Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Faryngoskopi (gr.), Undersøgelse af Svælget, nærmest dog udført ved Hjælp af Synet. - Faryngotomi (gr.), Operation, hvorved man baner sig Vej til Svælget - Farynx (gr.), Svælg. - Farynxkriser, Anfald af krampagtige Synkebevægelser, som kan optræde ved Rygmarvstæring - Farø, lille, lav og skovløs Ø, der ligger i Smaalands-Farvandet midt imellem Sjælland og Falster - Fâs, se Fes. - fas, guddommeligt Udsagn, Bud; deraf Ret (den guddommelige Ret ell. Verdensorden i Modsætning til jus, Loven) - Fasa (Fassâ), By i Persien, Prov. Farsistan - Fasaner. Blandt Hønsefuglenes Familier rummer Fasanfuglene (Phasianidæ) alle de egl. Høns
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Struben (smlg. Laryngoskopi). Den øverste
Del af Svælget (Næsesvælgrummet) er ligeledes
kun tilgængelig for Synet ved Hjælp af Spejl;
her foregaar Undersøgelsen sammen med
Undersøgelsen af bageste Næsebor (smlg.
Rinoskopi). (Se ogsaa
Belysningsapparater).
En særlig Form af F. er
Hypofaryngoskopi: en kraftig bøjet Sonde føres ned i
Strubehovedet og trykker dette fortil, hvorved
man bringer den nederste, ellers lukkede Del af
Svælget til at aabne sig, saa man kan
undersøge den med Strubespejlet.
(E. A. T.). J. M.
Faryngotomi (gr.), Operation, hvorved man
baner sig Vej til Svælget, dels for at fjerne
fremmede Legemer, dels for at borttage
Svulster. Operationen kan foregaa fra Halsens
Forside, idet man skærer ind mellem Strubehovedet
og Tungebenet (F. subhyoidea, F. media); den
er opfundet af Malgaigne og har navnlig
været anvendt til at udtage Svulster ell.
Fremmedlegemer i Indgangen fra Svælg til Strube.
Operationen kan ogsaa foregaa fra Siden af
Halsen ved et Skraasnit omtr. fra Midten af
Underkæben til Ringbrusken. Denne Operation,
opfundet af Langenbech, egner sig bedre til
Behandling af Lidelser i det egl. Svælgrum.
(E. A. T.). J. M.
Farynx (gr.), Svælg.
Farynxkriser, Anfald af krampagtige
Synkebevægelser, som kan optræde ved
Rygmarvstæring.
K. H. K.
Farø, lille, lav og skovløs Ø, der ligger i
Smaalands-Farvandet midt imellem Sjælland og
Falster, tæt NV. f. Bogø. Den hører til Bogø
Sogn, Møenbo Herred og er kun 1 km2 stor.
Paa Øen ligger et Par Gaarde. NV. f. F.
strækker sig et stort Flak, F.-Jord, paa hvilket
der findes 2,5–3 m Vand.
G. F. H.
Fâs, se Fes.
fas (lat., af fari, sige), guddommeligt
Udsagn, Bud; deraf Ret (den guddommelige Ret
ell. Verdensorden; Moralen, i Modsætning til
jus, den menneskelige Ret, Loven). Per f. et
nefas, med Rette og med Urette, ved tilladelige
og utilladelige Midler.
H. H. R.
Fasa (Fassâ), By i Persien, Prov. Farsistan,
c. 4000 Indb., dyrker Frugttræer og Roser,
forfærdiger Silke-, Bomulds- og Uldtøj samt
Tobak. Mest kendt for sine guldindvirkede Tøjer.
M. V.
Fasaner. Blandt Hønsefuglenes Familier
rummer Fasanfuglene (Phasianidæ) alle de egl.
Høns, medens Skovhøns (Tetraonidæ),
Hokko’er (Cracidæ) o. a. udgør ligestillede
Familier. Fasanfuglene deles atter i 2
Underfamilier, Agerhøns (Perdicinæ) og F.
(Phasianinæ); disse kendetegnede ved en langstrakt
Krop og en ret lang, ofte tagformet Hale.
Hannen er oftest pragtfuldt farvet, og mange af
dem lever i Polygami. For det meste holder de
til i Skove. Til denne Gruppe hører bl. a.
