- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
760

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Farsang (Farseng, Fersach), tidligere tyrkisk Mil, Agatsch, og endnu pers. Mil, men af forsk. Længde (5600-6700 m) - Farsan-Øerne, Øgruppe i det Røde Hav ved Kysten af Yemen - Farschut, By i Øvreægypten, Prov. Keneh, ligger 5 km V. f. Nilen ved en Kanal - farsere, fylde med Fars (s. d.). - Farsi, Sproget i Fars, d. e. Persien, se persisk Sprog og Litt. - Farsistan (Fars). Provins i Persien, ved den persiske Bugt - Farsot, se Epidemi. - Farsund, Ladested i Lister og Mandal Amt - Farsø, stærkt voksende Sogneby i Nørrejylland (Gislum Herred, Aalborg Amt), c. 50 km SV. f. Aalborg og c. 23 km S. f. Løgstør - Fart (Søv.) - 1) den Hastighed, hvormed et Skib bevæger sig frem gennem Vandet - 2) F. ell. Søfart, den Tid, en Sømand har faret til Søs - 3) F. den Art af Søfart, hvori en Sømand har været beskæftiget - Farthing, engelsk Bronze-Mønt = 1/4 Penny - Fartøj (Søv.) betegner i Reglen et mindre Skib ell. en Baad - Faruchabad, - 1) Distrikt i Divisionen Agra i de indobritiske United prov. - 2) By i Distriktet F. - Farum Sogne- og Stationsby i Nordsjælland, Ølstykke Herred, Frederiksborg Amt, c. 20 km NV. f. Kbhvn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Arabien til 18 à 19 km. I Oldtiden var den
arab. og pers. F. = 3 arab. Mil = 5760 m, den
armeniske, syr., ægypt. = 3 armeniske Mil =
3600 Skridt = 6480 m; Persernes, Kaldæernes
og Fønikernes opr. F. var = 10000 ægypt,
Kongealen = 5250 m.
(N. J. B.). Th. O.

Farsan-Øerne, Øgruppe i det Røde Hav
ved Kysten af Yemen, paa 16 1/2-17° n. Br. Den
bestaar af talrige Holme og Skær samt to
større Øer Farsan Kebir med Hovedhavnen
Chor F. og F. Sigir; Beboerne lever af
Perle- og Koralfiskeri. Tyskland har en
Kulstation paa en af de smaa Øer (Kounch).
C. A.

Farschut, By i Øvreægypten, Prov. Keneh,
ligger 5 km V. f. Nilen ved en Kanal og har en
stor Sukkerfabrik, der tilhører Sultanen. Fra
F. gaar en Jernbane mod V. ud i Ørkenen til
Oasen Chargeh.
C. A.

farsere, fylde med Fars (s. d.).

Farsi, Sproget i Fars, d. e. Persien, se
persisk Sprog og Litt.

Farsistan (Fars). Provins i Persien, ved
den persiske Bugt. Nærmest den persiske Bugt
findes en lav Kyststrækning, inden for hvilken
Landet er opfyldt af fl. fra NV. t. SØ. strygende
Bjergkæder med mellemliggende Dale og Sletter.
Den største Flod er Mand Bud. I det indre
ligger den afløbsløse Tashk Sø. Klimaet er
ekstremt, fastlandsagtigt hedt ved Kysten, køligere
i større Højde, men Maalinger foreligger ikke.
Om Vinteren og Foraaret falder sparsom Regn,
rigeligst i Bjergene. Befolkningen bestaar dels
af Persere, dels af Arabere og Lurer. I
Lavlandet dyrkes Dadler, højere oppe Hvede,
Oliven, Druer, Tobak og Roser til Fremstilling af
Rosenolie. En Del af Indbyggerne er Nomader.
F. var Hovedlandet i Oldtidens Perserrige og
er rigt paa Ruiner, hvoriblandt Levningerne af
Persepolis. 647 erobredes Landet af Araberne,
kom 1057 under Seldshukkerne, derefter under
Kharesmshaherne og senere under Mongolerne,
1469 under Tyrkerne. I Midten af 16. Aarh.
opstod i F. Zendidernes Rige. En af dette Riges
Herskere, Kerim Kan blev (1760) Hersker over
hele Persien, hvortil F. siden har hørt.
M. V.

Farsot, se Epidemi.

Farsund, Ladested i Lister og Mandal Amt,
(1910) 1519 Indb., ved Mundingen af
Lyngdalsfjorden. F. udgør en Del af. F. Sogn
under Vanse Præstegjæld. F. nævnes som
Strandsted i 17. Aarh., det fik ved Reskript af
10. Novbr 1777 Rettighed til at losse indenrigske
Kornvarer og 1795 almindelige Handels- og
Søfartsrettigheder. Indtil 1. Jan. 1903 hørte
Udhavnene Eigvaag og Lodshavn i kommunal
Henseende til F. Udførselen bestaar af fersk Fisk,
Laks, Hummer og Makrel; der drives adskillig
Handel med de omliggende Bygder. Af
industrielle Anlæg o. l. mærkes en Hermetikfabrik,
et Dykkerselskab og F. Elektricitetsværk.
Toldindtægterne i 1909 var 24404 Kr. Skibenes
Antal 1. Jan. 1909 var 19 paa tilsammen 2711 t.
F. har kommunal Middelskole, en Sparebank
oprettet 1842. Det anløbes dgl. af de mellem
Kria og Bergen gaaende Ruteskibe. Areal 0,42
km2. Antagen Indtægt 1910 408200 Kr., Formue
1751000 Kr.
M. H.

