Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fedtekstraktion er en vigtig fabrikatorisk Operation inden for Fedtindustrien - Fedtemboli. Ved Brud af store Rørknogler har man observeret Lungetilfælde og da kunnet paavise Fedt i Lungepulsaarerne - Fedtfinne ell. Hudfinne (Pinna adiposa) benævnes en Finne, som ganske mangler Straaler og kun bestaar af en Hudfold - Fedtfugl, Guacharo (Steatornis caripensis Humb.), en Fugleart, der bebor Mellemamerika - Fedtgaas, se Pingviner. - Fedtgarvning, se Læder. - Fedtgas fremstilles ved Opvarmning af Fedtaffald, Affald fra Petroleumstilberedningen o. l. - Fedthalefaar, se Faar. - Fedthjerte kaldes dels den Forandring af Hjertet, som finder Sted ved Fedtsyge (s. d.) - Fedtinfiltration, se Fedtmetamorfose. - Fedtkirtler, ell. Talgkirtler, se Hud. - Fedtkvarts, en halvgennemsigtig, fedtglinsende Varietet af Mineralet Kvarts. - Fedtlever. I Levercellerne findes altid en større ell. mindre Mængde Fedtkorn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Opløsningsmidlet uddrives ved Varme. Tilbage i Kedlen bliver
Olien, medens Opløsningsmidlet fortættes i et
Svaleapparat og atter kan bruges.
Dampekstraktion udføres i ret komplicerede Apparater,
der er indrettede efter et lgn. Princip som de
paa Laboratorierne saa alm. anvendte
Soxlethske Ekstraktionsapparater. De ved disse
Metoder udvundne Fedtstoffer vil, hvor
omhyggeligt man end søger at bortskaffe de sidste
Rester af Opløsningsmidlet, dog komme til at
indeholde et ringe Spor af dette, der gør dem
mindre egnede til Spisebrug; for Fedtstoffer og
Olier, der finder Anvendelse til tekn. Formaal,
synes F. at faa en stedse stigende Bet., ogsaa
til Tider kombineret med den alm. anvendte
Presningsmetode.
Carl J.
Fedtemboli. Ved Brud af store Rørknogler
har man i enkelte Tilfælde observeret
Lungetilfælde som ved Blodprop og da ved Obduktion
kunnet paavise Fedt i Lungepulsaarerne. Man
har opstillet den Forklaring, at Fedtet fra
Benmarven var trængt ind i de ved Bruddet
sønderrevne Blodaarer, hvor Blodstrømmen dernæst
førte Fedtet videre til højre Hjerte og derfra
til Lungerne. Om Hyppigheden af F. er det
vanskeligt at udtale sig, da lettere Tilfælde, som
ikke medfører Døden, vanskelig skelnes fra
Blodproppe af anden Art. De dødelige Tilfælde
er saa sjældne, at mange Kirurger mellem
Tusinder af Benbrud aldrig har set et Tilfælde
af dødelig F.
E. A. T.
Fedtfinne ell. Hudfinne (Pinna adiposa)
benævnes en Finne, som ganske mangler
Straaler og kun bestaar af en Hudfold, hvori der
er aflejret Fedtvæv; F. sidder altid bag den
egl. Rygfinne. En F. findes hos mange Fiske
med Luftgang, f. Eks. Laksene, Laksesildene,
mange Maller o. s. fr.
Ad. J.
Fedtfugl, Guacharo (Steatórnis
caripénsis Humb.), en Fugleart, der bebor
Mellemamerika, og som ved sin ejendommelige Levevis,
ikke mindre end ved sin særlige Bygning, har
tiltrukket sig Naturforskernes Opmærksomhed.
I Ydre ligner den Natravnene, men den
mangler deres mægtige Gab, og dens Fjer er ret
stive. F. er noget større end en Due, har graa
og brune Farver, et kraftigt Næb, ved Roden
omgivet af lange stive Børster, temmelig lange
Vinger og Hale og en ganske kort Mellemfod.
Den blev først af Humboldt beskrevet fra
Venezuela, er senere fundet i en Del af Mellem- og
Sydamerika samt paa Trinidad, men nogen stor
Udbredelse har den ikke. F. lever i
Klippehuler, fl. 100 m lange, ell. i dybe Kløfter. Først
saa langt fra Hulens Indgang, at alt Dagslys
er ophørt, bor F., yngler herinde og anbringer
sin af Ler klinede Rede paa Klippehylder ell.
i Revner. Æggenes Tal er 2-4. Om Dagen
sidder F. i Hulen, flyver først ud henimod Aften
for at søge Føden, der bestaar af Frø og
Frugter, i Skove længere ell. fjernere borte; ved
Daggry vender den tilbage til Hulen. Fuglen selv
er meget fed, og dens Unger, der ogsaa fodres
med Frugter, ligner fuldstændige Fedtklumper.
Indianerne myrder i Yngletiden Masser af gl.
og unge Fugle for at benytte Fedtet; dette
afsmeltes af hele Fuglen og danner en klar,
lugtfri, til Madlavning fortræffelig Olie. En Del af
de Huler, Fuglene bebor, er utilgængelige,
hvilket antagelig redder Arten fra Undergang.
F. er den eneste af sin Slægt og viser i
Bygning saa mange Ejendommeligheder, at den
regnes for at udgøre en særlig Fam.
(Steatornithidæ); den staar nærmest ved Natravnene, men
har i Bygning talrige uglelignende Træk, saa
den synes at danne en Overgang mellem disse
2 Grupper. (Litt.: Humboldt & Bonpland,
Rev. d’Obs. Zool. II [1833]; Garrod, On some
points in the anatomy of Steatornis [Proc. Zool.
soc., London 1873].
O. H.
 |
| Fedtfugl. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
