- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
788

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fastelavnsspil, dram. Forestillinger i Fastelavnstiden - faste Legemer kalder man de Legemer, der har Formspændighed - Fastenrath, Johann, tysk-sp. Forf., (1839-1908) - Fastepart (Søv.) ell. staaende Part benævnes den Tamp (Ende) af et Tov, som er fastgjort - Fasteprædikener kaldes de Prædikener, som i Fastetiden holdes uden for Søndagsgudstjenesten - Fastestang (Søv.) benævnes det midterste Stykke af en fuldrigget Mast - faste Stillinger, i Krigskunsten saadanne naturlige Forsvarsstillinger, der er forstærkede ved Feltbefæstningsanlæg. - faste Stok ell. Holmens f. S. betegnes det i Marinens Tjeneste fastansatte Personel - fastgællede, se Fisk. - Fasti ell. Splid, uddød dansk Adelsslægt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

een Gang drøje og lysende af Humor. Endnu i
17. Aarh. forekommer F. (efter Hans Sachs: Pet.
Probst og Jacob Ayrer). (Litt.: A. v. Keller
har i 4 Bd samlet F. fra 15. Aarh. [Stuttgart
1853-58]; Creizenach, »Geschichte des
neueren Dramas« [3 Bd, Halle 1894-1903]). -
I Studenterforeningen i Kbhvn forsøgtes med
Held 1916 en Opførelse af et gl. tysk F.
C. B-s.

faste Legemer kalder man de Legemer, der
har Formspændighed, som altsaa søger at
antage deres tidligere Form, naar denne ved ydre
Kræfter er blevet forandret. Se for øvrigt
Elasticitet.
K. S. K.

Fastenrath [’fastənra.t], Johann, tysk-sp.
Forf., f. i Remscheid 3. Maj 1839, d. 16. Marts
1908 i Köln. Han fik en omhyggelig
Uddannelse, og tidlig foretog han Rejser i de
romanske Lande, hvis Litt. særlig tiltrak ham,
navnlig Spanien, som han i den Grad fik kært, at
han næsten er kommet til at tilhøre den sp.
Nation. F. besad en betydelig Evne til at gøre
sig gældende og til at vinde sig Venner; i
Spanien kom han i intim Forbindelse med Folk
som Hartzenbusch, Campoamor, J. Zorrilla,
Garcia Gutierrez, J. Valera og Nuñez de Arce; han
blev Medlem af alle mulige Akademier og
litterære Selskaber og Æresborger af Sevilla. Uden
at være nogen egl. Videnskabsmand har denne
fintdannede Litteraturven med sit Sprogtalent
og en ikke ringe Digterbegavelse indlagt sig
Fortjeneste ved at præsentere nyere tysk og
sp. Aandsliv for hinanden til gensidig Gavn.
Hans Skr er talrige, men for en Del rigtignok
kun Overs. Af dem, der berører Spanien og
dets Litt., er at nævne Digtsamlingerne »Ein
spanischer Romanzenstrauss« og »Klänge aus
Andalusien« (begge 1866), »Das Buch meiner
spanischen Freunde« (2 Bd, 1870), »Calderon de
la Barca« (1881, Jubilæumsskrift), »Calderon in
Spanien« (s. A.), Overs. efter Nuñez de Arce,
Ruiz Aguilera og Echegaray. Paa Spansk har
han til Gengæld skrevet om tyske Forhold og
Personligheder i Pasionarias de un
Alemán-Español
(1872, om Passionsskuespillet i
Oberammergau) og La Walhalla y las glorias de
Alemania
(Biografier, 6 Bd, 1872-87) m. m.
Denne internationale Litterat har ogsaa
interesseret sig for Nederlændernes berømte Digter
Vondel, og paa Fransk har han skrevet
Artikler i Revue internationale samt en Bog,
Figures de l’Allemagne contemporaine (2. Opl.
1887). Men sit tysk-patriotiske Sindelag lagde
F. ikke desto mindre for Dagen 1870 ved sine
»Kriegs- und Siegeslieder«, og 1880 besang han
Indvielsen af den fuldendte Kölnerdom som
nationalt Storværk.
E. G.

