Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Faskiner, et ved Vandbygningsarbejder hyppig anvendt Byggemateriale, bestaaende af Grene - Faskinkniv, en c. 30 cm lang og 6 cm bred, med Haandtag forsynet Kniv - Fáskrúdsfjörður, en Fjord i det østlige Island S. f. Reyðarfjörður - Fasokl, Fazogli, et skovrigt Bjerglandskab ved Bahr-el-Asrek paa Grænsen mellem Abessinien og Anglo-ægyptisk Sudan - Fass, tidligere tysk Hulmaal og endnu undertiden tysk Bibetegnelse for Hektoliter. - Fassâ, se Fasa. - Fassa-Dalen, Val di Fassa, høj Alpedal i det østerr. Landskab Tyrol - Fassait, se Pyroxen. - Fassaner-Alperne, se Fassa-D alen. - fast, festmachen, »at gøre sig f.« *c: usaarlig over for Skud- og Hugvaaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
navnlig Dækværker. Disse Sænke-F. dannes ligesom
Binde-F. af alm. F. som Raamateriale, de er
c. 1 m tykke og i Reglen c. 5 m lange. De
bygges i en lav Faskinbænk, ved at man først
af Grenene danner den nedre trugformede
Halvdel, hvor Grenenes Stammeender viser
udad mod begge Ender, medens Topenderne
krydser over hverandre paa Midten; Enderne
lukkes med Bundter af korte, tykke Grene, og det
indre hule Rum fyldes med Grus ell. Smaasten,
hvorefter den øvre Halvdel anbringes, og
Sænke-F. ombindes med Baand af Pilevidjer ell.
galvaniseret Jerntraad. Man har ogsaa bygget
Sænke-F. af mindre Tykkelse og i store
Længder, altsaa nærmest som Binde-F., fyldte i det
Indre med Stenmateriale, og disse finder i den
senere Tid hyppig Anvendelse, navnlig i
Dækværker; de kaldes efter Opfinderen
Gumppenberg’s kontinuerlige Sænke-F.
og har den Fordel fremfor de alm. Sænke-F., at
de p. Gr. a. deres store Længde (ofte indtil 100
à 200 m) ikke saa let forstyrres ved Angreb af
Strømmen, men de er til Gengæld ogsaa
vanskeligere at forfærdige og anbringe end de alm.
Sænke-F.
(C. Ph. T.). J. M.-P.
I Krigsbygningskunsten skelnes mellem
Skov-F., der er 3,5-5 m lange, 0,40 m tykke og
ombundne med 3-4 Baand, og
Beklædnings-F., der er 3,6 m lange, 0,2 m tykke og
ombundne med 12 Baand, af hvilke de førstnævnte
kun anvendes, naar de skovede Ris skal
transporteres længere Strækninger til det Sted, hvor
Bindingen af Beklædnings-F. skal udføres ell.
Risene anvendes paa anden Maade. Til
Udførelse af F.-Bindingen benyttes en F.-Bænk, der
bestaar af 6 Par hinanden krydsende Lægter,
der nedslaas i Jorden med 1,20 m Afstand
mellem Benene og 0,60 m Afstand mellem Krydsene,
i Bænken lægges Risene, og disse snøres
sammen ved Hjælp af et Snøretov med 2 Knipler
og ombindes derefter med Jerntraad, saaledes
at der i alt kommer 12 Baand med 0,30 m
indbyrdes Afstand, endelig af saves F. 0,15 m
uden for de to yderste Baand. Skov-F. bindes
som Beklædnings-F., men kun noget løsere, og
til Bænken anvendes kun 4 Kryds.
Beklædnings-F. anvendes til Beklædning (s. d.) af stejle
Jordskraaninger og blev tidligere ofte anvendt
som Dæk-F. over skudsikre Opholdsrum, idet
F. i fl. hinanden krydsende Lag blev lagte over
Rummets Tag, for at de ved deres Elasticitet
skulde formindske de ved Granatens Nedslag i
det ovenover liggende Jordlag opstaaede
Rystelser.
Sch. P.
F. bruges i Haverne til Afledning af Vand paa
saadanne Steder, hvor alm. Drænledninger er
vanskelige at anvende, fordi disse hurtig vilde
blive tilstoppede af Trærødder. Man udgraver
Renderne til en saadan Dybde, at der kan blive
tilstrækkeligt Fald til at Vandet kan løbe i en
aaben Grøft. I Bunden af Renderne lægges F.
