Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fasaneri (Fasangaard) - Fasanjagt, se Fasaneri. - Fasano, By i Syditalien, Prov. Bari, ligger 54 km SØ. f. Bari - Fasan-Øen, se Bidasoa. - fasces (lat.) var hos Romerne nogle Knipper af Stokke af Ælme- ell1. Birketræ, sammenbundne med røde Baand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det fordelagtigste Terrain for et F. er som
Følge af det ovf. udviklede en Løvskov med
enkelte gl. Løv- og Naaletræer som Eg, Bøg,
Fyr og Gran. Dog maa Bestanden helst være
blandet med Buskvækster som Brombær,
Hindbær, Slaaen og Gyvel. Det er heldigt, at der
findes smaa Partier af gode Naaletræplantager,
da disse yder Fuglene et værdifuldt Ly mod
Slud og Regn om Vinteren. Endelig bør der
ogsaa være aabne, opdyrkede Steder ell. i
Mangel deraf Smaapletter, som man kan besaa med
Kartofler, Boghvede, Hvede og Græsfrø; det
sidste særlig af Hensyn til Kyllingerne, som
her finder deres første Korn, Smaainsekter og
Myreæg. Endvidere er det til stor Fordel for
F., at der inden for dets Grænser findes
Moser, Sumpe og Enge, stærkt bevoksede med
Siv og Rør - og da Fasanerne sætter megen
Pris paa koldt, frisk Vand, maa der helst være
en lille Aa ell. Bæk i Anlægget.
Til et F., om hvilket H. E. F. Justesen
har givet en udførlig Beskrivelse og Anvisning
i sin »Haandbog for Jægere«, hører et
Udrugningshus, hvori Kalkuner ell. hvide
Wyandottes, der maa regnes som de bedste Liggehøns,
foretager Udrugningen af de indsamlede
Fasanæg; Rugningen varer 25 Dage. Fasanæggene
indsamles paa samme Maade som efter tamme
Høns; man lader altsaa stadig eet blive tilbage,
og kan paa denne Maade magelig faa en Snes
Æg af hver Høne.
Den første Dag behøver Fasankyllingerne
intet Foder, da deres Tarmkanal endnu ikke er
fuldt udviklet; man beholder dem derfor
indesluttet i Rugekassen, hvorved man opnaar, at
de tørres fuldstændig og tillige vænner sig til
Ammefuglens Kalden. Derefter sætter man dem
med deres Plejemoder over i
Opdrætningsburet og anbringer dette paa en god, tør
Græsplæne. Opdrætningsburet er en tæt Trækasse,
hvis forreste Side er forsynet med Laag og
Tremmer; Mellemrummet mellem disse skal
være saa stort, at Fasankyllingerne uhindret kan
passere ud og ind. Laaget slaas ned i Godtvejr
om Dagen og benyttes som Foderbræt. Om
Natten og under stærk Regn lukker det for Kassen.
Det kunstige Foder, hvormed Kyllingerne
opdrættes, bestaar af finthakket, kogt Kalve- ell.
Oksehjerte, blandet med hakket haardkogt Æg
og fintrevet Hvedebrød. Melorme, Maddiker og
friske Myreæg, der absolut maa være af den
lille Engmyre - Skovmyrens Æg har nemlig
en langt haardere Skal og kan først gives
Kyllingerne, naar de er 5-6 Uger gl. - er
ligeledes udmærket Foder. Efter 4 Dages Forløb
kan man iblande nogle fine knuste Byg- og
Hirsegryn, og efter 6 Dage tager man
Ægfoderet bort og erstatter dette med lidt
Tykmælk ell. Ostemasse. Et Stykke, ikke for
friskbagt Hvedebrød, udblødt i sød Mælk, er ogsaa
et yndet og nærende Fødemiddel, som kan
taales allerede fra 3. Dag, og hvoraf man kan
give et Stykke ad Gangen til at hakke i.
