Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fejderet kaldes i Reglen den Ret at tage sig selv til Rette i Anledning af tilføjede Krænkelser - feje (Jagtudtryk), se Fejning. - Fejemaskine kaldes en Maskine til Sammenfejning af Gadeaffald (se Fej) - Fejhed siges at være udvist, naar et Menneske unddrager sig en ubehagelig Situation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saakaldte quarantaine le roi, der forbød at
fejde paa Modpartens Slægtninge før efter
Udløbet af 40 Dage, i Tyskland Reglen om
Nødvendigheden af en forudgaaende Undsigelse
med tre Dages Varsel (diffidatio, først opstillet
1186) og navnlig den siden 1235 hævdede
Fordring, at Vedk., inden han greb til Fejden,
forgæves skulde have søgt at komme til sin Ret
ved Domstolene. Den, der brød Freden i Strid
med en indgaaet Overenskomst, var altid
hjemfaldet til strenge Straffe (i Tyskland medførte
Landefredsbrud saaledes Dødsstraf og
Æreløshed), men med Fuldbyrdelsen af disse Straffe
var det ofte smaat bevendt, fordi Konge og
Fyrster savnede de nødvendige Magtmidler, og
heller ikke betød det stort, at man, som nævnt,
i Tyskland havde gjort F. subsidiær. Dertil var
Domstolene p. Gr. a. Landets Udstykning i de
mange Smaastater alt for magtesløse. Til en
virkelig Afskaffelse af F. naaede man i begge
Lande først i 15. Aarh., i Frankrig maaske
nærmest som Følge af den efter
Hundredaarskrigen, der havde nødvendiggjort en Samling
af Kræfterne over for ydre Fjender,
indtrædende Slappelse og alm. Længsel efter Fred og
Ro, i Tyskland især p. Gr. a. Landefyrsternes
voksende Selvstændighed og dermed følgende
Evne til kraftig Retshaandhævdelse paa deres
respektive Territorier. Ved den saakaldte evige
Landefred 1495 blev i Tyskland F. definitivt
afskaffet.
I Norden var i Oldtiden og den ældre
Middelalder Blodhævnen alm. udbredt, og mange
Steder, saaledes ikke mindst i Danmark, holdt
den sig langt ud over den nævnte Tidsgrænse.
Det manglede heller ikke paa indre Ufred,
fremkaldt ved voldelig Adfærd af egenraadige
Adelsmænd, ell. paa Love og Overenskomster, rettede
herimod, f. Eks. i Sverige Edsørelovgivningen
(s. d.) og i Danmark Rigsloven af 1284 og en
Landefred fra 1377, der vedtoges og besvores
paa et Danehof i Nyborg, men en egl. F. som
i Frankrig og Tyskland synes ikke at have
været anerkendt. Vel finder man i den danske
Lovgivning siden Udgangen af Middelalderen
Bestemmelser om, hvorledes en Adelsmand, der
vilde fejde paa en anden, skulde give ham
»ærlig Forvaring« (det skulde regelmæssigt ske
skriftligt med et Døgns Varsel), men ligesom
saadan Forvaring ell. Undsigelse vist
hovedsagelig kun har været benyttet ved Udøvelse
af Blodhævn, saaledes var Betydningen af den
alene den, at et derefter foretaget Drab var et
ærligt Drab, der kunde sones med Bod,
medens Drabsmanden ellers udsatte sig for at
behandles som Morder.
P. J. J.
feje (Jagtudtryk), se Fejning.
