Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Faye, Jørgen Breder, norsk Bankmand og Politiker, (1823-1908) - Faye's Komet, se Kometer. - Fayette, se Lafayette. - Fayetteville, Navnet paa flere Byer i U. S. A., af hvilke nævnes: - 1) F. i North Carolina, ligger 160 km NV. f. Wilmington paa venstre Bred af Cape Fear River - 2) F. i Arkansas, ligger 230 km NV. f. Little Rock i Ozark Mountains ved White River - Fayum, d. s. s. Fajûm. - fazenda (portug., svarende til sp. hacienda) betyder en Landejendom og dens Bestyrelse - Fazio (egl. Bonifazio) degli Uberti, ital. Digter, (c. 1310-1370) - Fazy, James, schweizisk Statsmand,(1796-1878) - F-dur, den Durtonart, der har F. til Grundtone ; har et *b for h. - Fe er det kem. Tegn for Jern (Ferrum). - Fé, se Santa Fé. - Fea, Carlo, ital. Arkæolog, (1753-1834) - Fead-Øerne, ligger Ø. f. Bismarcks-Øerne, N. f. Salomons-Øerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forenede Rigers Konsulatvæsen og til
Udarbejdelse af Forslag til en ny Mellemrigslov
(Handelstraktat) mellem Norge og Sverige. Han blev i
1890’erne tilbudt Sæde i Regeringen, men
afslog det. Da de aarlige Storting indførtes, trak
han sig tilbage fra det politiske Liv, men deltog
dog ogsaa senere i enkelte offentlige Hverv, var
bl. a. Medlem af den 1874 nedsatte
Jernbanekommission og blev saaledes en af
Bergens-Banens Fædre. Ogsaa efter at Venstre 1882
havde erobret det offentlige Styre i Bergen,
vedblev F. at øve en vidtstrakt Indflydelse. For
Missionssagen og Afholdssagen interesserede
han sig stærkt. Han redigerede endog selv en
Tid »Norsk Afholdstidende«.
K. V. H.
Faye’s Komet [fæs-], se Kometer.
Fayette [fa’jæt], se Lafayette.
Fayetteville [’fejətvi£], Navnet paa flere
Byer i U. S. A., af hvilke nævnes: 1) F. i North
Carolina, ligger 160 km NV. f. Wilmington paa
venstre Bred af Cape Fear River midt i store
Naaleskove. (1910) 7050 Indb. F. driver Handel
med Tømmer, Tjære og Terpentin. F. brændte
næsten fuldstændig 1831. I Borgerkrigen var F.
gentagne Gange Stridens Genstand. - 2) F. i
Arkansas, ligger 230 km NV. f. Little Rock i
Ozark Mountains ved White River. (1910) 4500
Indb. F. har en 1875 stiftet Højskole for
Landbrug og Teknik.
H. P. S.
Fayum, d. s. s. Fajum.
fazenda [’fə’zendə] (portug., svarende til sp.
hacienda) betyder en Landejendom og dens
Bestyrelse; Ordet bruges i denne Bet. saavel i
selve Portugal som i de Portugisisk talende
Lande uden for Europa.
(E. G.). Chr. H.
Fazio [’fatsio] (egl. Bonifazio) degli
Uberti, ital. Digter, (c. 1310-1370). Han var
af en højt anset florentinsk Slægt og levede,
p. Gr. a. de politiske Forhold i hans Fædreby,
som Landflygtig omkring ved forsk. Hoffer, hvis
Fyrster han priste i sine Digte. Disse er dels
lyriske, dels et længere Læredigt i Terziner,
kaldet Dittamondo (af lat. Dicta mundi). Det
begynder med en Vision i Dante’s Manér og er
nærmest af geogr. Indhold, idet F. skildrer,
hvordan den berømte Geograf Solinus fører ham
igennem Italien, forskellige andre europ. Lande,
Afrika og Palæstina; stadig er der indskudt
Sagnfortællinger, Legender o. l. Men nogen
Dante er F. ikke og hans Digt har ikke
synderlig poetisk Værdi, uagtet det er bygget for en
Del paa Selvsyn og personlige Oplevelser. Det
udgaves første Gang i Vicenza 1474, bedst 1826
i Milano.
(E. G.). E. M-r.
