Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Febronianisme, Febronius, se Hontheim. - februa, lat., i Oldtiden en Renselsesfest og Sonefest for de Døde - Februar (lat. februarius), i den julianske Kalender den anden, tidligere den sidste af Aarets Maaneder - Februarrevolutionen, se Frankrig (»Historie«). - Febvre, Alexandre Frédéric, fr. Skuespiller, (1835- ) - fec., se fecit. - Fécamp (Fescamp), By i det nordvestlige Frankrig, Dept Seine-Inférieure, ved Kanalen i en snæver Dal - Fechenheim, Fabrikflække i Preussen, Prov. Hessen-Nassau, ligger 12 km V. f. Hanau ved Main - Fechner, Gustav Theodor, tysk Fysiker, (1801-1887)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
februa, lat., i Oldtiden en Renselsesfest og
Sonefest for de Døde; den holdtes i Febr, i
ældre Tid Aarets sidste Maaned (lat. februo,
renser; heraf Maanedens Navn februarius). -
februum, Renselsesmiddel, i religiøs Betydning.
Februar [ell. -’a’r] (lat. februarius), i den
julianske Kalender den anden, tidligere den
sidste af Aarets Maaneder (jfr Skudaar). Om
Navnet F. smlg. februa. Paa Dansk og til
1827 paa Norsk kaldes den Blidemaaned;
paa Norsk senere Gjømaaned.
(meteorol.). Til Belysning af
Vejrforholdene i F. skal anføres flg. Talværdier, der er
støttet til Iagttagelser ved Landbohøjskolen i
Kbhvn. Normaltemp., der for hele F. er c. ÷1°
C., er ved Slutn. af Maaneden steget til c. ÷1/2° C.
Den varmeste F., der er iagttaget, havde en
Gennemsnitstemp. paa 3,4° (1822) og den
koldeste paa ÷7,8° (1838); den varmeste Dag havde
en Gennemsnitstemp. paa 8,8° (1882) og den
koldeste paa ÷18,7° (1871), medens den højeste
iagttagne Temp. var 10,8° (1882) og den laveste
÷25,0° (1871). Frost er i F. indtruffet
gennemsnitlig paa 21 Dage, men af disse har Temp.
dog gennemsnitlig kun paa 8 Dage holdt sig
under Frysepunktet hele Dagen. Temp.’s
Foranderlighed fra Dag til Dag er i Gennemsnit
1,6°, men der er ogsaa forekommet betydelige
Temperaturvariationer, hvoraf særlig
Kuldetilbagefald har været større end i nogen anden
Maaned, nemlig 12,2°. De hyppigste Vinde i F.
blæser fra SV.; disse Vinde er omtr. 3 Gange
saa hyppige som Vinde, der blæser fra N., og
som er de mindst hyppige i denne Maaned.
Nedbøren i F. er gennemsnitlig kun 34 mm, og
en enkelt Gang (1842) var F. endog ganske
uden Nedbør. Det gennemsnitlige Antal Dage
med Nedbør er 13, hvoraf 9 med Sne, medens
det gennemsnitlig kun hagler hvert 3. Aar og
tordner hvert 10. Aar. Damptrykket er i F.
- ligesom i Jan. - gennemsnitlig kun lidt over
4 mm, men p. Gr. a. den relativt lave Temp.
er Fugtighedsgraden stor, nemlig 91 %. I F.
dækker Skyerne gennemsnitlig 0,77 Dele af
Himlen, hvilket omtr. er det samme Skydække
som i de foregaaende Maaneder fra Oktbr, men
paa den anden Side har F. fl. absolut skyfrie
Dage end Oktbr, Novbr og Decbr tilsammen.
Af Middeltemp. for F. skal i øvrigt nævnes flg.:
Kria ÷4,5°, Sthlm ÷3,4°, Petrograd ÷8,4°,
Edinburgh 3,7°, London, NW. 4,3°, Paris 3,6°, Berlin
0,3°, Wien 0,2°, Konstantinopel 5,2°, Athen 8,7°,
Rom 8,3, Madrid 6,3° og Lissabon 10,9°.
D. la C.
Februarrevolutionen, se Frankrig
(»Historie«).
Febvre [fæ.vr], Alexandre Frédéric, fr.
