Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Feilitzen, Carl von, svensk Landbrugskemiker, Grundlæggeren af rationelt Mosebrug i Sverige, (1840-1901) - Feiring, Herred, øvre Romerikes Fogderi, Akershus Amt - Feis (Fais, Tromelin), høj Koralø af de vestlige Karoliner, tilhører Tyskland - Feistritz, Flod i den østerr. Prov. Steiermark, udspringer paa Wechsel S. f. Semmering-Passet - Feith, Rhijnvis, holl. Forf., (1753-1824) - Feizi (Fejjazi), Digternavn for Sheikh Abul-Feiz, pers. Digter, (1547-1595)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han kom til Jylland og stiftede Bekendtskab
med E. Dalgas og det danske Hedeselskabs
betydningsfulde Virksomhed paa Hedesagens
Omraader, gik det op for F., hvorledes Mosesagen
skulde gribes an i Sverige: der maatte i vide
Kredse vækkes Interesse for Mosespørgsmaalets
overordentlige Betydning, indflydelsesrige Mænd
maatte vindes, en stor Sammenslutning maatte
finde Sted, og offentlig og privat Støtte maatte
tilstræbes. Det var denne Vej, Dalgas i Danmark
var gaaet med saa stort Held, og F. overførte
nu denne Arbejdsmaade til sit Fædreland, idet
han, efter at have fremlagt Sagen for en
snævrere Kreds, foranledigede en Forening til
Mosekulturens Fremme dannet ved et Møde i
Rogberga Efteraaret 1885. Foreningen skulde
oprindelig omfatte Syd- og Mellemsverige; men
to Aar efter udvidedes dens
Virksomhedsomraade til hele Riget, og den antog Navnet
»Svenska Mosskulturföreningen«. Til Formand
valgtes Oberstløjtnant A. Ribbing, medens F.
blev Foreningens tekn. Leder. F.’s Arbejde for
Mosebruget i Sverige minder stærkt om Dalgas’
Virksomhed for Hedesagen i Danmark. At det
ikke er noget ubetydeligt Spørgsmaal, der her
er Tale om, kan skønnes deraf, at Sveriges
samlede Moseareal anslaas til 6-7 Mill. ha, der for
en væsentlig Del lader sig omdanne til
frugtbare Marker og Enge. Det lykkedes F. gennem
Mosekulturforeningen at faa Mosespørgsmaalet
oparbejdet til et nationalt Spørgsmaal af første
Rang. Ved selv at udfinde Arbejdsmetoder, ved
med kyndig og sikker Haand at tilpasse det
bedste fra Udlandet for svenske Forhold, ved
en forstaaende Udnyttelse af den
landbrugsvidenskabelige Forsknings nyeste Resultater og
stadig Hensyntagen til det praktiske Landbrugs
Forhold, ved paa ethvert tvivlsomt Punkt at
prøve sig frem gennem mønstergyldige Forsøg,
og ikke mindst ved at knytte dygtige og
intelligente Medarbejdere til Virksomheden lykkedes
det F. at faa saaledes begyndt paa en rationel
og rentabel Moseopdyrkning, at en for hele
Sverige velsignelsesrig videre Udvikling deraf tør
anses for sikret. Men Bet. af dette store
Arbejde (se Mosebrugsforeninger) har
strakt sig uden for Sveriges Grænser. De af
F. grundlagte og af hans Søn, Dr. Hj. v. F.,
der med Dygtighed fortsætter Faderens
Gerning, videreførte Kulturforsøg i Jönköping,
Flahult o. a. St. besøges af talrige udenlandske
Fagmænd, ikke mindst af Danske, og det
fortjener at nævnes, at det var F. i Forbindelse
med Løjtnant P. Feilberg (Søborg), der ved den
nordiske Landbrugskongres i Kbhvn 1888 gav
Stødet til, at det danske Hedeselskab optog
Mosedyrkningsspørgsmaalet i Danmark. Ved
Siden af sin omfattende Virksomhed ved Forsøg
og Undersøgelser udfoldede F. en betydelig
Forfattervirksomhed. Hans Arbejder, der dels er
aarlige Beretninger, dels Oversættelser og
Bearbejdelser, dels en stor Mængde
fagvidenskabelige Afhandlinger, er udkomne som
selvstændige Skrifter ell. findes spredte i Blade og
Tidsskrifter, særlig i den svenske
Mosekulturforenings værdifulde Tidsskrift, af hvis Indhold
han skrev en meget væsentlig Del. (Biografi
samt Liste over F.’s skriftlige Arbejder
findes i »Svenska Mosskulturföreningens tidskrift«
1901).