Fastepart (Søv.) ell. staaende Part
benævnes den Tamp (Ende) af et Tov, som er
fastgjort f. Eks. til en Blok, et Sejl e. l. i
Modsætning til den anden frie Ende af Tovet, hvori
Kraften anbringes, den halende Part.
H. P. C.

Fasteprædikener kaldes de Prædikener,
som i Fastetiden holdes uden for
Søndagsgudstjenesten. I den rom.-kat. Kirke lægges der
overordentlig Vægt paa F. Fremragende
Prædikanter, Munke ell. Præster, holder paa
bestemte Steder en Række F., dels for at vække
Katolikker til bevidst Kristendom, dels for at
gøre Propaganda bl. Protestanterne.
L. M.

Fastestang (Søv.) benævnes det midterste
Stykke af en fuldrigget Mast. En saadan Mast
bestaar af Undermasten, Fastestangen og
Bramstangen; i et fuldrigget Skib, hvor der
findes 3 Master ell. Topper (For-, Store- og
Krydstoppen), findes derfor ogsaa 3 F., For-,
Stor- og Krydsstangen. Disse bærer hver sit
Mærssejl: Forre-Storemærssejl samt
Krydssejlet. I St f. Betegnelsen F. bruges hyppigt
Stænger ell. Mærsestænger; men Udtrykket F. er en
naturlig Betegnelse, fordi disse Stænger kun
sjældent stryges.
H. P. C.

faste Stillinger kaldes undertiden i
Krigskunsten saadanne naturlige
Forsvarsstillinger, der er forstærkede ved
Feltbefæstningsanlæg.
Sch. P.

faste Stok ell. Holmens f. S. betegnes
det i Marinens Tjeneste fastansatte Personel i
Modsætning til det værnepligtige Mandskab. Den
f. S. kan føres langt tilbage i Tiden; det er
saaledes bekendt, at Bremerholm allerede paa
Christian III’s Tid var Flaadens Tilholdssted,
hvor Skibsbyggere, indkaldte fra Udlandet,
arbejdede paa Flaadens Skibe og dannede det
Haandværkerkorps, som var Beg. til Holmens
f. S. Frederik II udvidede den f. S. meget
betydelig, saa at den kom til at bestaa baade af
Haandværkere og Krigsfolk; han byggede
endvidere Boliger til dem, de saakaldte
Skipperboder, der laa imellem Vingaardsstræde og
Størrestræde, og gav hele Personellet en
fastere Organisation end det tidligere havde haft.
Under Christian IV blev Holmens faste
Mandskab yderligere udvidet og organiseret, og
Anlægget af »de ny Boder«, Nyboder, paabegyndt;
til disse Boliger overflyttedes Mandskabet
efterhaanden, som Skipperboderne forfaldt. Holmens
f. S. er nu inddelt i forsk. Korps, som dels
danner Stammen for Arbejdsstyrken paa
Orlogsværftet, dels Underklasserne i
Befalingsmandspersonalet i de forsk. milit. Korps.
Største Delen af dette faste Mandskab bebor
Nyboder, hvor det er underlagt en milit.
Kommandant. Det henhører iflg. L. af 30. Septbr
1909 under flg. Korps og Afdelinger: a)
Maskinkorpset, b) Artillerikorpset,
c) Matros- og Søminekorpset, d)
Intendanturkorpset, e)
Fabriksafdelingen, f) Tøjhusafdelingen, g)
Ekvipageafdelingen, h)
Minedepotafdelingen, og i)
Bygningsafdelingen. De største af disse Afdelinger er
Fabriksafdelingen og Maskinkorpset, der for
Underklassernes Vedk. bestaar af henh. 1) 21
Kvartermænd, 20 Formænd, 17 Overhaandværkere,
500 faste Haandværkere og 2) 123 Maskinister,
et ubestemt Antal Maskinoverkonstabler, 20
Overfyrbødere og 107 Fyrbødere.
H. P. C.

fastgællede, se Fisk.

Fasti ell. Splid, uddød dansk Adelsslægt,
der førte en tretrinet rød Stormstige i
Sølv-Felt, paa Hjelmen en halv Morian ell. et
Morianhoved med rødt Baand om Haaret. Splid
F.
var Fader til Christen F. til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:07 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/7/0826.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free