Print (PDF) - On this page / på denna sida - Feilberg, en efter Traditionen fra sønderjyske Selvejerbønder stammende Slægt - Feilberg, Carl Adolph, dansk Læge, (1844- ) - Feilberg, Henning Frederik, dansk Folkemindeforsker og Sprogmand, (1831- ) - Feilberg, Karl Frederik, norsk Skolemand og religionsfilos. Forf., (1828-1909) - Feilberg, Ludvig Tage Christian Müller, dansk Ingeniør og Filosof, (1849-1912)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Medstifter af Det kgl. danske Haveselskab, Kontorchef i Nationalbanken, Kammerraad Peter Diderik F. (1804-78), til Sognepræst i Kirke Helsinge Nikolai Laurentius F. (1806 -99) - Fader til Folkemindeforskeren og Sprogmanden, Dr. phil. Henning Fr. F. (s. d.), Landmanden Peter Berendt F. (s. d.) og Overlæge, Prof. Carl Adolph F. (s. d.) - og endelig til Sognepræst i Frederikssted paa St Croix Jens Frederik (Frits) F. (1815 -90), bl. hvis Sønner cand. phil. Frederik Laurentius (Lorry) F. (f. 1859, d. Juni 1917) blev kendt som Indehaver af Drachmann-Kroen. Endelig kan nævnes Farver i Flensborg Hans F., Oldefader til Forf., Rektor Karl Fr. F. (s. d.). P. B. G. </chapter> <chapter name="Feilberg, Carl Adolph"> Feilberg, Carl Adolph, dansk Læge, Broder til H. F. F., f. 1. Oktbr 1844 i Vester Vedsted ved Ribe, blev Student 1863. Efter Krigen 1864, hvori han deltog som Frivillig og blev fangen, studerede han Botanik og blev 1867 sendt til Færøerne og 1868-69 til Ostindien, Kina og Bagindien som Botaniker. 1874 tog han med. Eksamen, var det flg. Aar paa en Rejse til Ny Zeeland, hvorefter han praktiserede paa Frederiksberg, men blev 1876 Læge ved Øresundshospitalet ved dettes Oprettelse, tit. Prof. 1892, og da Øresundshospitalet efterhaanden udvidedes, var han Overlæge ved dette 1899-1915. G. N. </chapter> <chapter name="Feilberg, Henning Frederik"> Feilberg, Henning Frederik, dansk Folkemindeforsker og Sprogmand, f. 6. Aug. 1831. Ved hans Barndomsophold i Ribe-Egnen lagdes Grunden til den Fortrolighed med Almuens Liv, der er Udgangspunktet for hans videnskabelige Virksomhed. 1856 kom han som Kapellan til Sognepræst E. H. Hagerup i Store-Solt (Forfatteren af »Det danske Sprog i Angel«) og fik under hans Omgang Opmærksomheden yderligere rettet imod Folkemaalet. Som Sognepræst i Flensborg-Egnen (i Valsbøl fra 1859, i Store-Vi 1862-63) udarbejdede han sin første Skildring af Egnens Almueliv »Fra Heden« (1863), ligesom fl. af hans senere Arbejder opr. kun en Tidsskriftartikel. Krigsaaret og den flg. trange Tid bragte stor Forstyrrelse i hans Tilværelse, indtil han 1869 fik Præstekald i Brørup, 1876 i Darum, og saaledes kom til at leve sine modnere Aar i den Egn, han fra Barnsben var fortrolig med. Her tog han det videnskabelige Arbejde op. 1877 skrev han den første Seddel til en »Ordbog over de jydske Almuesmaal«, og snart voksede Sedlerne til Tusinder og Hundredetusinder, omfattende Almuens Ord og især dens Udtryk og Vendinger i en for et saadant Arbejde enestaaende Rigdom, dertil Oplysninger om Folketro og Folkeskik