Farsø, stærkt voksende Sogneby i
Nørrejylland (Gislum Herred, Aalborg Amt), c. 50 km
SV. f. Aalborg og c. 23 km S. f. Løgstør, havde
1. Febr 1915 173 Gaarde og Huse og 788 Indb.
(1906: 536). Byen har bl. a. Kirke, Præstegaard,
Skoler, Missionshus (opført 1898), Syge- og
Epidemihus (opført 1894), Apotek, Sparekasse
(oprettet 1877), Vandværk og Elektricitetsværk,
stort Andelsmejeri, Købmandshandel, Kro m. m.
samt er Station paa den 1910 aabnede
Aars-Hvalpsund-Bane.
H. W.

Fart (Søv.) 1) den Hastighed, hvormed et
Skib bevæger sig frem gennem Vandet, d. e.
logget Fart, ell. over Havbunden, d. e.
beholden Fart; den angives i Alm. i Knob
ell. Kvartmil = Sm. = 1852 m i Timen. F.
bestemmes ved Hjælp af en Log (s. d.), ell.
ved at man i Søkortet udmaaler den udsejlede
Distance og dividerer denne med den Tid, der
er medgaaet til at tilbagelægge Distancen. For
mindre Fartøjer angives F. undertiden i eng.
miles (à 1609 m) i Timen.

2) F. ell. Søfart, den Tid, en Sømand har
faret til Søs og opholdt sig om Bord i et
søgaaende Skib.

3) F. den Art af Søfart, hvori en Sømand
har været beskæftiget. Der tales saaledes om
indenrigs i Modsætning til udenrigs F. og om
Orlogs-F. i Modsætning til Koffardi-F.
H. P. C.

Farthing [’fa.əðiŋ], engelsk Bronze-Mønt =
1/4 Penny. F. anvendes ogsaa som Betegnelse for
Smaapenge af uædelt Metal.
(N. J. B.). Th. O.

Fartøj (Søv.) betegner i Reglen et mindre
Skib ell. en Baad. Udtrykket anvendes dog
ogsaa særlig mellem Søfarende om større Skibe;
man kan f. Eks. saaledes omtale et Skib af
enhver Størrelse som et velsejlende F., et
stift F. eller nævne andre Egenskaber i
Forbindelse med Udtrykket F. I Orlogsmarinen
anvendes Ordet udelukkende om Skibsbaade.
F.-Folk er det Antal Folk, der hører til at
ro og manøvrere et F. F.-Dræg er en
særegen let Form af Dræg (s. d). F.-Stik et
Udtryk, der anvendes ved Opmaalinger til Søs.
Fra selve Opmaalingsskibet udsendes i bestemte
Retninger Fartøjer, der lodder Farvandet op
og samtidig bestemmes ved Vinkelmaalinger
F.’s Plads i Forhold til Opmaalingsskibet. Et
paa denne Maade opmaalt Farvand siges at
være opmaalt ved F.-Stik.
H. P. C.

Faruchabad [fərakə’ba.d], 1) Distrikt i
Divisionen Agra i de indobritiske United prov.,
4452 km2 med (1910) 900022 Indb., hvoraf 104293
Muhammedanere, Resten overvejende Hinduer.
Jorden er, med Undtagelse af Ganges’ nærmeste
Omegn, sandet og ufrugtbar. Der dyrkes Indigo,
Sukkerrør og Kartofler. 2) By i Distriktet F.,
(1910) 59647 Indb., ligger paa Ganges’ højre
Bred, har brede, rene Gader og store Pladser
og handler især med Korn og Bomuld.
M. V.

Farum (1372: Faarum, maaske af »Faare«
ɔ: en alfar Overgang, ell. Stedet ved Søen
Far), Sogne- og Stationsby i Nordsjælland,
Ølstykke Herred, Frederiksborg Amt, c. 20 km
NV. f. Kbhvn og 15 km SSØ. f. Hillerød, smukt
liggende ved F. Sø (se ndf.), havde 1. Febr
1916 119 Gaarde og Huse og 600 Indb. (1906:
496), Kirke, Præstegaard, Skoler, Asyl,
Hjælpeapotek, Slangerupbanens Oplands Bank (oprettet
1906), Markedsplads, Hotel, Kro, Mejeri,
Savværk, Købmandsforretninger m. m. samt er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:52:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/7/0794.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free