- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
753

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Farmaci (gr.), Apotekerkunst, er Læren om Lægemidlernes Indsamling, Opbevaring, Tilberedning og Dispensering

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Udsalgssteder. Først 1514 udstedte Christian II det første
Apotekerprivilegium til Hans Apoteker, men om
ham ell. hans Apotek vides intet, derimod
anlagde Villum Unno 1536 det nuv. Svaneapotek
i Kbhvn efter at have faaet Privilegium af
Christian III. I fl. Aar var Unno eneste Apoteker i
hele Riget, og, som naturligt er, bevirkede dette
ikke nogen Forandring i Landfarernes Handel
med Medikamenter. Der fremkom imidlertid
saa hyppig Klager over Lægemidlernes
Beskaffenhed og Pris, at det blev nødvendigt 1619 at
udstede en Forordning, hvori det bestemtes, at
Apotekerne skulde visiteres og holde sig den
s. A. udstedte Takst efterrettelig, ligesom ogsaa
Landfarernes Virksomhed indskrænkedes. Af
øvrige Fremskridt for F.’s Udvikling i 17. Aarh.
maa nævnes Fremkomsten af den første
Farmakopé 1658. Klager, dels over Lægemidlerne,
dels over Apotekernes uberettigede Lægepraksis
vedblev, og som Følge deraf udstedte Frederik
III en Befaling til Lægefakultetet om at
udarbejde en Apoteker-Ordinans til Ordning af
Forholdet mellem Læger, Apotekere og Publikum.
Resultatet heraf fremkom imidlertid først under
Christian V i Form af Loven 4. Decbr 1672, den
Lov, hvorefter Apotekervæsenet i Danmark og
i Norge i Hovedsagen var ordnet, indtil
Apotekerloven af 29. Apr. 1913 for Danmarks Vedk.
traadte i Kraft 1. Jan. 1914; medens i Norge
en tilsvarende Lov af 4. Aug. 1909 var traadt
i Kraft 1. Jan. 1910.

Medens der indtil den Tid ikke havde været
paabudt nogen Eksamen, saa blev det nu
bestemt, at ingen kunde faa Bevilling som
Apoteker uden først at have ladet sig eksaminere
af Lægefakultetet. Først senere, 1828, blev
Eksamination og Undervisning henlagt til Univ. til
en særlig farmaceutisk Eksamenskommission,
og fra Novbr 1892 til den farmaceutiske
Læreanstalt. Af senere Lovbestemmelser, som har
haft Indflydelse paa F.’s Udvikling i
Danmark, skal nævnes Kancelli-Promemoria af 9.
Febr 1811 om, at Apotekernes Medhjælpere i St
f. at gøres til Svende af Apotekeren selv skulde
eksamineres af Stiftsfysikus, deraf Betegnelsen
Fysikateksamen, kgl. Resol. af 23. Decbr 1842
(se Apotek), kgl. Anordning af 21. Septbr
1892 om Oprettelsen af en farmaceutisk
Læreanstalt, Sundhedskollegiets Cirkulære af 31.
Juli 1893 ang. Ansættelse af en farmaceutisk
Visitator, som sammen med Embedslægerne
skal foretage Visitationen, der herefter ikke
mere anmeldes forud, Lov af 10. Apr. 1895 ang.
Afgift af personlige Privilegier.

I Oldtidens F. spillede Stoffer af Plante- og
Dyreriget Hovedrollen, medens de mineralske
Stoffer var af mindre Bet. Af de vigtigste
endnu i Nutiden anvendte Lægemidler, som er
kendte i Aarh., skal nævnes, at Bulmeurt,
Nyserod, Opium, Skarntyde, Stormhat,
Strandløg, Alun, Bolus, Salmiak, Spanskgrønt,
Sølverglød, Honning, sp. Fluer er kendte og anvendte
siden Hippokrates’ Tid. I 2. Aarh. e. Kr.
kendtes Aloe, Ammoniakgummi, Bdellium,
Bukkehornfrø, Dyvelsdræk, Galbanum, Gummi,
Kolokvint, Mastiks, Myrra, Skammonium, Styraks,
Virak etc., af Olier Mandel-, Nød-, Oliven-,
Raps-, Ricinus-, Sesam- og Terpentinolie,
Arsenik, Blyplaster, Kalkvand, Potaske, Soda,
Spydglans, Bævergejl, Oksegalde, Voks o. fl.
Fra Arabernes Tid kendes Kamfer, Kanel,
Muskatnød, Rav, Rabarber, Sennesblade,
Tamarinder, Helvedsten o. s. v., Kvægsølvpræparater,
Salpetersyre, Svovlmælk, Vinaand (Alkoal
kaldet), Bezoar, Moskus. Efter Opdagelsen af
Amerika og Søvejen til Indien er F. i Europa
blevet beriget med en Mængde vigtige
eksotiske Droger, f. Eks. Kinabark, Sarsaparilla,
Ipecacuanha, Coca, Krydderier o. m. fl.