i stedse stigende Mængde, saaledes at det færdige Værk (4 Bd, 1887-1914) er et rigt Skatkammer ikke blot for dansk Sprogstudium, men ogsaa for en Mængde Omraader af Folkelivets Historie. Alt som Tiden gik, fængslede denne Side af hans Virksomhed ham stærkere og stærkere. I Darum skrev han den ypperlige »Dansk Bondeliv især i Vestjylland« (1889, 3. Udg. 1910; 2. Del, 2. Udg. 1914). Efter at have taget Afsked og med Statsunderstøttelse bosat sig paa Askov (1892) fremlagde han Resultalerne af langt mere omfattende Folkemindestudier i en lang Række Afh. i »Aarbog for dansk Kulturhistorie«, »Dania« og Udlandets Tidsskrifter (deriblandt »Skræddernes Saga«, »Hvorledes opstaar Sagn i vore Dage?« o. fl.). Ejendommelige for disse Arbejder er en enestaaende Fortrolighed med Almuens egen Tankegang og en medfødt fin Iagttagelsesevne; i de nyere eng. Forskeres Opfattelse (som han var den første, der overførte paa dansk Grund; se Folkeminder) fandt han et System, der svarede til hans egen Iagttagelsesmaade. Hans lette og sjælfulde Fremstilling har skaffet ham en Læsekreds langt ud over Fagvidenskabens Omraade. 1904 udgav han sit største Arbejde »Jul« (2 Bd), hvori han i Modsætning til al ældre Opfattelse knyttede den nordiske Juls Oprindelse til Dødningernes vinterlige Besøg i Menneskeverdenen. Endvidere bl. a. »Bjergtagen« (1909), »Sjæletro« (1914), »Paradissagn og Flodsagn« (1915), »Skældsordenes Lyrik« (»Danske Studier«, 1905) og »Kaargild, en Samling Fortællinger i jysk Folkemaal« (1897). 1894 valgtes han til Æresdoktor af Kbhvn's Univ.; 1911 fejredes hans 80 Aars Fødselsdag ved det største nordiske Festskrift (»Festskrift til H. F. F.«). (Litt.: Universitetsprogram 1894; Fortale til »Jydsk Ordbog«, 1. Bd; Marius Kristensen, »H. F. F.« [»Dania«, 8. Bd]; »Sønderjyske Aarbøger«, 1895 og 1897). A. O.
H. F. Feilberg.</img> </chapter> <chapter name="Feilberg, Karl Frederik"> Feilberg ['fæjl-], Karl Frederik, norsk Skolemand og religionsfilos. Forf., f. i Skien 6. Juni 1828, d. 30. Septbr 1909. Han blev cand. mag. 1853, udnævntes til Adjunkt i Kristianssand 1854, til Overlærer i Molde 1863 og 1875 til Rektor i Kristianssand. Fra dette Embede tog han Afsked 1895. F. er fornemmelig kendt ved sine religionsfilosofiske Skr, som navnlig beskæftiger sig med Spørgsmaalet om den religiøse Tros Ret og Rækkevidde. Disse Skr er: »Om Kulturbevidsthed og Gudsbevidsthed« (1893), »Til Mysteriets Theori« (1897), »Gaadens Løsning« (1899) og »Hvad skal vi forstaa ved Aand?« (1900). K. F. </chapter> <chapter name="Feilberg, Ludvig Tage Christian Müller"> Feilberg, Ludvig Tage Christian Müller, dansk Ingeniør og Filosof, f. 31. Marts 1849 i Husby Præstegaard ved Ringkøbing, d. 20. Septbr 1912 i Kbhvn. Sin første Uddannelse fik F. ved privat Undervisning, studerede derefter paa polyteknisk Læreanstalt og blev 1874 cand. polyt. (Ingeniør) med Udmærkelse. Efter i nogle Aar at have arbejdet som praktisk Ingeniør, blev han 1878 Assistent ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
