Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Farveskive er en cirkelrund Skive af Papir ell. Karton, som er bedækket med forsk.Farvestoffer - Farvespektrum, se Spektralanalyse. - Farvespil, Skiften af de Farver, et Legeme viser, kan fremkomme paa fl. Maader - Farvespredning, se Dispersion. - Farvestifter, kulørte Blyanter, tilvirkes som alm. Blyanter - Farvestoffer, se Farve (tekn.). - Farvestraaler, se Farve og Spektralanalyse. - Farvesymbollk, Anvendelse af bestemte Farver i Klædedragt ell. paa andre Maader - Farvesystem kaldes den Ordning af Farverne i et rumligt Skema
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de samme Farvestoffer til sin Raadighed. Dette
har hidtil været det svageste Punkt ved
Anvendelsen af F., at man ikke har kunnet være
sikker paa, at der ved de forsk. Undersøgelser
blev benyttet de samme Farvestoffer. Mangelen
er i den nyeste Tid blevet afhjulpet derved, at
der af fl. Optikere er bragt i Handelen en Rk.
af forsk. farvede Papirer med saa stor
Farvefylde, som overhovedet kan naas ved Hjælp af
Pigmenter. Herved er der altsaa sikret et
ensartet Materiale.
Ved Anvendelsen af F. er man ikke henvist til
blot at frembringe runde Flader i een bestemt
Farve. Anbringer man to Par F. med forsk.
Radius paa samme Akse, faar man to
umiddelbart til hinanden grænsende Flader i forsk.
Farver, der hver for sig kan varieres; tager
man tre F. med forsk. Radius, faar man en
Ring paa en ensfarvet Baggrund, saafremt
største og mindste Skive har samme Farve, o. s. v.
Alt efter det foreliggende Behov kan man
saaledes variere de til hverandre grænsende
Fladers Antal, Størrelse og Beskaffenhed, og netop
derpaa beror F.’s mangesidige Anvendelse.
(Litt.: Aubert, »Physiologie der Netzhaut«
[Breslau 1865]; Aubert, »Grundzüge der
physiologischen Optik« [Leipzig 1876]; Wundt,
»Grundzüge der physiologischen Psychologie«
[6. Opl., Leipzig 1908-11]; Helmholtz,
»Handbuch der physiologischen Optik« [2. Opl.,
Hamburg 1886-96]; Hermann, »Handbuch
der Physiologie« [3. Bd, 2. Afd.]).
Alfr. L.
Farvespektrum, se Spektralanalyse.
Farvespil, Skiften af de Farver, et Legeme
viser, kan fremkomme paa fl. Maader.
Diamantens F. skyldes dens stærke Lysbrydning og
Dispersion; efter Stenens forskellige Stilling til
Lyskilden og Iagttageren faar denne snart en,
snart en anden af de Farver, hvori Lyset ved
Brydningen spaltes, ind i Øjet. Visse Fugles og
Insekters samt Perlemors F. skyldes Interferens,
og Tøjer kan vise F., naar de er saaledes
vævede af to ell. fl. Slags farvede Traade, at snart
den ene, snart den anden Farve træder
stærkere frem, efter som Lyset falder paa Tøjets
Overflade.
K. S. K.
Farvespredning, se Dispersion.
Farvestifter, kulørte Blyanter,
tilvirkes som alm. Blyanter, idet Grafitstiften i disse
er erstattet af en Blanding af Farvestof med
Voks og Talg e. l.
K. M.
Farvestoffer, se Farve (tekn.).
Farvestraaler, se Farve og
Spektralanalyse.
Farvesymbolik, Anvendelse af bestemte
Farver i Klædedragt ell. paa andre Maader for
at betegne ell. antyde Stemninger, Livsforhold
o. desl. Ved Blomstersproget, i Værdsættelse af
ædle Stene o. desl. spiller Farven ogsaa en
væsentlig Rolle. At Farven staar i nøje Forbindelse
med Sindsstemning, ses bl. a. af, hvorledes
Farver virker paa Dyr, hvorledes stærkt røde
Stoffer sætter Tyre i Raseri o. s. v. F. anvendes hos
de fleste Folk snart mere, snart mindre
fremtrædende. Hos Folk af fælles Afstamning og
Udvikling er der i Alm. en Del Overensstemmelse
m. H. t. F.; men F. er ingenlunde ens hos alle
Folk. Dette er i og for sig meget naturligt, da
Menneskene først efterhaanden har lært at
skelne mellem Farverne og har givet de forsk.