Fintskaaret Salat, Røllike og Brændenælde maa ikke
savnes de første Dage. I 14 Dages Alderen kan
Kyllingerne fodres med Gryn, uden at disse
behøver at være knuste, bedst er Hvede og
Boghvedegryn foruden Byg samt lidt
Hampefrø. Sand maa ikke mangle, ligesom heller
ikke frisk Vand, der er meget nødvendigt for
Fasankyllingerne.
De omtalte Maddiker udklækkes i dertil
indrettede Gruber i Kroppe af døde Heste ell.
Kreaturer; inden de gives Kyllingerne, maa de
renses gennem 3-4 Lag Sand, indtil de er helt
hvide. Faar Kyllingerne dem, før den sorte
Stribe er helt svunden, dør de. I det hele taget
er kunstigt opdrættede Fasankyllinger meget
ømfindtlige, og faar ved den mindste Forkølelse,
som let fremkaldes ved Fugtighed og Kulde,
Diarrhoe, for hvilken man kun med største
Omhu og Pleje kan helbrede dem. Er de unge
Fasaner sunde og kraftige, begynder de, naar
de er omtr. 5-6 Uger gl., at flyve op i Træer
for at overnatte dèr; naar de bliver 16-18 Uger
gl., begynder deres Fjer at faa Farve, saa man
kan kende Kønnene fra hinanden. Det er en
ufravigelig Pligt for F.’s gode Trivsels Skyld
at holde alle Rovdyr og Rovfugle borte. Man
maa derfor sørge for Rævenes og omstrejfende
Kattes Bortskydning samt i større Maalestok
anvende Fælder og Sakse saavel for Ræve som
for Maar, Væsel og Rotter.
Som oftest holdes F. for Jagtens Skyld. Man
maa i saa Fald helst i Forvejen ved Drivere
og Hunde skille de Flokke fra, som man agter
at nedskyde. Almindeligst sker dette ved
Klapjagter, og det er kun undtagelsesvis, at
Fasanen nedlægges for staaende Hund. Ved
forstandig ledede Jagter kan man faa et ganske
godt Udbytte uden at skade F.; men man maa
i saa Fald kun skyde Hannerne, som jo ved
deres Størrelse, Farvetegning og længere Hale
er let kendelige. Men selv under de heldigste
Omstændigheder vil et F. aldrig svare fuld
Regning, og Anlægget af et saadant maa derfor
henregnes til de dyrere Fornøjelser. I Danmark
gaar Fasanjagten ind 16. Septbr og ophører
15. Marts. I Norge har Indførselsforsøgene med
Fasaner kun haft ringe Fremgang, medens der
derimod i Sverige findes fl. betydelige F.
S. F.
Fasanjagt, se Fasaneri.
Fasano, By i Syditalien, Prov. Bari, ligger
54 km SØ. f. Bari ved Banen fra Ancona til
Otronto og ikke langt fra det adriatiske Hav,
omgivet af blomstrende Vin- og
Olivenplantninger. (1911) 20445 Indb. F. er Oldtidens
Gnatia, og i Nærheden ved Anazzo ligger
Ruinerne af det gl. Egnatia, hvor Via Appia
naaede Kysten.
H. P. S.
Fasan-Øen,, se Bidasoa.
fasces (lat.) var hos Romerne nogle Knipper
af Stokke af Ælme- ell. Birketræ,
sammenbundne med røde Baand. De blev baarne af
særlige Betjente, Liktorer. De tjente til at
symbolisere Embedsmyndigheden og tilkom
derfor opr. Kongerne, i Republikkens Tid
Konsuler, Prætorer og Diktatorer. Opr. var der til
Stokkene bundet en Økse, men Valerius
Poplicola skal (509 f. Kr.) have ladet Økserne
fjerne, og de blev senere kun anbragte, naar
Embedsmanden rykkede i Felten (med imperium);
kun Diktatoren havde Lov til at have Økser i
sine f. i Rom. I Republikkens Tid skiftedes de
to Konsulers Liktorer til at bære f.; naar
Konsulen talte til Folket, skulde Liktorerne sænke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
