- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
754

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Farmaci (gr.), Apotekerkunst, er Læren om Lægemidlernes Indsamling, Opbevaring, Tilberedning og Dispensering - Farmakodynamik (gr.), Læren om Lægemidlernes Virkning paa Organismen. - Farmakognosi (gr.) betyder egentlig Kendskab til samtlige Lægemidler efter ydre Kendetegn - Farmakokatagrafologi (gr.), Læren om Reglerne for Affattelsen af Recepter og de Former, under hvilke Lægemidlerne bør anvendes - Farmakolit, et hvidt, graaligt eller rødligt Mineral af monoklin Krystalform - Farmakologi (gr.), Læren om Lægemidlerne i videste Betydning. - Farmakope (gr.) betyder egl. »Forskrift for Lægemidlernes Tilberedning« - Farmakosiderit (Terningmalm), et oftest grønt, svagt gennemsigtigt Mineral, som krystalliserer i Terninger og Tetraedre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tychsen, »Theoretisk og praktisk Anvisning til
Apothekerkunsten« [udg. af J. F. Bergsøe,
I-II, Kbhvn 1804]; J. Møller, »Forsøg til en
pharmaceutisk Haandbog for Begyndere« [Kbhvn
1823]; E. P. F. Petersen, »Kort Oversigt
over Farmaciens Historie« [Kbhvn 1892]; »Norsk
Medicinallovgivning« [Kria 1881 og 1892]; »Love
vedk. det norske Apotekervæsen«, udg. af M.
Nyegaard [Kria 1878]; »Realencyklopædie der
ges. Pharmaci«, Bd I-X, udg. af E. Geissler
og J. Moeller [Wien og Leipzig 1886-91]). Se
ogsaa Litt. under Apotek.
(A. B.). E. K.

Farmakodynamik (gr.), Læren om
Lægemidlernes Virkning paa Organismen.

Farmakognosi (gr.) betyder egentlig
Kendskab til samtlige Lægemidler efter ydre
Kendetegn; iflg. alm. Vedtægt forstaas ved F. dog
kun Læren om de Raastoffer af Plante- og
Dyreriget, som anvendes til Lægemidlernes
Tilberedning. F. staar i nøje Sammenhæng med
og var tidligere en Underafdeling af
Farmakologien, men er nu en selvstændig
Videnskabsgren. F. giver Oplysning om Drogernes ydre og
indre (mikroskopiske) Udseende og Bygning,
om deres Afstamning og Tilvejebringelse, om
Handelsvejene, ad hvilke de føres til
Bestemmelsesstedet, om Indsamling, Opbevaring,
forskellige Handelssorter og forekommende
Forfalskninger, om de indeholdte Bestanddele, om
Lugt, Smag og øvrige Egenskaber. Det er
saaledes med en vis Berettigelse, at F. tidligere er
blevet kaldt - og ofte endnu kaldes -
farmaceutisk Vare- ell. Drogekendskab. Betegnelsen
F. stammer fra Beg. af 19. Aarh.
B. G.

Farmakokatagrafologi (gr.), Læren om
Reglerne for Affattelsen af Recepter og de
Former, under hvilke Lægemidlerne i de enkelte
bestemte Tilfælde bør anvendes.
Receptskrivningskunst.
B. G.

Farmakolit, et hvidt, graaligt eller rødligt
Mineral af monoklin Krystalform, sammensat
2CaO.As2O5.5H2O, der forekommer sammen med
andre Arsenmineraler ved Wittichen i Baden
o. a. St.
(N. V. U.). O. B. B.

Farmakologi (gr.), Læren om Lægemidlerne
i videste Betydning.