ɔ: Risbundter, helst af Æl, Avnbøg ell. Bøg, og
saaledes at Overkanten af disse er 50 cm fra
Jordoverfladen. Bundterne gøres 2-3 m lange
og 25-30 cm tykke og bindes sammen med
galvaniseret Staaltraad. Et Knippe nedlægges i
Bunden af Renden og to Knipper ved Siden af
hinanden lægges ovenpaa. Det hele dækkes
med tynde Græstørv med Græsfladen nedad,
hvorpaa Renden fyldes med Jord.
L. H.
Faskinkniv, en c. 30 cm lang og 6 cm bred,
med Haandtag forsynet Kniv, der er bestemt
til at benyttes til Afhugning af Grene og Kviste
ved alle Slags Fletværksarbejder. Den bruges
ogsaa ofte ved Græstørvbeklædning til
Tilhugning af Græstørvene.
Sch. P.
Fáskrúðsfjörður [’fa^uskru.ðsfjörðør], en
Fjord i det østlige Island S. f. Reyðarfjörður,
den har en Længde af 15 km og 2-4 km
Bredde, samt en Dybde af 80-90 m. Halvøen, der
begrænser Fjorden mod S., er opfyldt af en
takket Fjeldryg med mange 800-1000 m høje
Toppe (Eyrartindur 894 m, Sandfell 773 m,
Håöxl 1065 m). Paa Fjordens Nordvestside
findes endnu højere Toppe (Lambafell 1333 m,
Hoffell 1080 m). Paa begge Sider af Fjorden
er Bjergene meget stejle og Kystlandet smalt,
men ved Fjordbunden findes noget græsbevokset
Fladland, hvorfra korte Dale strækker sig op
mellem Fjeldene. Ved det Indre af F. ligger
paa Nordsiden Handelsstedet Búðir med (1910)
393 Indb. Her har fr. Fiskere deres vigtigste
Station paa Østkysten, og F. anløbes derfor
meget af fr. Skibe; der er Distriktslæge, Sygehus
og Telefonstation. Uden for Fjordmundingen
findes den høje Klippeø Skrúður med god
Faaregræsning, Fuglebjerg og en stor Hule, der er
blevet dannet af Brændingen, samt den flade
Ø Andey.
Th. Th.
Fasoki, Fazogli, et skovrigt
Bjerglandskab ved Bahr-el-Asrek paa Grænsen mellem
Abessinien og Anglo-ægyptisk Sudan, bebos af
c. 1/2 Mill. Fundschi, Blandinger mellem
Negre og arabiserede Hamiter. Hovedbyen er
Famaka ved Flodens højre Bred.
C. A.
Fass, tidligere tysk Hulmaal og endnu
undertiden tysk Bibetegnelse for Hektoliter.
Fassâ, se Fasa.
Fassa-Dalen, Val di Fassa, høj Alpedal
i det østerr. Landskab Tyrol, udgør den øvre,
20 km lange, Del af den Dal, som
gennemstrømmes af Avisio og strækker sig fra Flodens
Kilder ved Vedretta Marmolatas Gletschere til
Moena. Den Del af Dolomit-Alperne, som
omslutter Dalen, kaldes Fassaner-Alperne.
Den vigtigste beboede Plads er Vigo (c. 1550
Indb.). Befolkningen tilhører den ladinske
Folkestamme.
G. Ht.
Fassait, se Pyroxen.
Fassaner-Alperne, se Fassa-Dalen.
fast, festmachen, »at gøre sig f.« ɔ:
usaarlig over for Skud- og Hugvaaben, var en under
Middelalderens urolige Forhold meget
efterstræbt Kunst. Som forstaaeligt er, var det
fortrinsvis Købmændene, der kendte og udøvede
den for at kunne være nogenlunde sikre paa
Liv og Lemmer under deres omflakkende og
farefulde Virksomhed. Ligesom ved de fleste
andre magiske Kunster kunde det tilsigtede
Resultat opnaas ad fl. forsk. Veje. I Sprenger’s
»Heksekammer«, malleus maleficarum (Köln
1489), hedder det herom i 2. Dels 16. Kap.:
»Nogle lærer denne djævelske Kunst ved den
Korsfæstedes Billede, idet de, naar f. Eks.
deres Hoved skal blive skud-, stik- og hugfast,
afslaar Krucifiksets Hoved og ødelægger det, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
