Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Feber (lat. fébris, af fervere, gløde) sygelig Tilstand, karakteriseret ved Feberheden som det mest iøjnefaldende Symptom - Feberbark, d. s. s. Kinabark. - Feberkløver, Navn for Almindelig Bukkeblad (se Bukkeblad). - Febermiddel, se Antipyrese. - Febertemperatur, se Feber. - Febertræ, se Eucalyptus. - Febrifuga (lat.), feberstillende Midler, se Antipyrese. - febrilsk (lat.), feberagtig; urolig; i stærk Sindsbevægelse, urolig Stemning. - febris (lat.), Feber. - Febris (lat.: »Feber«), rom. Gudinde, der havde 3 Helligdomme i Byen - Febris intermittens, d. s. s. Koldfeber og Malaria. - Febris recurrens, d. s. s. Typhus recurrens. - Febris rheumatica, d. s. s. Gigtfeber. - Febris typholdea, d. s. s. Tyfus. - Febronianisme, Febronius, se Hontheim.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Opmærksomheden henvendt paa at udfinde,
hvorved F. fremkaldtes, om den skyldtes en
forøget Varmeproduktion ell. et formindsket
Varmetab. At der fandt en Forrykkelse Sted af
det Ligevægtsforhold mellem disse Faktorer, der
normalt er til Stede og betinger Menneskets og
de varmblodige Dyrs konstante og af ydre
Indvirkninger væsentlig upaavirkede Temp.,
derom var man straks paa det rene.
Undersøgelserne har nu lært, at der under F. ikke alene
finder en forøget Varmedannelse Sted, men at
der ogsaa foregaar et stærkere Varmetab, men
tillige, at Forøgelsen af Varmeproduktionen er
større end Forøgelsen af Varmetabet, saa at en
Temperaturstigning maa blive Følgen.
Varmeproduktionens Tiltagen beror paa en forøget
Stofomsætning i Vævene, hvilket kan erkendes
deraf, at Iltoptagelsen og Kulsyreudskillelsen
gennem Lungerne er større end ellers, og at
Urinstofmængden tiltager.
Aarsagen til F. maa søges deri, at der tilføres
Blodet og Organerne saakaldte
feberfrembringende, pyrogene, Stoffer. Dette blev allerede
paavist eksperimentelt af Magendie,
Panum, Bilroth, Bergmann o. a., idet de
ved at indbringe putride Stoffer i Blodet kunde
fremkalde F., og den nyeste Tids bakteriologiske
Forskning har vist, at disse pyrogene Stoffer
som oftest er Produkter udviklede af
Mikroorganismer, dels Bakterier, dels andre Former;
men der kan dog ogsaa findes F., uden at
saadanne synes at spille nogen Rolle, uden at der
er nogen Infektion, idet Volkmann paaviste
den saakaldte aseptiske F.’s Tilstedeværelse ved
Benbrud o. a. Læsioner, hvorved der ikke var
noget aabent Saar og saaledes ingen direkte
Kommunikation med Luften, og det synes, som
om der i Blodet, ogsaa uden Mikroorganismers
Medvirkning, kan dannes Stoffer, som kan
fremkalde F., og det maa antages, at dels saadanne
Stoffer, dels Mikroorganismers
Stofskifteprodukter (Toksiner) gennem Nervesystemet
paavirker Blodet og Organerne paa en saadan
Maade, at F. fremkaldes.
Behandlingen af F. rettes nutildags, da F.
kun betragtes som et Symptom, i første Linie
mod den til Grund derfor liggende Sygdom.
Kirurgiske Indgreb kan saaledes nedsætte F., hvor
denne skyldes Betændelser, Pusansamlinger o. l.,
men i mange Tilfælde nødes man dog til at
anvende symptomatisk Behandling ved Hjælp af
Febermidler, Bade, Diæt (se Antipyrese og
Diæt). (Litt.: S. Laache, »Om
Varmeregulering og Feber« [1916]).
(A. F.). H. I. B.
I dansk, som i anden Folkemedicin staar F.
som en Sygdom og ikke som et Symptom, og
af folkelig Overlevering fremgaar det, at F.
opfattes som en Person; man kan »se den
komme«, fange den i en Pose ell. løbe fra den. Man
overfaldes, angribes, hjemsøges af F., der
altsaa maa betragtes som en ond Vætte ell.