Skuespiller, f. 21. Febr 1835 i Paris. F.
begyndte sin dram. Løbebane i Provinserne -
hans Debut fandt Sted i Hâvre - og han
arbejdede sig efterhaanden frem over de mindre
Teatre i Paris til selve Théâtre français;
allerede 1859 opnaaede han paa Odéon en stor
Sukces ved sin Fremstilling af Célestin i
»César Girodots Testamente«, og i de flg. Aar
grundfæstede han paa Vaudeville sin Anseelse
ved Roller som Maurice i »Vore Venner« (1861)
og Didier i »Familien Benoîton« (1865),
hvorefter det 19. Septbr 1866 forundtes ham som
Filip II i »Don Juan af Østerrig« at betræde
selve Théâtre français’ Bræder. F., der allerede
1. Maj 1867 optoges bl. Societærerne, fik hurtig
mange Roller i det moderne Repertoire; dog
vandt han sin største Sejr i det klassiske, hvor
især Skurkerollerne tildeltes ham, som
Tartuffe (16. Oktbr 1871): med en rent ud
satanisk Majestæt fremstillede han Molière’s
Skikkelse som en Personifikation af Klerikalismen.
F. dyrkede i Modsætning til de fleste fr.
Skuespillere Maskeringskunsten, og han talte med
en sløjfende Naturlighed, der i Modsætning til
de konservatorie-uddannedes korrekte
Tydelighed gav hans Tale den lette Konversationstone.
Hans Repertoire paa Théâtre français var stort
og broget; den sikreste Kunst ydede han i
Fremstillingen af Karakterer, der bag
tilsyneladende Kulde skjulte stærke Lidenskaber, ell.
gennem hvis rolige Sindighed en Mands faste
Paalidelighed klang. F. trak sig tilbage 1893 og
foretog s. A. en omfattende Turné, paa hvilken
han ogsaa i Novbr gæstede Kbhvn, Kria og
Sthlm. (Litt.: Fr. Sarcey, Comédiens et
comédiennes. I série, liv. 10: F. [Paris 1876];
Edv. Brandes, »Fremmed Skuespilkunst«
[Kbhvn 1881]).
A. A.
fec., se fecit.
Fécamp [fe’ka] (Fescamp), By i det
nordvestlige Frankrig, Dept Seine-Inférieure, Arrond.
le Hâvre (Normandie), Station paa Vestbanen,
ligger ved Kanalen i en snæver Dal,
hvorigennem den lille Kystflod F. flyder, har (1911)
17383 Indb. Den bestaar næsten helt af een
Gade, som er henved 3 km lang. Bl.
Bygningerne er den vigtigste Klosterkirken La Trinité,
som hovedsagelig er opført 1175-1225. Andre
Klosterbygninger benyttes nu som Raadhus,
Mus. og Bibliotek. F. har ganske betydelig
Industri, navnlig maa mærkes dens
Skibsbyggerier og Likørfabrikationen (»Benediktinerlikør«);
men størst Bet. har den som Fiskerihavn, der
i de senere Aar er udvidet og endog ved
Ebbetid tilgængelig for store Skibe. Fra F. udgaar
store Fiskerflaader, som driver Torskefiskeri
ved Island og New Foundland og Makrelfiskeri
i Kanalen.
G. Ht.
Fechenheim [’fæκənha^im], Fabrikflække i
Preussen, Prov. Hessen-Nassau, ligger 12 km
V. f. Hanau ved Main. (1910) 8524 Indb. F. er
særlig kendt for sin store Anilinfabrik.
G. Ht.
Fechner [fæκnər], Gustav Theodor,
tysk Fysiker, f. 19. Apr. 1801 i Niederlausitz, d.
18. Novbr 1887. F. blev Prof. i Fysik i Leipzig
1834 og offentliggjorde nogle Arbejder over
Elektricitet, Syns- og Hørelsesfænomener, men en
Øjensygdom gav Anledning til, at han 1830
vendte sig til filos. Studier. Til hans første
Periode hører »Maasbestimmungen über die
galvanische Kette« (1831), en Række mindre
Arbejder og Overs. af Biot’s store Lærebog i
Fysik. Fra hans filos. Periode har man en
Mængde Skr om de forskelligste Emner: »Ueber
das höchste Gut« (1846), »Nanna oder über das
Seelenleben der Pflanzen« (1848), »Zendavesta
oder über die Dinge des Himmels und des
Jenseits« (3 Bd, 1851).
K. S. K.
Hans Hovedværk er: »Elemente der
Psychophysik« (2 Bd, 1860), som har givet Stødet til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