Fejemaskine kaldes en Maskine til
Sammenfejning af Gadeaffald (se Fej). F. er i Alm.
indrettede som Køretøjer, der føres frem af Heste
ell. ved Motorkraft, og hvis væsentligste
Bestanddel er en Valse, forsynet enten med
Børster ell. med skrueformet anbragte
Gummistrimler. Sidstnævnte Valsekonstruktion kan
dog kun anvendes med Held, hvor Gaden, Talen
er om at renholde, har en glat Overflade,
altsaa f. Eks. er asfalteret. Valsen, hvis Akse er
omtr. vandret, kan ved sin egen Vægt, ved
Fjedre ell. ved en Vægtstangsmekanisme
trykkes ned mod Overfladen af den Gade ell. Vej,
hvor den skal arbejde, og den bringes til at
rotere ved F.’s Bevægelse, f. Eks. ved en
Tandhjulsforbindelse mellem F.’s Hjul og Valsen.
Denne er stillet skraat i Forhold til den
Retning, i hvilken F. kører, hvorved opnaas, at
den lægger det Affald, den fejer sammen foran
sig, ud til Siden. For at undgaa, at Affaldet
hvirvles op i Luften, naar det fejes sammen
af en F., maa man i Alm. fugte det, hvilket
kan ske ved at lade en Vandvogn køre lidt foran
F. ell. ved paa denne at anbringe en
Vandbeholder. Man har i den senere Tid forsøgt
Anvendelsen af F., der skulde suge Gadeaffaldet
op; men endnu har saadanne »Vacuums-F.«
ikke faaet nogen virkelig Bet. F. til at
fremføres ved Haandkraft har ogsaa været
foreslaaede, men har alle vist sig ret upraktiske.
Om Brugen af saadanne Haand-F. til
Tæpperensning i Huse er her jo ikke Tale.
Fr. V. M.
Fejhed siges at være udvist, naar et
Menneske unddrager sig en ubehagelig Situation, det
være sig en Smerte, en Fare ell. et Ansvar,
under Omstændigheder, hvor han efter andres
Mening ikke burde have gjort dette, fordi et
værdifuldt Resultat derved forspildes. Men da
det naturligvis altid beror paa et ganske
individuelt Skøn, hvilken Risiko man mener at
kunne løbe, for at naa et bestemt Resultat, vil
forsk. Individers Dom om samme Handlemaade
kunne blive ganske forsk., idet den ene
stempler som F., hvad den anden finder højst
fornuftigt i Betragtning af de foreliggende
Forhold. - Det er den af det primitive
Flugtinstinkt udspringende Affekt, Frygt (s. d.), der
driver Mennesket til at unddrage sig en
ubehagelig Situation, og der skal meget kraftige
Motiver til at overvinde slige instinktive
Tendenser. De Motiver, som her særlig kommer
i Betragtning, er Pligtfølelse, Æresfølelse eller
ligefrem Frygten for en langvarigere Smerte
ell. en større Fare. Det er en saadan Frygt,
der kan drive den ængstelige til at vise sig
modig f. Eks. ved et Sammenstød med en
Voldsmand, fordi Erfaringen lærer, at Risikoen er
desto større, jo mere man viser sin Frygt. En
vis Ængstelse vil et Menneske vel altid føle i en
ubehagelig Situation, men om de fornødne
Motiver til at overvinde den med Frygten
forbundne Flugttendens kan tilvejebringes, vil
være afhængig af Individets Skøn over det, som
truer ham, over de legemlige ell. aandelige
Kræfter, hvormed han kan møde Situationen, og det
Resultat, der kan vindes. P. Gr. a. disse meget
komplicerede Forhold kan et Menneske ved een
Lejlighed vise sig fej, medens han ved en
anden røber stort Mod; især gør der sig ofte
en Modsætning gældende over for legemlige
Smerter og aandelige Lidelser, fordi
Menneskers Modtagelighed er yderst forsk. i disse
to Henseender. Da det er umuligt for
Andenmand at bedømme en Situation ud fra det
handlende Individs Synspunkt, kan den Dadel, som
altid ligger i Beskyldningen for F., med fuld
Føje kun udtales i det Tilfælde, hvor et
Menneske iflg. sin Stilling er forpligtet til at udsætte
sig for en vis Fare (som f. Eks. Læger,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