Dæmon, og Menneskets Forhold til F. bliver derfor
en Kamp, der kan slutte med, at F. forjages,
viger, svinder hen. F.’s 3 Stadier (Kulde, Hede,
Sved) har været kendte fra meget gl Tid, og
der tillægges da ogsaa Dæmonen 3 Hoveder ell.
3 Ben. Af de opr. 77 forsk. Febre udskiltes ret
sent enkelte specielle (Kolden, anden og tredie
Dags F.), og i Tilslutning til det Pythagoræiske
Talsystem udviklede der sig i den antikke Tid
et System, efter hvilket Dagene med lige og
ulige Datum havde forsk. Bet. for F.’s Forløb.
Navnlig var F.’s gunstige Udgang knyttet til
visse af disse sidste. Celsus bekæmpede dette
System som taabeligt, men det holdt sig dog
gennem hele Middelalderen. -
Feberbehandlingen var opr. ren diætetisk (Bygsuppe,
Hippokrates), senere anvendtes Blodudtømninger
ved Hjælp af Blodkopper (der anvendtes af
civiliserede og vilde Folkeslag), hudirriterende
Midler (Surdejg under Fødderne, Sennepsbade,
Eddikeomslag [Hippokrates]), Massage,
Fontaneller (s. d.) og Mokser (s. d.)
Folkemedicinsk drejer det sig om at holde F. ude
fra Huset og at forhindre dens Angreb paa
en Person. Derfor satte man Husamuletter,
Sedler med Besværgelsesformularer, over
Døraabningen ell. bar dem paa sig. Mest kendt af disse
Besværgelser er Abracadabra, der første Gang
er optegnet af Quintus Serenus
Sammonicus, c. 200 e. Kr. Ogsaa de fra bab.
Medicin stammende magiske Talkvadrater har
fundet stor Anvendelse i mange Lande.
Feberpatienterne var Genstand for meget
forskelligartede Kure, til hvilke Besværgelser knyttedes
samtidig med, at der udførtes magiske
Handlinger, som f. Eks. at strø Salt i en Strøm. F.
skulde da forsvinde som Saltet. Talrige
Eksempler paa F.’s magiske Overførelse til anden
Person kendes ogsaa, ligesom Patienten kunde
»indbore« sin F. ved at bore et Hul i et Træ,
aande 3 Gange i det og sætte en Pløk i. F.
skulde da blive derinde. I det Hele er Kurenes
Form meget forsk. og rigere end noget andet
Afsnit af Folkemedicinen. Medikamentelt
anvendes de saakaldte Feberurter, noget varierende
efter hvert Lands Flora.
J. S. J.
Feberbark, d. s. s. Kinabark.
Feberkløver, Navn for Almindelig
Bukkeblad (se Bukkeblad).
Febermiddel, se Antipyrese.
Febertemperatur, se Feber.
Febertræ, se Eucalyptus.
Febrifuga (lat.), feberstillende Midler, se
Antipyrese.
febrilsk (lat.), feberagtig; urolig; i stærk
Sindsbevægelse, urolig Stemning.
febris (lat.), Feber.
Febris (lat.: »Feber«), rom. Gudinde, der
havde 3 Helligdomme i Byen, i hvilke man
bragte hende Ofre, aabenbart for at stemme
hende mildere, at hun ikke skulde skade for
meget; thi Malaria-Feberen har altid været
hyppig i og ved Rom. Den mest bekendte af disse
Helligdomme laa paa Palatiner-Bjerget. En Art
Fortsættelse af denne Kultus dannede Dyrkelsen
af Madonna delle febbri ved Vatikanet. (Litt.:
De Matthaeis i det rom. arkæol. Akademis
»Atti«, Bd I).
C. B.
Febris intermittens, d. s. s. Koldfeber
og Malaria.
Febris recurrens, d. s. s. Typhus recurrens.
Febris rheumatica [ræu-], d. s. s.
Gigtfeber.
Febris typhoidea, d. s. s. Tyfus.
Febronianisme, Febronius, se Hontheim.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
