Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1) Charles Simon, fr. dram. Forf., (1710-93) - 2) Charles Nicolas, (1749-1806), Sanger og Digter - Favart, Marie, egl. Pierelle Ignace Pingaud, fr. Skuespillerinde, (1833-1908) - Favart, Marie Justine Benoite, f. du Bonceray, fr. Skuespillerinde (1727-72) - Favé, Ildephonse, fr. General og Militærforfatter, (1812-1894) - Favén, Yrjö Antti, finsk Maler, (1882- ) - Faventia. olditalisk By NØ. f. Apenninerne i Gallia Cisalpina, berømt for sin Vin og sine Linnedfabrikker, nu Faenza - Faverges, By i det østlige Frankrig, Dept Haute-Savoie - Faverolles, se Høns. - Faversham, By i det sydøstlige England, Kentshire, ligger 14 km NV. f. Canterbury
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Saint-Laurent den nyfranske Opéra comique,
som var ved at blomstre frem af den ital.
Opera buffa. Hans Operatekster og øvrige
Scenearbejder indførte landlig Skæmt og Lystighed,
god Smag og livlig Stil; komponerede af Duni,
Monsigny o. a. var de Beg. til den rige fr.
komiske Opera- og Operettekunst; fremhæves
kan La chercheuse d’esprit (1741), Le coq du
village, La fille mal gardée, Ninette à la cour
(Musik af Duni) og Les trois sultanes; hans
bedste Komedie er L’Anglais à Bordeaux. Nogle
af hans Stykker er helt (f. Eks. Annette et
Lubin) ell. delvis skrevne af hans Hustru, uden
dog at kunne særskilt angives. Théâtre de M. et
Mme. F. udkom 1763-72 i 10 Bd. Théâtre
choisi (1810, 3 Bd), (Æuvres choisies (1813, 3
Bd). 1808 udkom hans for Litteraturhistorien
vigtige Mémoires et correspondance littéraire i
3 Bd. Gozlan udgav 1853 Æuvres de M. et
Mme. F. (Litt.: Font, F., l’opéra comique
et la comédie-vaudeville aux XVIIe et XVIIIe
siècles [1894]).
2) Charles Nicolas, foreg.’s Søn (1749
-1806), skrev Operateksten Les trois folies
(1786) o. fl. Komedier, som Le mariage
singulier (1786) og La sagesse humaine (1798),
men udmærkede sig mere som Sanger paa den
ital. Operas Scene end som Digter.
S. Ms.
Favart [fa’va.r], Marie, egl. Pierette
Ignace Pingaud, fr. Skuespillerinde, f.
1833, d. 1908. Efter at have gennemgaaet
Konservatoriet debuterede F. som Valérie 19. Maj
1848 paa Théatre français og virkede - 1 Aars
Engagement ved Variétés 1851-52 fraregnet -
ved dette Teater, fra 1854 som Sociétaire indtil
1881, da hun trak sig tilbage fra Scenen. F.’s
Repertoire var mangeartet og omfattede baade
klassiske og moderne Roller; hun forsøgte sig
først uden rigtig Held i tragiske Roller,
spillede derefter med Gratie unge Elskerinder, bl.
a. hos Musset, og naaede sin højeste Udvikling
i Fremstillingen af Kvinde-Karakterer som
Mathilde i Girardin’s Supplice d’une femme,
Donna Sol i Hernani, Victor Hugo’s Marion Delorme.
1883 fulgte hun Coquelin paa hans Turné til
Rusland og spillede bl. a. Elmire i »Tartuffe«.
(Litt.: Fr. Sarcey, Comédiens et
comédiennes, I. série, liv. II: Marie F. [Paris 1877]).
A. A.
Favart [fa’va.r], Marie Justine Benoîte,
f. du Ronceray, fr. Skuespillerinde (1727
-72). Ved sit muntre forslagne Spil, sin
nydelige Sang og sin yndefulde Dans vandt hun
Publikums Yndest og var paa Théâtre-Italien
selvskreven til Elskerinde-, Subrette- og
Bondepigerollerne; hun forstod med sikker Kunst at
holde disse forskelligartede Figurer ud fra
hinanden, og i den sceniske Fremstilling af de
sidste fremkaldte hun en ligefrem Omvæltning,
idet hun i sine Bondepigeroller ikke alene bar
virkelige Bondepigedragter og ikke den
traditionelle Atlaskes Dragt, men ogsaa talte
Dialekt, og hun besad en ganske usædvanlig Evne i
saa Henseende. F., der var gift med ovenn. C.