Mange Organer, som Hjerte, Hjerne, Lever,
Nyre og Testikler af forsk. Dyr, Ekskrementer,
Menneskekranier, Mumier etc., spillede en stor
Rolle i Oldtidens F. - Datidens Lægemidler
var alle af en meget sammensat Beskaffenhed;
det verdensberømte Theriak f. Eks. bestod af
64 Stoffer. De farmaceutiske Arbejder bestod
hovedsagelig i Indsamling af Raastoffer,
Skæring, Pulverisering, Kogning, alm. mek.
Sammenblanding etc. I Nutiden er Forholdet
væsentlig forandret. Bestræbelserne er i de senere
Aar mere og mere gaaede ud paa at
simplificere Lægemidlerne og at benytte de rene
virksomme Bestanddele i Planterne, og især har de
sidste Aars Udvikling i Kemien med
Fremstilling af de mange organiske Præparater,
Udviklingen i Kirurgien og Bakteriologien givet F.
og de farmaceutiske Arbejder et helt andet
Præg. - F. har altid betjent sig af
Naturvidenskaberne, særlig Kemi og Botanik. I ældre
Tider, da Kendskabet til disse Videnskaber kun
var lidet udbredt, stod Apotekeren med de
nødvendige Fagkundskaber som Repræsentant
for Naturvidenskaben, og selv indtil Nutiden
er overalt fremragende Naturforskere udgaaede
fra F. Mænd som Davy, Döbereiner, J. B.
Dumas, N. von Esenbech, Fr. Mohr, Pelletier,
Scharling, Scheele, Zeise, H. C. Ørsted m. fl.
har faaet deres første naturvidenskabelige
Uddannelse i Apoteket. - Med Videnskabernes
enorme Udvikling i 19. Aarh. har F. imidlertid
mere og mere maattet forme sig til en
selvstændig Gren inden for Naturvidenskaben,
hvilket har affødt den farmaceutiske Kemi, den
farmaceutiske Botanik, den farmaceutiske
Teknik etc. De fleste farmaceutiske Præparater
fremstilles nu fabriksmæssig, og som Følge
heraf er Udviklingen af Kundskaben om de
anvendte Stoffers Kvalitet og Midlerne til at
paavise Forfalskninger og Identitet blevet en
Nødvendighed for F.’s Dyrkere, d. v. s.
Kendskabet til Lægemidlernes Sammensætning samt
til den kem. og bot.-mikroskopiske Undersøgelse
i Forening med den praktiske Færdighed er
Hovedopgaven for Udøverne af Nutidens F.
(Litt.: G. L. Baden, »Lægevidenskabens
Forfatning i Oldtiden og Middelalderen hos de
Nordiske, især Danske« [Kbhvn 1801]; D. P. H.
Schmidt
, »Historisches Taschenbuch über
die Entstehung der Apotheken in dem
Königreich Dänemark und den Herzogthümern
Schleswig-Holstein-Lauenburg« [2. Opl., Flensborg
1835]; J. D. Herholdt, »Et Bidrag til
Farmaciens og Medicinaltaxtens Historie i
Danmark« [Kbhvn 1811]; J. D. Herholdt og F.
V. Mansa
, »Samlinger til den danske
Medicinalhistorie«, 1. Bd [Kbhvn 1835]; N.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:07 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/7/0787.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free