K. H-n.
Feiring [’fæ^i-], Herred, øvre Romerikes
Fogderi, Akershus Amt, (1910) 1111 Indb., dannes
af en 17 km lang og paa det bredeste kun 7 km
bred Strækning paa Vestsiden af Mjøsens søndre
Ende. Den overvejende Del af Herredet bestaar
af en fra N. mod S. strygende Fjeldkæde, hvis
højeste Top er Skreikampen (708 m).
Jordbunden er god, men stenet; Skov, væsentlig af
Gran, dækker alle Fjelde; den er dog adskillig
medtagen. Bjergværksdrift findes her ikke
længer; tidligere har en Del Jerngruber været
optaget i Skreifjeldene for Regning af Eidsvold
Værk, ligesom der ogsaa har været Drift paa
Kobber fra Gruber N. og V. f. Kirken.
Hovednæringsvej er Jordbrug og Skovdrift, der findes
1 Mejeri og nogle mindre Møllebrug. Ny Chaussé
fører fra Minne i Eidsvold langs Mjøsen til
Toten og fra denne en Tværvej over mod
Hurdalen. F. er Anneks til Hurdalens Præstegæld.
Kirken er en gl Trækirke uden særlig Interesse;
samtlige Gaarde er smaa, da de tidligere større
Brug er betydelig udstykkede; de vigtigste af
disse var Brodshaug, Bjørnstad,
Flesvig og Fagernæs. Antagen Indtægt for
1910 189570 Kr, Formue 1052900 Kr. Herredets
Areal 96,5 km2, hvoraf 34 km2 Ferskvand.
(J. F. W. H.). M. H.
Feis (Fais, Tromelin), 2 km2 med c.
100 Indb., 30 m høj Koralø af de vestlige
Karoliner, tilhører Tyskland.
M. V.
Feistritz [’fa^istrets], Flod i den østerr. Prov.
Steiermark, udspringer paa Wechsel S. f.
Semmering-Passet, optager Ilz og Lafnitz og
udmunder efter at være traadt ind i Ungarn i
venstre Bred af Raab.
G. Ht.
Feith [fæ^it], Rhijnvis, holl. Forf., f. i
Zwolle 1753, d. smst. 8. Febr 1824, blev efter at
have fuldendt sine Studier i Leyden
Borgemester i sin Fødeby, indtil han opgav sit Embede
for ganske at leve for sine litterære Interesser.
Hans Værker var yderst mangfoldige, dels
religiøse, dels populær-filosofiske, dels
patriotisk-bedsteborgerlig Lejlighedspoesi. Hans Oder
og Digte udgør alene fem Bd. Han har ogsaa
skrevet en Tragedie »Lady Johanna Gray« (1791)
o. fl. større episke Digte. Litterært havde hans
Forfatterskab kun efemer Bet. Hans samlede
Værker udkom 1825 i Rotterdam i 11 Bd.
A. I.
Feizi (Fejjâzi), Digternavn for Sheikh
Abul-Feiz, pers. Digter, Broder til Stormogulen
Akbar’s første Minister, den fejrede Skribent
Abul-Fadul. F. var født i Agra 1547 og døde
smst. 1595. Han var den betydeligste af Akbar’s
Hofdigtere. Hans bekendteste Arbejde er det
romantiske Digt Nal u Daman, der behandler
den bekendte Episode om Nala og Damajanti
fra det indiske Epos Mahâbhârata. Hans Digte,
der er samlede i et Divan, og hvoraf særlig
Fireversene (Rubâî) er prægtige og ildfulde,
er prægede af en panteistisk Tendens. F. har
tillige overs. mat. Skr fra Sanskrit og skrevet
en Korankommentar. (Litt.: Blochmann,
Aîn-i-Akbari [Kalkutta 1873]; Nal u Daman er
oftere litograferet i Orienten, en Del deraf
aftrykt i Spiegel’s Chrestom. Pers. [Leipzig 1846]).
A. C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