Fazy [fa’zi], James, schweizisk Statsmand,
f. 12. Maj 1796 i Genève, d. 6. Novbr 1878, hørte
til en fordreven fr. Hugenotslægt. Han
virkede 1819-33 i Paris som Medarbejder af
frisindede Blade, underskrev 1830 Journalisternes
Protest og tog virksom Del i Julirevolutionen,
men udtalte sig imod Ludvig Filip’s Valg og
understøttede senere Republikanerne. Træt af
de deraf flydende Retsforfølgelser vendte F.
1833 tilbage til Genève, hvor han snart blev en
af Førerne for den radikale Opposition og
desuden grundlagde Europe centrale som Organ
for det »unge Europa«. Han fik 1841 Kantonets
daværende Regering styrtet og var med at
udarbejde den ny Forfatning; valgtes 1843 til
Kantonalforsamlingen og virkede for Indførelsen af
Nævninger, men havde ikke vundet Flertal i
Forsamlingen. Da Kantonets Regering 1846
indtog en vaklende Holdning i
»Sonderbund«’s-Sagen, kom det til en ny Revolution; F. blev sat i
Spidsen for den foreløbige Regering og
fremkaldte Forfatningens gennemgribende
Omdannelse i ren demokratisk Aand. Indtil 1853 var
F. Genèves egentlige Styrer og øvede større
Indflydelse end nogen enkelt Mand siden
Calvin’s Dage; han havde ogsaa store Fortjenester
af selve Byens Opsving og Udvidelse, bl. a. ved
at faa de gl. Fæstningsværker nedbrudte. Til
Tak gav Borgerne ham et stort Stykke af den
indvundne Grund. 1848 havde han gerne set
Schweiz deltage i Sardiniens Kamp mod
Østerrig, og senere modsatte han sig bestemt enhver
Indskrænkning i Asylretten, om han end
hindrede de politiske Flygtninge fra at paadrage
Schweiz Forviklinger med de fremmede Magter.
1853 blev F. styrtet ved et Forbund mellem det
konservative Parti og et nyt radikalt, men
valgtes 1855 paa ny til Formand, for Statsraadet
(d. v. s. Kantonets Regering) og tillige s. A.
paa ny til Medlem af det schweiziske
Ständeraad. Her tog han 1857 ivrig Ordet for at
hævde Schweiz’ Ret til Neuchâtel over for den
preuss. Konge og ligeledes 1860 for at kræve
Nordsavoyens Tilknytning. Flere
Vilkaarligheder og Oprettelsen af en Spillebank i hans Hus
(1856) lod ham efterhaanden tabe den tidligere
Folkegunst; 1861 faldt han igennem ved Valg til
Statsraadet og 1862 til Kantonalforsamlingen;
ja 1864 maatte han for en Tid forlade Genève
og kom aldrig siden til at spille nogen Rolle.
Han skrev Histoire de la république de Genève
(2 Bd, 1838-40).
E. E.
F-dur, den Durtonart, der har F. til
Grundtone ; har et ♭ for h.
S. L.
Fe er det kem. Tegn for Jern (Ferrum).
Fé [fæ], se Santa Fé.
Fea [’fæa], Carlo, ital. Arkæolog, (1753-
1834), uddannede sig som Jurist og tog
Doktorgrad ved La Sapienza i Rom, men overgik
derefter til gejstlig Stand for i bedre Ro at kunne
dyrke Arkæologi, paavirket af Winckelmann’s
»Geschichte der Kunst«. Af politiske Grunde
maatte F. 1798 flygte fra Rom til Firenze, kom
snart tilbage, men fængsledes som »Jakobiner«.
Imidlertid blev Fangenskabet dog kortvarigt, og
snart efter blev han Commissario delle antichita,
Inspektør for Oldtidsminderne, og Bibliotekar
hos Fyrst Chigi. Af hans omfattende
Produktion bør nævnes betydelig Andel i den italienske
Udg. af Winckelmann’s »Geschichte der Kunst«
1783-84, gennemset og med Noter (3. Bd: Sulle
rovine di Roma). Fremdeles: Miscellanea
filologica-critica ed antiquaria, 2 Bd, 1790-1837;
Descrizione di Roma e dei contorni, 3 Bd, 1820,
ny Udg. 1824; L’integrità del Panteone
rivendicata a M. Agrippa, 1807; Iscrizioni di monumenti
pubblici, 1813; Frammenti di fasti consolari. 1820.
Forskellige filologiske Arbejder, bl. a. en
Udgave af Horats (1811, optrykt i Heidelberg,
1820-21).
H. A. K.
Fead-Øerne [fi.d-], ligger Ø. f.
Bismarcks-Øerne, N. f. Salomons-Øerne, bestaar af to
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
