Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole / 838 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fedtvæv, visse af Bindevævets Celler omdannes til Fedtceller - fee (eng. af lat. feodum) var det ældre eng. Retssprogs Betegnelse for Len, særlig for det arvelige Len - Fée, Antoine Laurent Apollinaire, fr. Botaniker, (1789-1874) - Feer (fr. fée, af lat. fata, Skæbnegudinde), overnaturlige kvindelige Væsener

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Cellelegeme (hvilket i øvrigt som sædvanlig bestaar
af Æggehvidestoffer) optræder smaa
Fedtkorn, kendelige som saadanne ved deres
stærke Lysbrydning og derved, at de farves sorte,
naar man behandler dem med Osmiumsyre, ell.
røde ved Farvning med Sudan; disse Fedtkorn
smelter efterhaanden sammen til større
Draaber, og til sidst er hele Cellen udfyldt af een
eneste stor glinsende Fedtdraabe, uden om
hvilken Cellelegemet nu ligger som en tynd Skal
(se Fig.). Ogsaa Cellekernen bliver af
Fedtdraaben saaledes trængt ud mod Cellens
Overflade. Denne Optagen af Fedt,
Fedtinfiltration af Bindevævscellerne, finder navnlig
Sted under særlig gunstige Ernæringsforhold,
og naar herved efterhaanden vedk.
Bindevævsparti er saa fyldt med Fedtceller, at det
antager det bekendte Udseende af »Fedt«,
betegnes det som F. Dettes lappede Bygning
kommer til Veje dels ved, at Fedtcellerne
grupperer sig i Bindevævets Maskerum, dels
derved, at de navnlig udvikler sig om de fine
Blodkar og saa at sige hænger paa disses
Forgreninger som Druerne i en Klase. Næsten alt
Bindevæv i Legemet kan under rigelig
Ernæring ell. under visse sygelige Tilstande blive
fedtholdigt; men Hovedmassen af Legemets Fedt
dannes dog af visse særlig dertil bestemte Dele
af Bindevævet, der af nogle opfattes som
særlige »Fedtorganer«; disse findes opr. især paa
Bøjesiden af Hofte- og Skulderledet, paa Halsen
og i Underlivet, men senere breder de sig til
de forskelligste Dele af Legemet. - F.’s Bet.
for Organismen bestaar ikke blot deri, at det
tjener til Reservenæring, men ogsaa deri, at det
fungerer som Udpolstrings- og
Beskyttelsesmiddel for mange Legemsdele; i denne Henseende
er saaledes det umiddelbart under Huden
liggende subkutane Fedtlag, ogsaa kaldet
Panniculus adiposus, Fedtbeklædningen,
af Bet., og tillige er dette vigtigt ved, som
daarlig Varmeleder, at beskytte Organismen
mod for store Varmetab. Dette subkutane Fedt
mangler kun paa ganske enkelte Steder, som
f. Eks. paa Næseryggen og i Øjenlaagene,
medens det er særlig stærkt udviklet i Akselhulen,
om Brystkirtlerne (navnlig hos Kvinden, hos
hvem F. overhovedet er forholdsvis stærkere
udviklet end hos Manden), endvidere om
Endetarmens Aabning, paa Hofterne, paa Inderfladen
af Laarene. Som Indpakningsmateriale fungerer
F. for Underlivshulens Organer (mangler paa
Lever, Milt og Tyndtarm), hvorfor pludselig og
stærk Afmagring kan begunstige Nedsynkninger
af Underlivsorgarierne ell. Brokdannelse. Paa de
fleste Steder i Legemet ledsages og omhylles
de større Nerver og Blodkar af et Fedtlag,
saaledes f. Eks. Karrene paa Hjertets Overflade.
I Haandflader og Fodsaaler, paa Fingre og
Tæer findes et med stærke Bindevævstraade
indvævet Fedtlag, der virker som elastisk fast
Stødpude. I Ledhulerne spiller F. en mek. Rolle i
Form af plicæ adiposæ (se Led). I Knoglerne
er Hulrummene hos den Voksne for største
Delen udfyldte med Fedt, den gule
Benmarv. Foruden i de egl. Fedtceller kan
Fedtkorn ogsaa aflejre sig i Bruskcellerne og
navnlig i Levercellerne, hvis Fedtholdighed veksler
med Fødens Art. Cellerne i Mælkekirtlerne og
i Hudens Fedtkirtler har den Evne at producere
Fedt, bestemt til direkte Udskillelse af
Organismen. Forsk. fra den beskrevne Aflejring
af Fedt i Cellerne (Fedtinfiltration) er
Fedtdegenerationen, der under de
forskelligste sygelige Forhold kan optræde i de fleste af
Legemets Celler og bestaar i, at Cellelegemet
delvis omdannes til, »henfalder« til, Fedtkorn
(se Fedtmetamorfose).
S. B.

Tre Fedtceller, hvis Fedtdraaber er farvet sorte med Osmiumsyre. B Bindevævsbunater; P Fedtcellens Protoplasma; K dens Kerne; F Fedtdraaber.

fee [fi.] (eng. af lat. feodum) var det
ældre eng. Retssprogs Betegnelse for Len, særlig
for det arvelige Len, men i øvrigt uden
Hensyn til Vilkaarene for Overdragelsen, saaledes
at det ikke blot var Ridderlenet, der kaldtes f.
f. simple var et paa alm. Maade arveligt og
afhændeligt Len i Modsætning til f. tail, hvor
Arveretten var begrænset til den nedstigende
Linie og Afhændelse udelukket. Da Len altid
overdroges mod Ydelse af en vis Tjeneste, har
f. i nyere Engelsk faaet Bet. af Vederlag for
Tjenesteydelser, f. Eks. Sagførersalær og
Lægehonorar.
P. J. J.

Fée [fe], Antoine Laurent
Apollinaire, fr. Botaniker, f. 1789 i Ardentes, d.
1874 i Strassburg som Prof. ved det med.
Fakultet. Han har især sysselsat sig med Studier
over Kryptogamer og farmakognostiske Emner;
mest kendte er: Mémoires sur la famille des
Fougères (1844-66; 11 Bd med 181 Tavler) samt
Cryptogames vasculaires du Brésil (Paris 1869,
med 78 Tavler).
V. A. P.

Feer (fr. fée [fe], af lat. fata,
Skæbnegudinde), overnaturlige kvindelige Væsener, dels
tænkte som de Væsener, der raader over
Menneskers Liv, dels tilhørende Skove, Floder o. l.
og trædende i Venskabs- ell. Elskovsforhold til
Mennesker. En Fedronning Abundia ell. Dame
Abonde forekommer i gl. fr. Digte. Navnet F.
naaede Udbredelse især gennem fr.
Eventyrbøger fra 17. og 18. Aarh. Tilsvarende Væsener
er i keltisk Folketro sid, i nordisk
Elverfolk.
A. O.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>