Farmakopè (gr.) betyder egl. »Forskrift
for Lægemidlernes Tilberedning«; men denne
Definition er i Nutiden ikke længere i
fyldestgørende Overensstemmelse med F.’s sande
Væsen og Indhold, idet der ved Udarbejdelsen af
de nyeste F. er lagt mere Vægt paa nøjagtig at
angive Beskaffenheden og Kvaliteten af de
Stoffer, der skal anvendes til Lægemidlernes
Tilberedning, end at give en slet og ret Samling
Forskrifter. Nutidens F. er meget snarere
Lovbøger end Lærebøger, thi de i F. indeholdte
Bestemmelser har, for saa vidt F. er
autoriseret af Staten, hvilket er Tilfældet i de fleste
europ. Lande, lovgyldig Kraft, - I Alm.
indeholder F. i alfabetisk Rækkefølge en kort, men
dog saa udførlig affattet Beskrivelse af de
enkelte Stoffer, at Identiteten derefter kan
fastslaas og Forveksling undgaas. Ved Drogerne
angives Afstamningen, ved kem. Præparater
Renheds- og Identitetsprøver, ved
farmaceutiske, de saakaldte galeniske, Præparater ɔ:
Ekstrakter, Miksturer, Plastre, Salver,
Tinkturer, Teblandinger etc., angives
Blandingsforholdet og Fremstillingsmaaden. - F.
indeholder endvidere enkelte vigtigere Bestemmelser
om Lægemidlers Indsamling, Opbevaring og
Dispensering, Fortegnelse over, hvilke Stoffer
der skal opbevares i Giftskab ell. forsynes med
særlig Betegnelse, samt forsk. Tabeller over
Vægtfylde, Opløselighedsforhold, Draabers Vægt
og den meget vigtige Dosistabel (se Dosis).
- Alle de i F. foreskrevne - de saakaldte
officinelle - Lægemidler skal findes i
ethvert Apotek og skal altsaa overalt i samme
Land være af ens Beskaffenhed. I de forsk.
Lande kan Fordringerne til det samme Stof
være forsk., ligesom Antallet af de officinelle
Lægemidler er meget varierende i de forsk.
F., fra nogle faa Hundrede til fl. Tusinde. Den
nu gældende danske F. indeholder henimod 500
Lægemidler. - Den nyeste Tids Udvikling af
Kemien med den saa at sige daglige Opfindelse
af ny Stoffer til med. Brug og den hurtige
Forældelse af mange andre Stoffer gør det
umuligt, at F. altid kan være et sandt Udtryk for,
hvilke Stoffer der finder Anvendelse i
Medicinen. For at raade Bod herpaa og stadig
holde F. paa Højde med Udviklingen er der i fl.
Lande nedsat F.-Kommissioner med dette
Formaal for Øje. En saadan permanent
Kommission, bestaaende af 3 Apotekere, 1 Kemiker og
3 Læger, er ved kgl. Kommissorium af 7. Marts
1893 udnævnt i Danmark. I Norge har en lgn.
Kommission udg. en ny F., der er traadt i
Kraft fra 1. Jan. 1914.

De tidligere F. var næsten altid affattede paa
Latin; men i Nutiden synes man mere tilbøjelig
til at ville betjene sig af Landets Sprog, dog
med Bibeholdelse af den lat. Nomenklatur. De
sidst udkomne F. overalt i Verden er affattede
paa de respektive Landes Sprog.

Oprindelsen til F. er meget gl. Man ved, at
den kin. Kejser Chin-Nong, som døde 2699
f. Kr., har efterladt sig en Urtebog, og at Kong
Salomon har nedskrevet et stort Antal
Forskrifter for Lægemidlers Tilberedning, men om
nogen egl. F. kan her ikke godt være Tale;
først i 9. Aarh. e. Kr. udkom i Bagdad efter
Kalifens Opfordring et Værk under Navn af
»Krabadin«, som p. Gr. a. hele sin Form og
Indhold maa anses for at være den første egl.
F. I Tidsrummet 9.-13. Aarh. er der af
Araberne og i 11.-15. Aarh. af den med. Skole i
Salerno forfattet fl. F., som dannede Grundlaget
for den første tyske F., der udkom 1543,
forfattet af Valerius Cordus. Som den første
danske F. kan man nok nævne det af Thomas
Bartholin 1658 udgivne Dispensatorium
Hafniense
, som dog næppe kunde siges at have Præg
af Autorisation. Senere danske F. med
Benævnelse Pharmacopoea Danica, er udkomne 1772,
1805, 1840, 1850, 1868, 1893 og 1907. Enhver ny
Udgave sætter den tidligere ud af Kraft.
(A. B.). E. K.

Farmakosiderit (Terningmalm), et
oftest grønt, svagt gennemsigtigt Mineral, som
krystalliserer i Terninger og Tetraedre, af
Sammensætning omtr. 4Fe2O3.3As2O5.15H2O, der
forekommer i Cornwall, ved Schneeberg i
Sachsen o. a. St.
(N. V. U.). O. B. B.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:07 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/7/0788.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free