- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
808

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Faujas de Saint-Fond, Barthélemy, fr. Geolog, (1741-1819) - Faujasit, se Zeolitter. - faukale Lyd, saaledes kaldes af enkelte Fonetikere (Sievers) de ejendommelige Klaplyd, som kan høres ved Overgangen fra p til m - Faulensee, Landsby og Badested i det schweiziske Kanton Bern, tæt ved Thuner-Sø - Faulhorn, Bjerg i Kanton Bern i Schweiz, ligger i en Udløber fra Berner-Oberland - Faulmann, Karl, tysk Forf., (1835-94), Bogtrykker, Stenograf - Faun, se Faunus. - Fauna benævner man den samlede Dyreverden inden for et begrænset Omraade - Faunalia, lat. Fest, højtideligholdtes i December til Ære for Guden Faunus - Faunus, gammelitalisk Skov- og Markgud, Hjordenes Frugtbargører

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en Angleterre (2 Bd, 1797) samt Histoire
naturelle de la Montagne de Saint-Pierre de
Maestricht
(1799).
J. P. R.

Faujasit [fosja’sit], se Zeolitter.

faukale Lyd [fa^u-], saaledes kaldes af enkelte
Fonetikere (Sievers) de ejendommelige Klaplyd,
som kan høres ved Overgangen fra p til m i
et Ord som Opmand ell. fra t til n i Ætna, idet
Ganesejlet sænker sig for at give Luften Adgang
gennem Næsen. I en rigtig fonetisk Systematik
opføres disse dog ikke som egl. Sproglyd, men
som Overgange, der med Naturnødvendighed
indfinder sig ved Sammenstød af ikke-nasale
og nasale Lyd.
O. Jsp.

Faulensee [’fa^ulənze.], Landsby og Badested
i det schweiziske Kanton Bern. Det ligger tæt
ved Thuner-Sø, 800 m o. H., med en allerede
fra 16. Aarh. kendt, kold Mineralkilde (11°),
der indeholder Gips, Jern og Kogsalt samt
Kulsyre. F. har en meget smuk Beliggenhed og er
et yndet Luftkursted for Rekonvalescenter.
Kilden benyttes især mod Reumatisme, Anæmi,
Nervesvækkede, Katarrer. Kurhuset er smukt
og vel indrettet. Sæson: Midten af Maj til
Oktbr.
E. F.

Faulhorn [’fa^ulhårn], Bjerg i Kanton Bern
i Schweiz, ligger i en Udløber fra
Berner-Oberland mellem Grindelwald og Brienzer-Søen
og naar 2683 m. Det bestaar delvis af en sort,
glimmerholdig Skifer, hørende til
Juraformationen. Forneden bærer det store Skove, højere
oppe prægtige Græsgange. F. er berømt for
sin store Rigdom paa Plantearter. Fra dets
Top har man en glimrende Udsigt over
Berner-Alperne og over Neuchatel-Søen til
Jurahjergene; det besøges derfor meget af Turister, til
hvis Bekvemmelighed der nær ved Toppen
allerede 1832 opførtes et Gæstgiveri.
G. Ht.

Faulmann [’fa^ulman], Karl, tysk Forf.,
(1835-94), var opr. Bogtrykker, derefter
Stenograf; 1855 kom han til Statstrykkeriet i Wien og
blev siden Lærer i Stenografi ved Universitetet
der. Af de mange Skr, han har udgivet,
omhandler nogle Stenografien, som »Gabelsberger’s
stenographisches Lehrgebäude« (1860, 31. Oplag
1893), »Stenographische Unterrichtsbriefe« (1879
og senere), »Anleitung zur phonetischen
Stenographie« (1883 og oftere); andre behandler
Bogtrykkerkunsten og dens Opfindelse, saaledes den
populære, men noget upaalidelige »Illustrirte
Geschichte der Buchdruckerkunst« (1882),
»Handbuch der Buchdruckerkunst«, »Die Erfindung der
Buchdruckerkunst«, »Buch der Schrift« og
»Illustrirte Geschichte der Schrift«; endelig har han
skrevet en »Illustrirte Kulturgeschichte« (1881)
og »Etymologisches Wörterbuch der deutschen
Sprache« (1892 ff.).
(E. G.). C. S. P.

Faun, se Faunus.

Fauna benævner man den samlede
Dyreverden inden for et videre ell. snævrere
begrænset Omraade. Man taler f. Eks. om Danmark’s
nuv. og forhistoriske F., om Europa’s F., om
Havets F. o. s. fr. Se Dyregeografi.
R. H. S.

Faunalia, lat. Fest, højtideligholdtes i
December til Ære for Guden Faunus.
V. S.

Faunus, gammelitalisk Skov- og Markgud,
Hjordenes Frugtbargører, hvorfor han ogsaa
kaldes Inuus (Bespringer«), og Beskytter
mod de vilde Dyr (Lupercus,
»Ulvebortjager«). Da F. var en mægtig Gud, for hvem
Fremtiden ikke var skjult, kunde han meddele
Menneskene Indblik deri; han er som saadan
Fatuus ell. Fatuelus, Sandsigerguden,
som aabenbarer den fremtidige Skæbne (Fatum).
Sine Forudsigelser giver han dels i Skovene, ved
uforklarlige Stemmer, dels i Drømme. Begge
Dele kan ryste Mennesket, vække Rædsel; F.
er derfor ogsaa Incubus (»Mare«). Ved
Siden af F. staar Fauna, der snart kaldes hans
Hustru, snart hans Søster; hun er ogsaa en
»god Gudinde« (Bona Dea), kaldes ogsaa Maja;
som Sandsigergudinde er hun Fatua. F.
havde fl. Templer i og om Rom. Paa Tiber-Øen
byggedes 194 f. Kr. et Tempel for F. I Albuneas
hellige Lund ved Tibur (Tivoli) havde F. sit
fornemste Orakel. Til Ære for F. holdtes
Festerne Faunalia og Lupercalia, begge om
Vinteren. Til F. ofredes Bukke, Vin, Mælk o.
desl. Under Indflydelse af euemeriske
Strømninger fortaltes det senere, at F. opr. havde
været Konge i Latium, Hersker over
Aboriginerne, og at han havde gjort sig fortjent ved
at forbedre Agerdyrkning, Kvægavl, ordne
Religionsvæsenet o. s. v., altsaa noget lgn., som
fortaltes om Euander (se Euandros). Han

illustration placeholder
Faunus, rom. Bronzestatuette.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:52:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/7/0846.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free