- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
830

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Federici, Camillo. ital. Komedieforfatter, (1749-1802) - Federighi de Tolomei, Antonio, ital. Billedhugger og Arkitekt, ( -1490) - fede Syrer. Med dette Navn benævnes en vigtig homolog Række af enbasiske organiske Syrer - Fedet, Sjællands Østkyst, en i sydlig Retning udgaaende, lav Landtange, som adskiller Præstø Fjord fra Fakse Bugt - fede Typer, se Skriftsnit. - Fedi, Pio, ital. Billedhugger, (1816-1892) - Fedia Moench., Slægt af Baldrianfamilien med en Art, F. Cornucopiæ DG. (F. incrassata Moench.), enaarig, 15-30 cm høj Urt - Fedkovitsch, Josif Horodentschuk, lillerussisk (ruthensk) Digter, (1834-1888)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Scenen med Lystspil, men optraadte selv som
Skuespiller. Mange af hans Arbejder vandt
Samtidens Bifald, men Glansen er for længst
gaaet af hans Navn. Bl. hans Skuespil kan
nævnes: L’avviso ai mariti, Enrico IV al passo della
Marna
og Lo scultore e il cieco. Et Par af F.’s
Stykker blev bearbejdet paa Fransk, eet paa
Tysk. Hans Opere teatrali udkom i Firenze
1794-97 (10 Bd), siden fl. Gange, saaledes
Venedig 1807 (ligeledes 10 Bd).
(E. G.). E. M-r.

Federighi de Tolomei [-’rigi–’mæi],
Antonio, ital. Billedhugger og Arkitekt, f. i
Siena, d. smst. 1490, Elev af Jacopo della
Quercia, var 1451-55 Arkitekt ved Domkirken
i Orvieto, 1458-80 Dombygmester i sin Fødeby,
hvor han tillige leverede nogle af de plastiske
Arbejder til Loggia dei Nobili samt Domkirkens
Vievandsbækken; 1460 paabegyndte han for Pius
II den nydelige Loggia del Papa, ligesom han
byggede Kapellet (del Diavolo) ved Palazzo del
Turco, Facaderne til Madonna delli Nevi og S.
Caterina. Alle hans Arbejder er udførte i sirlig
Ungrenaissancestil.
C. A. J.

fede Syrer. Med dette Navn benævnes en
vigtig homolog Række af enbasiske organiske
Syrer, der har den alm. Formel CmH2m + 1COOH
ell. kortere CnH2nO2. De er Iltningsprodukter af
den Række etatomige Alkoholer, hvortil den
alm. Ætylalkohol hører, og hvis Formel er
CnH2n +1OH; af disse Alkoholer opstaar de, idet
to Brintatomer i Radikalet CnH2n + 1 erstattes af
eet Atom Ilt. Mange af de f. S. findes i
Fedtstofferne bundne til Glycerin som Glycerinætere
(Glycerider). De vigtigste af de f. S. er:

CH2O2, Myresyre.
C2H4O2, Eddikesyre.
C3H6O2, Propionsyre.
C4H8O2, Smørsyre.
C5H10O2, Valerianesyre.
C6H12O2, Kapronsyre.
C7H14O2, Ønanthsyre.
C8H16O2, Kaprylsyre.
C9H18O2, Pelargonsyre.
C10H20O2, Kaprinsyre.
C16H32O2, Palmitinsyre.
C17H34O2, Margarinsyre.
C18H36O2, Stearinsyre.

De 4 første Led er ved alm. Temp. letflydende
Vædsker (Myresyre stivner dog ved 8,3°,
Eddikesyre ved 16,7°), der lader sig blande med Vand
i alle Forhold; de flg. Led bliver mere
olieagtige og tungtopløselige i Vand, og fra
Kaprinsyren er de ved alm. Temp. faste med stigende
Smeltepunkter. Stearinsyren smelter først ved
69°. De højeste Led kan ikke destilleres uden
Sønderdeling. De laveste Led har i ren Tilstand
en stærkt stikkende, intensiv sur Lugt, de
mellemste Led af Rækken (fra C4 til C9) har en
ubehagelig svedagtig Lugt, medens de højere
Led er lugtløse. Alle Syrerne er let opløselige
i Alkohol og Æter, og er, med Undtagelse af
Myresyren, meget bestandige over for
Iltningsmidler. De f. S. kan fremstilles syntetisk efter
fl. Metoder, der beviser Rigtigheden af
Ovenstaaende Formel, altsaa Tilstedeværelsen af
Karboxylgruppen -COOH. Den med
Hydroxylgruppen forbundne Syrerest, der vel ikke kan
eksistere i fri Tilstand, men som kendes i
Forbindelser, benævnes efter Syren, idet der
tilføjes Endelsen »yl«, saaledes benævnes
Syreresten H.CO Formyl (af acidum formicum),
CH3.CO Acetyl (af acid. aceticum), C2H5.CO
Propionyl o. s. v.
R. K.