Farver egne Navne. Ægypterne taler om 4
Farver (»de 4 hellige Farver«); disse var dog
ikke de samme i ældre og senere Tider. Jernet
kalder de blaat. Babylonierne skal have haft
7 Farver, som bragtes i Forbindelse med »de
7 Planeter« og disses Guddomme. Af de enkelte
Farver betegner i Reglen sort ell. i det hele
mørke Farver Sorg, Ulykke, Død, Undergang og
Ondskab (»sort Hjerte«). Andre Folk, saaledes de
gamle Romere, brugte hvidt ved Sorg; de gl.
Nordboere blaat. Hvidt er ellers gerne
Symbol paa Renhed og Uskyld; fl. Munkeordener
klæder sig derfor i hvidt. Blaat var i
Oldtiden Gudernes Farve; maaske fordi den søgte
og højt priste ædle Sten Lapis Lazuli har en
smuk blaa Farve. Violet er Tegn paa
Værdighed, Glæde og besindig Livsnydelse; Ametyst
antoges, som Navnet antyder, at kunne virke
som Amulet imod Beruselse; Purpurfarverne
var Tegn paa Anseelse og Majestæt. Rødt er
Tegn paa Lys, Liv og Glæde, men tillige som
Blodets Farve Symbol for Hævn, Revolution,
Omstyrtelse af det bestaaende (Ilden kaldes »den
røde Hane«). Gul er i Reglen Symbol paa
Falskhed, men i Østasien, hvor man fra gl Tid har
vidst at frembringe de skønne gule Silketøjer,
har Farven en hel modsat Bet. Grønt anses
gerne for at betegne Haabet, Udvikling,
Friskhed; men det betegner ogsaa Umodenhed.
V. S.
Farvesystem kaldes den Ordning af
Farverne i et rumligt Skema, hvorved man
billedligt søger at udtrykke enten de indbyrdes
Ligheder og Forskelle mellem samtlige
Farvefornemmelser (det naturlige ell. psykologiske F.)
ell. de tilsvarende Forhold mellem den Del af
Farvefornemmelserne, der ved konstant
Belysning kan fremkaldes ved Pigmenter
(Pigmentsystemet), ell. ogsaa bestemte
Afhængighedsforhold mellem vore Farvefornemmelser og deres
fys. Aarsager (det fys. F.). Da hvidt og sort
med deres Overgange gennem graat lige saa vel
er Farvefornemmelser som f. Eks. rødt og gult,
maa F. ogsaa omfatte disse Farver, uanset at
man i det daglige Liv plejer at kalde hvidt,
graat og sort »ufarvet« og stiller dem i
Modsætning til det »kulørte«, de »brogede« Farver.
Det naturlige F. Imellem de 4
Hovedfarver: rødt, gult, grønt og blaat, er der
erfaringsmæssig en Mængde Overgange. Rødt kan
f. Eks., idet man tænker sig tilføjet mere og
mere gult, gaa gennem rødorange, orange,
orangegult over til rent gult. Paa lgn. Maade
finder man mellem gult og grønt talrige
grøngule og gulgrønne Mellemformer; ligeledes
grønblaa mellem grønt og blaat, og fra blaat
kommer man gennem indigoblaat, violet og rødviolet
(purpur) tilbage til rødt. At man saaledes, ved
at gaa ud fra en hvilken som helst Farve,
gennem alle de andre kommer tilbage til
Udgangspunktet, kan billedlig udtrykkes ved, at
Farverne ordnes paa en Cirkel,
Farvekredsen (se Fig. 1; om dens Inddeling videre ndf.).
Om Farverne i Farvekredsen siger man, at de
har forsk. Farvetone. Selve den anførte
Ordning skyldes ikke, som man maaske kunde
formode, Erindringen om Solspektret ell.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
