [-’sö^u’tiskə-], stiftet 3. Juli 1873, har til
Formaal at yde Hjælp til flinke, uformuende,
farmaceutiske Studerende ell. til Støtte for
fortsatte ell. specielle Studier paa Farmaciens
Omraade. 1916 uddeltes 10 Undervisningsstipendier
à 200 Kr. til Elever ved den farmaceutiske
Læreanstalt, og til Støtte af videregaaende Studier
anvendtes 1300 Kr. Fonden ejede 1. Jan. 1916
83853 Kr.
E. K.
farmaceutiske Understøttelsesselskab, Det
[-’sö^u’tiskə-] i Danmark er stiftet 4. Oktober
1830. Dets Formaal er at yde trængende
Farmaceuter ell. trængende værdige Enker efter
Medlemmer af Selskabet Understøttelse i Form
af Alderspensioner og har i disse Øjemed i de
senere Aar kunnet uddele c. 16000 Kr aarlig i
Portioner paa 100-400 Kr. Selskabets egen
Formue opgjordes 1. Jan. 1916 til 183754 Kr.
Desuden er der under Selskabets
Administration henlagt Legater til et samlet Beløb af
121000 Kr. Medlemsantallet var paa samme
Tidspunkt omtr. 1000, Medlemsbidraget 8 Kr.
aarlig.
f. U. i Norge stiftedes 1870. Jan. 1916 var
dets Kapitalformue c. 140600 Kr. Ved et
aarligt Bidrag af 10 Kr. kan et Medlem faa en
midlertidig Understøttelse straks af indtil
300 Kr pr Aar; har man været Medlem i 10
Aar, kan et Medlem ell. dets Enke faa en
vedvarende Understøttelse af indtil 500 Kr pr
Aar. I midlertidig Understøttelse og
Enkepension udbetaltes 1915: 6275 Kr.
Til Selskabet er knyttet det f. U.’s
Tillægsfond, stiftet 1907, hvis Formaal er at aabne
U.’s Medlemmer Adgang mod ekstra
Kontingent - Kr 25 pr Aar - at sikre sine
Efterladte en ekstra Understøttelse. Har man
været Medlem i 5 Aar, kan ens Efterladte faa
en Understøttelse af 300 Kr pr Aar.
E. K.
Farmaci (gr.), Apotekerkunst, er Læren om
Lægemidlernes Indsamling, Opbevaring,
Tilberedning og Dispensering. Kendskab til
Lægemidlers Anvendelse og Tilberedning stammer
fra den graa Oldtid og er vel lige saa gl som
selve Menneskeslægten; men det er først i 8.
Aarh. e. Kr., at F. optræder som selvstændig
Videnskab, i de tidligere Tider blev nemlig F.
og Lægekunst udøvede af samme Personer. Man
ved fra det gl. Ægypten c. 2000 f. Kr., at
lægekyndige Præster tilberedte Plaster, Salve o. s.
v., og at Asklepiaderne i Templet Kos tilberedte
Urtesafter, Omslag, Drikke etc. At Betegnelsen
F. for denne Kunst er alm. kendt saa langt
tilbage i Tiden, kan bl. a. sluttes af den
Inskription, som Kong Osymandyas (Ramses II), som
levede i 13. Aarh. f. Kr., havde ladet indhugge
over Indgangen til sit store og rige
Paladsbibliotek, nemlig: Sjælens F. Fra
Ægypterne er F. gaaet til Grækerne og herfra til
Romerne. Hos Ægypterne og Grækerne stod F.
højt og blev foruden af Lægerne udøvet af
mange af Orientens Konger. Perserkongen
Kambyses tilberedte selv Salver, og Alexander
den Store kendte og anvendte helbredende
Urter. Rom fik sin første Læge 535 efter dets
Grundlæggelse, fra Grækenland; men Kunsten
kom snart i Forfald, idet rige Romere lod
deres Slaver oplære i Lægekunst, og naar disse
Slaver senere blev frigivne, nedsatte de sig
ofte som Forhandlere af Lægemidler og som
Giftblandere. Omtr. fra Beg. af vor nuv.
Tidsregning og i de flg. 200 Aar bragte Mænd som
Dioscorides, Plinius, Galenus o. fl. Kunsten paa
en bedre Fod igen, og der antydedes en
Sondring mellem Lægekunst og F., idet det var
blevet en Undtagelse, at Lægerne selv
tilberedte Lægemidlerne. Denne Virksomhed var
gaaet over til de saakaldte Seplasiarii, som i
Beg. kun solgte Lægemidler til Lægerne,
senere ogsaa direkte til Publikum. Ogsaa
Pharmacopæi, Pharmacopolæ, Pimentarii, Sellularii,
Medicamentarii var Fremstillere ell.
Forhandlere af Lægemidler, medens de Læger, som selv
tilberedte Lægemidler, kaldtes Pharmaceutæ.
Den egl. Adskillelse mellem Lægekunst og F.
blev dog ikke fuldbyrdet hos Romerne, men
først senere, hos Araberne. Efter at Kalifen
Almansur havde anlagt Bagdad,
fremblomstrede her ved Siden af mange andre Videnskaber
det alkemistiske Studium, ved hvilket
Lægekunst og F. hos Araberne fik ny Næring, idet
de opfundne kem. Stoffer blev benyttede i
Lægekunstens Tjeneste; men den største Bet. for
F. fik Anlæggelsen af det første offentlige
Apotek i Bagdad i Midten af 8. Aarh.; thi hermed
var Adskillelsen mellem Lægekunst og F.
fuldbyrdet. I Bagdad udkom ligeledes den første
egl. Farmakopé i 9. Aarh. I 11. Aarh.
oprettede Araberne Højskoler i Salerno o. fl. St. i
Sydeuropa, hvorfra F. dernæst udbredte sig i
de europ. Lande, og i 15.-16 Aarh. er F. alm.
i hele Europa.
Naar F. har faaet Fodfæste i Norden, vides
ikke med Sikkerhed. I Middelalderen,
sandsynligvis i 13.-14. Aarh., fandtes i Danmark
omrejsende Købmænd, de saakaldte
Landfarere, der medbragte og solgte Medikamenter,
som de fik fra Italien. I 15. Aarh. oprettede
Landfarerne faste Udsalgssteder for deres
Varer; disse Udsalgssteder var imidlertid ikke
Apoteker, men Urtekrambutikker, hvorfra der
tillige solgtes Medikamenter. Naar der i gl.
Dokumenter tales om Apoteker i 15. Aarh., er
der sikkert ment disse Landfareres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