Fedet, Sjællands Østkyst, en i sydlig Retning
udgaaende, lav Landtange, som adskiller Præstø
Fjord fra Fakse Bugt. Paa Midten af Tangen
ligger Fedgaarden. Fra Sydøstsiden af F.
udskyder i østlig Retning Fedhage, der er en
netop overflydt Sandhage.
G. F. H.

fede Typer, se Skriftsnit.

Fedi, Pio, ital. Billedhugger, f. 31. Maj
1816 i Viterbo, d. 1. Juni 1892 i Firenze. F.
dyrkede indtil op i Tyveaarene
Kobberstikkerkunst, under R. Morghen og paa Wiens
Akademi, maatte p. Gr. a. Øjensvaghed holde op
og uddannede sig nu i Billedhuggerkunst i
Firenze under L. Bartolini, i Rom under Tenerani.
Efter med Held at have udstillet nogle af sine
rom. Arbejder (Sebastian, Kleopatra m. v.) i
Firenze udførte han her til Uffizi, efter
Leopold II’s Bestilling, Statuerne af M. Pisano og
Fysiologen A. Cesalpino, derefter
Marmorgruppen »Pia de’ Tolomei e Nello della Pietra« (1849,
for Poggio Imperiale Park; efter Dante’s
Purgatorio), Skytsenglen (1852, til Fyrst
Lwoff’s-Gravmæle i Petrograd), Kolossalgruppen
Marchese P. Torrigiani med sin Søn (1856, for
Marchese Torrigiani’s florentinske Villa), »Poesien«
(Idealstatue i Museo Civico i Verona) o. m. a.
mytologiske og allegoriske Værker, endelig for
Firenzes Loggia dei Lanzi det berømte Arbejde
Gruppen »Polyxenas Rov« (i Gips 1855, afsløret
i Marmor 1865). Dette F.’s Hovedværk viser
hans herskende Evne: blændende Virtuositet,
dreven Teknik, Sans for det stærkt effektfulde,
men ogsaa Svaghederne: Udvendigheden i
Opfattelsen, det virtuosmæssig akademisk
konventionelle. F. regnes for ital. Skulpturs sidste
Klassicist. Senere Værker: »La Fiorentina«
(Marmor 1872, Walker Art. Gal. i Liverpool),
Bronzestatuen af General Fanti (Firenze) og
Marmorgravmælet i samme Bys S. Croce for Digteren
G. B. Niccolini (1883). Iflg. Testament gik F.’s
Atelier med alle dets Værker, deriblandt fra
senere Tid Kolossalgruppen »Le furie di
Atamante«, over i Staden Firenzes Eje.
A. Hk.

Fedia Moench., Slægt af Baldrianfamilien
med en enkelt Art, F. Cornucopiæ DC. (F.
incrassata
Moench.), enaarig, 15-30 cm høj Urt
med helrandede ell. savtakkede Blade og
Blomsterne i Gaffelkvaste, hvis Stilke er noget
opsvulmede. Blomsterne har en langrøret og
fladkravet, rosenrød ell. purpurfarvet Krone, 2
Støvdragere og en trerummet Frugtknude. Kun
eet Æg kommer til Udvikling; Frugten er en
Nød. Den stammer fra Middelhavslandene og
dyrkes i Danmark i Haver. Frøet saas paa
Blivestedet, og de opkomne Planter udtyndes
til 15 cm’s Afstand.
L. H.

Fedkovitsch [fjat’kåvit∫], Josif
Horodentschuk
, lillerussisk (ruthensk) Digter, f.
1834 i en velhavende ruthensk Bondefamilie i
Bukovina, d. 1888 i Czernovitz, blev 1859 østerr.
Officer, beklædte efter sin Afsked 1863 forsk.
Tillidshverv i sin Hjemstavn og døde som
Redaktør af det lillerussiske Blad »Bukovina«.
F. var digterisk anlagt og skrev som ung Officer
tyske Digte, inden han anvendte sin
Digterbegavelse paa sit Modersmaal. Hans Digte
(»Poèzii«) foreligger samlede i 3 smaa Bind
(1862-67). Hans 1862-67 skrevne Fortællinger

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:52:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/7/0868.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free