Kalkuner, Høns og Paafugle. Fasannavnet
tilkommer i første Række Medlemmerne af Slægten
Phasianus og nærstaaende Slægter, men
bruges ogsaa ret vilkaarligt til at betegne
Medlemmerne af andre Slægter.
De egl. F. har en meget lang Hale, dannet
af tilspidsede Fjer, der ligger glat, ikke taglagt
oven paa hinanden; de midterste er længst.
Slægten tæller et halvhundrede Arter, væsentlig
levende i Asien. Typen er F. (Phasianus
colchicus L.) (se farvetrykt Tavle »Fasaner« 4,
5). Hannen er pragtfuldt bronzefarvet med
talrige sorte, blaalige og gullige Pletter. Hoved og
Hals er blaagrønne, en nøgen Plet om Øjet rød.
Paa Hovedet findes korte Fjertoppe.
Halefjerene, de midterste saa lange som hele Fuglen,
er rødbrune med mørke Tværpletter. Næbbet
er gult, Fødderne blygraa. Hunnen og de unge
Fugle er gulgraa med mørke Pletter og
kortere Hale. F.’s Hjem er Sydrusland og
tilgrænsende Dele af Asien, Egnen om det sorte og
kaspiske Hav. Allerede i Oldtiden kendtes F.,
og tænkeligt er det, at den har levet vild i
Grækenland, hvorhen den efter Sagnet blev bragt
ved Argonautertoget fra Colchis, hvor den
levede ved Floden Phasis (hvoraf Slægtsnavnet,
der er gaaet over i alle Sprog). I den rom.
Kejsertid var den en velkendt Fugl og bragtes af
Romerne til Mellemeuropa og England, hvor
den allerede kendtes omkr. Aar 1000. Nu lever
den i Opdrætningsanstalter (Fasanerier) og
forvildet over det meste af Europa, særlig
Tyskland og Østerrig-Ungarn. I Danmark fandtes
den først i Fasaneriet i Kongelunden paa
Amager, er i det sidste halvhundrede Aar gennem
Fasanerier blevet udbredt i alle Landets
Skovegne. – Nærstaaende Arter er indførte til
Europa, saaledes Ph. versicolor Vieill. fra Japan
med Hoved, Bryst og Bug ensfarvet sortegrønne
og Ring-F. (Ph. torqvatus Gm.) fra Østasien,
lgn. F., men med en hvid Ring om Halsen.
Den er efterhaanden blevet krydset med F. i den
Grad, at det i mange Egne, f. Eks. i Danmark,
er sjældent at finde en F., der ikke har noget
af den hvide Ring. I det hele har F.
Tilbøjelighed til at danne Bastarder, ikke blot med Arter
af dens egen og nærstaaende Slægter som
Guld- og Sølv-F., hvilke Bastarder er
yngledygtige, men der kendes ogsaa Krydsninger af
F. med Hushøne, Tjur, Urhøns og Ryper;
Farveafændringer, hvide og gule, er ikke
sjældne. F. holder til i Skove med tæt Undervækst,
hvor den kan holde sig skjult, og med høje
Træer, hvor den kan sidde om Natten. Om
Dagen færdes den ude paa Marken for at søge
Føde, der bestaar af al Slags Frø, desuden
Insekter. Den gaar i rolig Gang med Halen
løftet lidt over Jorden, i Fare løber den rask
med hævet Hale; Opflyvningen er besværlig
med buldrende Vingeslag, men er den først i
Gang, foregaar Flugten hurtig; den flyver dog
kun kortere Strækninger. Hannens Stemme er
et hæst Skrig, der mest høres om Foraaret i
Parringstiden, paa hvilken Tid den ogsaa har en
Slags Parringsdans; i Europa lever den mest
i Polygami, men det er uvist, om det er dens
opr. Matur. De 8–12 gullige Æg lægges i en
Fordybning i Jorden uden Underlag; Hønen
ruger meget fast. Uden for Yngletiden færdes F.
ofte i større og mindre Flokke. Det er som
Jagtfugl, F. har faaet sit Ry, dens øvrige
Egenskaber, bortset fra Hannens Farvepragt, er ikke
fremragende, navnlig synes dens Aandsevner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