S. F., forfattede selv nogle Stykker, der findes
i den samlede Udg. af hans dram. Værker.
A. A.
Favé [fa’ve], Ildephonse, fr. General
og Militærforfatter, f. 12. Septbr 1812 i Dreux,
d. 1894. F. blev 1832 Løjtnant i Artilleriet og
tiltrak sig hurtig Opmærksomhed p. Gr. a. sin
omfattende Forfattervirksomhed. Da Napoleon,
der havde beskæftiget sig med Skytskonstruktion
og 1846 havde udg. Études sur le passé et
l’avenir de l’artillerie, blev Præsident, tog han F.
til artilleristisk Medarbejder, og denne
offentliggjorde da en Fortsættelse af det af Napoleon
begyndte Værk. 1855 ansattes F. som Lærer i
Krigskunst ved den polytekniske Skole og blev
1859 Oberst og Ordonnansofficer hos Kejseren.
1865 udnævntes han til Brigadegeneral og Chef
for ovenn. Skole. Under Krigen 1870-71
kommanderede han en Del af Feltartilleriet ved
Belejringen af Paris og blev efter Krigen Chef
for Artilleriet i 14. Korps, hvilken Stilling han
beholdt indtil 1874, da han traadte ud af
Liniehæren. Han afskedigedes 1877. Af hans mange
Skr kan fremhæves: Nouveau système
d’artillerie de campagne de Louis Napoléon
Bonaparte (1850) til Anbefaling for den 12 Pd’s
Granatkanon; Nouveau système de défense des
places fortes (1841); Histoire et tactique des
trois armes et plus particulièrement de
l’artillerie de campagne (1845); Cours d’art
militaire professé à l’école polytecnique (1877);
L’ancienne Rome (1880) og L’empire des Francs
depuis sa fondation jusqu’à son
démembrement (1888). F. valgtes 1876 til Medlem af
Académie des sciences.
B. P. B.
Favén [fa’ve.n], Yrjö Antti, finsk Maler,
f. 20. Maj 1882 i Helsingfors. F. uddannede sig
mest paa egen Haand, hjemme og i Paris,
hvortil han rejste 1903. Livfuld af Temperament,
kraftig i Karakteristikken (indtil det
karikerende) i sin Portrætkunst, stærkt modtagelig for
moderne Malerstrømninger, sikker og elegant
som Tegner, naaede han snart frem i første
Linie i finsk Kunst. Paa den baltiske
Udstilling i Malmö 1914 saas fl. betydelige Prøver
(i stort Format) paa hans flot henkastede og
sikre Portrætkunst: Mandsportrættet, Portræt
af Prof. Soininen (tilhørende det finske Univ.)
og det straalende livlige »Mine tre Brødre«
(Gal. i Åbo). Gal. i Helsingfors ejer et andet
Hovedværk: »To Damer« (1905). F. har ogsaa
malet Landskaber og Genrescener samt tegnet
Karikaturer.
A. Hk.
Faventia. olditalisk By NØ. f. Apenninerne
i Gallia Cisalpina, berømt for sin Vin og sine
Linnedfabrikker, nu Faenza. Ved F. slog
Sullas Feltherre Metellus Pius Aar 82 Marius’
Tilhængere Carbo og Norbanus.
H. H. R.
Faverges [fa’værз], By i det østlige
Frankrig, Dept Haute-Savoie, Arrond. Annecy, har
c. 1200 Indb. I Middelalderen var den kendt for
sin Kobber- og Jernindustri; nu har den
Silkevæverier.
G. Ht.
Faverolles [fa’vrål], se Høns.
Faversham [’fävə∫əm], By i det sydøstlige
England, Kentshire, ligger 14 km NV. f.
Canterbury ved South-Eastern & Chatham-Jernbanen
og ved et Tilløb til Swale, sejlbart for Skibe paa
indtil 200 t. (1911) 10619 Indb. F. har
betydelige Østersfiskerier og nogen Industri (Teglværk,
Cement) samt Handel med Kul og Korn. I
Omegnen ligger fl. store Krudtfabrikker.
G. Ht.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
